Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øster-Flakkebjerg H. — Skovkloster. Herlufsholm Stiftelse. 423
havde opfattet deres Stilling som denne gudfrygtige og kundstabssogende
Mand, om hvem Dr. Niels Hemmingsen siger: ,,·Han ikke saa holdt af
den ene Stand, at han forsmaaede den anden, som mange gjøre, men var
dennem alle tilfællig med al Retfærdighed, Medlidenhed og Velevenhed.«
«Haus Embede foreftod han med al Troskab, Rigets Lov var hans Regel.
Han optænkte ikke ny List til at besnæ1e fattige Undersaatter med«. Det
var til Dr. N. Hemmingsen at Herluf Trolle gav det Svar, da denne undrede
sig over, at han som en Mand, der i saa rig Maade besad alle Livets
Goder, vilde udsætte sig for Krigens Farer: »Mister jeg mit Liv, jeg
faaer vel Liv igjen. Vide J, hvorfore vi hedde Herremænd, hvi vi bære
Guldkjæder og have Jordegods, og ville være ypperligere end andre?
Derfore have vi denne Ære for andre, at naar vor Konge og Herre,
Land og Rige have det behov, da skulle vi afværge Rigens Fjender, be-
stytte og beskjærme vort Fædrenerige med Magt og al Formue, at vore
Undersaatter ·maae boe og være udi Fred og Rolighed: Ia! ville vi have
det søde, saa maa vi og have det sure med.« Ved Siden af denne høi-
hjertede Mand stod en ikke mindre ædel Kvinde, hans Hustru Birgitte
Gehe, Datter af Rigens Hofmester Hr. Mogens Gøye. Deres et og
tyveaarige Ægteskab var uden Børn, men iMangel af egne Børn antoge
de sig Andres; det var et ikke ringe Antal Ynglinge, som Herluf lod
studere deels i Kjøbenhavn og deels hos Reformatorerue i Tydskland, det
var et ikke ringe Antal unge Piger, som fkyldte Birgitte deres Opdragelse
og Forsørgelse. Dog dette var dem ikke nok, de vilde stifte Gavn i en
videre Kreds, og de besluttede endnu i levende Live at skjænke deres Gaard
og Gods til en lærd Skole. Den 23de Mai 1565, nogle Dage før
·Herluf sidste Gang gik til Søes, underskreves Fundatsen. J. denne bede
de Dannemarks Riges Raad »att were (epther beggis Dødt) Patron oc
Forsvar for samme Schole og Stedt, oc tiillschicke en gudfroctig oc mell-
beschiedenn Adellsmandt, at were Forstander.« Ligesom det overlodes
Forstanderen at styre Stiftelsen paa Tro og Love8), saaledes gjøres det
ham derhos paa flere Steder i Fundatsen til Pligt at tage Godsets
Vonder i Forsvar. To Aar efter Herlufs Tød, i Marts 1567, fra-
traadte Birgitte Goye sit Herresæde med Bofkab og Besætning, for at det
kunde tages iBrug efter sin Bestemmelse; ja hun anvendte sine Ædelstene
og ægte Perler til at pryde Altarklædet·i Stiftelsens Kirke. Selv flyttede
hun til Sortebrodre Kloster ved Neftved, hvor hun til sin Død (25de Juli
1574) tilbragte Tiden med Andagtsovelser og Godgjorenhed Den første
Forstander for Skolen (endnu i Birgitte Gøyes levende Liv) var hendes af-
dode Mands ældre Broder Rigens Raad Byrge Trolle til Lillø, r 1571.
Dernæst fulgte den ene efter den anden: Oluf Mauritsen Krogenos til
Bollerup, en Søstersøn af Birgitte Gøye, f 1573; Albert Oxe til Niel-
strup, ligeledes en Søstersøn af Stifterinden, i- 1577z Landsdommer i
Sjælland Herluf Skave til Eskildstrup, Sosiendebarn til Herluf Trolle,
f 1583z den bervmte Historieskriver Arild Hvitfeldt, Rigens Raad og
Cantsler, Herre til Oddersberg, en Søstersøn af Herluf Trolle, der døde
’) Ved et senere Tillæg til Fundatsen af 22de Marts 1567 bestemmek Birgitte Gehe: at Forsiasderen
skal være af hendes eller hendes Mands Slægt og aarlig gjore Rigens Raad Regnstab for Stif-
tellens hele Indtægt og Udgift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
