Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Handel og Skibsfart.
Medens Folketcellingen i Kongeriget Danmarks Hovedland i 1870
viste en Sum af 1,784,741, havde Kjøbenhavn alene, som for-anført, til
samme Tid 181,291. Dette viser et Forhold af l til 9,06, et Forhold,
som i intet andet Land findes og som kun kan forklares derved, at Kjøben-
bavn forener Alt i sig, hvad i andre Lande er fordeelt paa flere Stæder.
Den er saaledes paa eengang Residentsstad, Sanilingssted for Landets
Reprcesentation, Regjeringspersonalets Sæde, Landets første Baabenplads,
Flaadestation, Landets (eneste) Universitetsstad og detSted, hvor alle dets
betydeligere Kunstinstituter og alle dets større Bogsamlinger have deres
Plads. Den er ikke alene Landets første Handelsplads for dets indre
Omsætning og for dets Producters Afscetning til Udlandet, men ogsaa ved
sin Beliggenhed paa Grændsen af tvende Riger og ved Forbindelsesveien
mellem tvende Have kaldet til at tage særlig Deel i den almindelige
Verdenshandel, og den er sluttelig ved alle de Krav, som disse talrige
Udviklingspotentser og en samlet Befolkning (see foran S. 41) af henved
1J4 Million gjøre til Jndnstrien og ved den Understøttelse, som denne
finder i flere af Stadens videnskabelige Knnst-Jnstitutioner, tillige Landets
første industrielle Plads-
Medens Staden som Regjeringss æde, som Baabenplads og Flaade-
station deels alt er omtalt foran-J, deels vil findes omtalt iLandets
almindelige Beskrivelse, skal her særlig være at give Beskrivelse af Kjøben-
havns Handel og Skibsfart, dens Indnstri og Haandvcrrksdrift m. m.
Byen var, som det i første Afsnit af dens Beskrivelse er nærmere omtalt,
oprindelig en Landsby, men ved den laa en Anlægsplads for Skibe, der
gav den Navn. Det er vel dog først, da Absalons Borg byggedes paa
Slotsholmen, at denne Havn med Sikkerheden, som Borgen gav mod
Sørøvere, fik Betydning for Handelen, der stadig er tiltagen i de 700 Aar,
der ere forløbne siden. Medens Sildefiskeriet i Middelalderen havde sit
Hovedscede i Sundet, voxede Byen efterhaanden i Betydning, og de
mægtige Hansestaeder etablerede her deres talrige Commissairer, om
hvilke Vimmelskaftets ældre Navn Tydskemannegade længe bar Minde, og
af hvilke Bremerne endog gav Navn til en af de flere Holme eller
Smaaoer, der dengang vare beliggende mellem Sjælland og Amager. Da
det mægtige Hanseforbunds Indflydelse paa Danmarks Handel efterhaanden
var begyndt at aftage, hævede Kjøbenhavn sig ogsaa lidt efter lidt til
storre Selvstændighed som Handelsstad, hvilket meget fremmedes ved, at
Christopher af Bayern forlagde Residentsen derhen, og at Christian den
Anden paa mange Maader begunstigede den, ja endog paa nogen Tid
forlagde Sundtolden dertil.
Under Christian den Tredie og Frederik den Anden voxede ogsaa
Handelen, som Christian den Fjerde, ved at stifte flere Handelscompagnier,
gav et, dog ikke holdbart, Opsving; ved Indretning af Brevposter, ved
at bygge Børsen, sørge for gode Modeller til Skibsbygning, ved at ind-
rette en Navigationsskole, forbedre Mønt, Maal og Vægt, skjænkede han
derimod rarigere Fordele. Te paafølgende Krige og Landets derved
svækkede Velstand, samt de skaanske Provindsers Tab forringede imidlertid
’) ere Kjøbenhavns Havn. Orlogsvcerslet og Flaadens Lete S. 59— 68, Stadens Befæstning mod
Nattetider-, Sobefminingem Toihnset. Proviantgaarden S. 68—7 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
