- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm /
173

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sokkelunds H. ———Lyngby Sogn. 173

Springsorbi m. fl. Jalt i Sognet 37 Gaarde, 23 Huse med og 446
uden Jord, hvoraf 11 G. og 37 H. udenfor Byerne.

Indbhggere: 4296 (om Sommeren 2000 flere). Foruden Agerdyrk-
ning og Kvægavl, der her, ligesom rundt om Kjøbenhavn, indtager en
særegen«Bestaffenhed ved den store Asscetning af Melk og Straa til
denne, er idette Sogn Fabrikdristen og det Arbeide, som derved ydes
til et stort Antal Indbhggere, ligesom og Fiskeriet i Sundet fra Fisker-
leiet Taarbcek, af særdeles Betydning. I Sognet en Arbeiderforening,
stiftet 28de October 1866, der tæller 716 Medlemmerz med den er for-
enet en Astenskole med 5 Timers ugentlig Underviisning i Vinterhalvaaret
og en Shgekasse. «

Sognet hører under Kjøbenhavns Amts nordre Birk (Vlegdamsveien
ved Kjøbenhavn), under Kjøbenhavns Amts nordre Lægedistrict (Lyngby)
og Kjøbenhavns Amtstuedistrict (i Kjøbenhavn). Valgsted for Amtets 2den
Folkethings Valgkreds· Sognets vestre Deel (Frederiksdal og Virum)
1ste Udstrivningskreds 20de Lægd og østre Deel (Brede, Lundtoste, Lyngby,
Raadvaddam, Taarbcek og Ørholm) samme Kreds 21de Lægd. Sognet
danner en egen Communez det har to Sognefogder, en for Virum med
Frederiksdal og en for det øvrige Sogn.

Lyngbh Sogn har nu tvende Kirker: Hovedkirken i Lyngby og den
nhe Kirke i Dyrehaven. Foruden Sognepraesten er ansat en Capellan
pko loco. Til Lhngbh Sogn er skjænket betydelige Legater, af hvilke
scerlig maa mærkes det af Grundlæggeren af Vrede Klædefabrik, J. C.
Modetveg (1782—1849), stiftede Legat paa 5000 Rd. til Arbeiderne ved
Fabrikken og et as Sønnen, Agent J. E. Modeweg (1813—1869) stiftede
Legat paa 10,000 Rd» hvis Renter anvendes til Lyngby Asyl. Sidstncevnte
har ogsaa opført et Pleiehuus for Sognets Pleiebvrn. Af det Frihe-
Vodenhofsste Legat udbetales Renterne til 8 3 9 ·Trængende med 24 Rd.
aarlig til hver. Foruden de ved Byerne nævnte Skoler ved Vrede og
ved Raadvad, 3 private Skoler i Lyngbh. Lyngby Kirke tilhører en
Privatmand.

Dyrehaven hører umiddelbart under Overforsteren. Foruden denne
Skov ligger i Lyngbh Sogn de Frederiksdalste Skove og Hareskov, til-
sammen 372 Tdr. Land; ved Sorgenfri c. 50 Tdr. Land. Disse høre
under 1ste Kjøbenhavnske Skovriderdistrict.

Lyngby Kirke, der ligger Zpaa en Bakke ved Landeveien, er en Korskirke, hvor
Taarnet danner den ene Green, vpfort for største Delen af Muursteen; paa Chorets
ndvendige Muur .er udhugget paa en Granitsteen en Dyrefkikkelse, der holder et Barn
iMunden, gammel Granct Dobeiont» Orgel. Mindetavle over Faldne i de fles-
vigske Krige. Altertavlen af Eckersberg. Kirken i Dorehaven (Skovcapellet) er bygget
1864, fornemmelig ved private Sammenstud, efter Forbillede af en gammel angelsachsisk
Kirke i Limmerick (Architekt Wessel). Altertavle af Raadsig. Orgel.

Paa et i Fure-Som udskydende Nces findes Ruiner og Voldplads af Kong
Valdemar Atterdags og senere de Roeskildske Bisvers faste Slot Hjortholm. J Grevens
Feides Tid holdt dette Slot den udvalgte Kong Christian den Tredies Parti, og dets
. Commandant Peder Godske overgav sig ikke til Greo Christopher af Oldenborg, førend
Taarnet, Bagteraangen og den ene Side af Slotsmuren vare nedstudte, hvorfor
B»is’lov Joachim Rounow og Capitlet ved Roeskilde Domkirke ogsaa takkede ham og
gjorde ham kravlos for hvad der fandtes paa Slottet· See om dette Slot og om

ong Valdemars Ophold paa samme Sted Ved»sl-Simonsens Afhandling i Annaler
for nordisk Oldknndighed 1835—18:39. Efter Reform.itionen kom det til Slottet
hat-ende Gods under nronem og nogle Hundrede Fivne mod Shdost for den gamle
Slot-tomt byggede Kong Frederik den Tredie et Jagtslot, som han kaldte FrederiksdaL

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-3/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free