Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store kongelige Bibliothek. 127
Bibliothekartid gjordes 1732 betydelige Indkjob paa Auctionen efter Grev
Chr. Danneskjold-Samsø, der 1726 paa Auctionen efter Fr. Rostgaard
havde tilkjobt sig vigtige Værker og sjeldne Haandskrifter. Ved Grams
Død ff 1748) havde Bibliotheket 70,000 Bind. 1749 naaedes en stor
Tilvæxt ved det forrige gottorpske Bibliothek Efter G. Schiønning («s
1780) erhvervedes vigtige Norske Skrifter og Haandskrifter; men den be-
tydeligste Tilvæxt skete dog først 1785 efter Grev O. Thott, deels ifølge
dennes Testament (4,154 Haandskr·, 6,159 Jneunabler og Palæotyper)
ved Gave og deels ved Kjøb. Under Møllmann, der fulgte Gram som
Bibliothekar, var Offentligheden gaaet tilbage og naaede ikke igjen noget
Fremskridt i denne Henseende under de efterfølgende Schlegel og Erikfen.
Først under D. G. Moldenhatver (1788—1823) blev i 1793 Bibliotheket
aabnet for Alle og Enhver. Uagtet Grev Thotts store Gave var der
dog efter ham at sælge 116,000 Bind foruden 15,000 Disputatser, hvoraf
det Kgl. Bibl. kjøbte over 60,000 Bind. Yderligere Jndkjob skete efter
Luxdorph, Kofod-Ancker, H. Gerner, Martfeldt, Stampe, Rottbøll, Hol-
stein til Ledreborg m.fl. Høiesteretsadvocat Uldalls betydelige Haandskrift-
samling skjænkedes til Bibl. 1803, og en endnu større, A. Kalls, kjøbtes.
Af«danske Sager havde Høiesteretsjustitiarius H. Hjelmstjerne en, man
kunde sige, fuldstændig Samling. Hans Svigersøn Grev Rosencrone
skjænkede denne 1807 til Bibliotheketz dette fik ogsaa i dette Tidsrum P.
F. Suhms Bibliothek paa 100,000 Bind, som 1796 blev ham afkjøbt
for en forholdsviis ringe Livrente. Doubletternes Antal var nu steget
til 50,000 og med 30,000 af disse blev Bibliotheket ved Christiania
Universitet grundlagt. Ved Moldenhawers Død blev E. C. Werlauff
Vibliothekar. Ogsaa under ham var der stadig Tilvæxt, saaledes ved
Moldenhawers egen Disposition, ved Prof. Weyses Gave af musicalske
Arbeider, ved Afleveringer fra Geheimearchivet, Langebeks Collectanea
til Danmarks Historie og Topographi, ialt 303 Fascikler. Bigtigere endnu
var den Berigelse, Bibliotheket fik ved den Skat af Haandfkrifter i Pall-
Sproget og i Singalesisk, som R. C. Rask hjembragte fra Jndien i 1823.
Hertil kom endnu hvad Rask ved sin Død, 1832, efterlod i Sanskrit,
Pali og Singalesisk, omtrent 60 Haandskrifter paa Palmeblade og 40
paa Papir tilligemed hans omfattende lingvistiske Apparat til næsten alle
europæiske og asiatiske, gamle og nye Tungemaal. Senere har Biblio-
theket ogsaa modtaget J. Baggesens, N. M. Petersens, Allens og flere
Andres literaire Efterladenskaber. Justitsraad F. S. Bang har af sine
mange literaire Sjældenheder, som han med saa stor Liberalitet meddeler
derhen, hvor han troer de kunne finde deres rette Plads, sijanket det en
meget betydelig Samling af classisk Musik. Den nuvcerende Bibliothekar,
Justitsraad Bruun, der 1862 fulgte efter Justitsraad Bølling, udgirer
»Aarsberetninger« fra Bibliotheket. J den sidste af disse findes føl-
gende Meddelelse okn Finantsaaret 1875—76: Den danske Afdeling.
Afleveringen fra Bogtrykkerne har stillet sig saaledes: JKjobenbavn have
46 Bogtrykkere indsendt 19 Aviser, 114 Tidsskrifter, 1,355 Bøger-, 302
Sange, 3 Theaterplacater. 102 Bogtrykkere udenfor Kjøbenhavn have ind-
sendt: 105 Aviser, 34 Tidsskrister, 578 Bøger, 202 Sange. J Alt er
saaledes indkommet fra 148 Bogtrykkere: 124 Aviser, 148 Tidsskrifter,
1,933 Bøger, 504 Sange, 3 Theaterplacater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
