Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Sokkelllnds H. s- Lyngby Sogns
Dette blev efter Kong Frederiks Død overladt Christian den Femtes Dronning Char-
lotte Amalie, der ved indkaldte Tydskere indrettede adskillig industriel Bedrift om-
kring Slottet (saaledes ogsaa en Papiirmolle ved Johan Drewidsen, formodentlig Drew-
senernes Stamfader her i Landet). Dronningen døde 1714 og Frederiksdal tilfaldt
nu hendes Datter Prindsesse Sophie Hedevig. Da hun nu ogsaa døde, arvede
Christian den Sjette Slottet, hvilket han 1739 skjænkede til sin høitbetroede Mand
Johan Sigismund Schulin, og er det derefter forblevet i dennes Families Besiddelse.
Tvende lærde Værker have modtaget deres Navn efter Frederiksdal. Vor beromte
Naturkyndige Conferentsraad Otto Friedrich Mitller (1730—1784), der havde tilbragt
en Deel af sin Ungdom som Huuslærer paa Frederiksdal hos Grev J. S. Schulin,
udgav nemlig 1764 Fauna insectorum Frederjcdsdaljna og 1767 Flok-i Frem-rinde-
daljna.
Kirsten Piils Kilde er, som Werlausf har bemærket (,,Historiske Antegnelser til
Ludvig Holbergs atten første Lystspil« S. 311), om ikke den ældste, saa dog i ere
Henseender den meest besøgte af alle danske Kilder og er derhos maaskee den eneste, Hvis
rette Opdagelsestid kjendes. Denne skal have været Aar 1583, ifølge den Jndskrift som
endnu findes over Kilden:
Det Kildevand, som her sit Udlob haver taget,
Er af Kirftine Piil først fundet og opdaget (Aar 1583),
Men nu til Manges Lyst og Nytte sat i Stand
Ved Grev af Reventlow, som Stiftsbefalingsmand. (Aar 1750).
Hvo denne Kirstine Piil har været, derom har hverken Historien eller Sagn op-
bevaret mindste Efterretning. Uden Tvivl har Kildens Navnkundighed taget sin Be-
yndelse henimod Slutningen af Christian den Femtes Regjerin , da Jægersborg Dyre-
ave var bleven anlagt. Man har et Vidnesbyrd, hvoraf man skal slutte, at den endnu
ikke i Aaret 1675 havde tildraget sig stor Opmærksomhed hos Kjøbenhavns Beboere,
thi Biskop Bircherod skriver i sin Dagbog under 23de Juni dette Aar: »Om Efter-
middagen lod jeg mig forlyste at spadsere udenfor Byen hen til den Kilde som er ved
Gammel-Vartov, hvilken mange Folk denne S. Hans-Aften, efter aarlig Sædvane sagde
til, fordi man indbilder sig den skal have nogen Lægedomskraft hos sig; i hvor vel at
den dog ikke er i saa stor Æstime som Helenæ Kilde, hvilken proptek majokem
sanotjtatis opjnionem af langt flere paa denne Tid besøges«. Paa den Tid Holberg
skrev ,.Kildereisen«, synes derimod Kirsten Piils Kilde at have været i·sin høieste
Glands, mindre dog som Sundhedskilde end som Forlystelsessted, og det endda ikke af ’
den anstændigste Slags. »Disse Kildereiser«, siger Jeronymus, »gjordes af Devotion
i gamle Dage, men nu troer jeg, at hvert andet Telt er et Horehuus«. J saa Hen-
seende blev det vel bedre i Tidens Løb, idet Forlystelserne varieredes noget mere, og vi
faae en noget stærkt farvet, men dog sand Skildring heraf i Oehlenschliigers ,,Sanct
Hansaftens-Spil«, hvor Dyrehavschoret udsynger:
»Skjønne Rariteter, Loier og Spas! Kager og Apvelsiner!
Dyr fra Asia, Afrika,
Europa, Nyholland, America!
Subtile Kunster!
Magiske Dunster!
Smukke Damer, J komme tilpas;
Som J spinde Hør, saa spinde vi Glas;
Som J dandse paa den brede Jord,
Saa dandse vi paa den smalle Snor·
Smagfulde Pantomimer!
Peer Døver og Kirsten Kimeri
Valdhorn og Violiner,
Bajatzer og Harlekiner!
Jnsecter og Prospecter!
Comoedier og Tragoedierl
Ny Hegler og Karter!
Taboksdaaser med Bonaparter!
Fuglebure og Voxsigurerl
Cartoucher o Destoucher!
Frederik af reussen i egen Person!
Pidskebaandsjoder og Mendelsohn!
Af Drikkevare
En uendelig Skarel
Skynder Jer bare!
Skjønne Rariter, Loier og Spas!«
Stor var Tilstrømningen til Dyrehaven i dette Aarhundredes første Halvdeel·
Kong Frederik Vl og Kong Christian Vlll beærede denne Forlystelse af en særlig, man
kunde gjerne sige national, Charakteer med deres Nærværelse engang hver Sommer;
men Christian Vlll rakte Selv Haand til dens Tilbagegang ved at begunstige Tivoli.
Efter at dette smukke Forlystelsesfted var grundet i 1843, blegnede Dyrehavsbakkens
Glands mere og mere. De bedre Præstationer trak sig til hiint nyere Anlæg 03 senere ·
ogsaa til det nu forsvundne Alhambra. Er Billedet endnu broget som i ehlen-
schlægers Tid, ere Farverne i hvert Fald af simplere Blanding. Men har Kunsten-
s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
