Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Universitets-Bibliotbeket. Det store kongelige Bibliothek.
underhaanden og paa Auctioner og vistnok end mere ved de Friexemplarer,
som det sra Midten af forrige Aarhundrede var paalagt Kjøbenhavns Bog-
trykkere, fra 1821 samtlige Kongerigets Forlæggere og fra 1832 samtlige
Kongerigets Bogtrykkere at afgive til Bibliotheket. Blandt Bibliothekets
literaire Sjeldenheder kunne nævnes de eneste complette Exemplarer af
Riimkroniken, trykt 1495, og af den ældste Samling af Kæmpeviserne,
trykt.i Ribe 1591.
Statistiske Oplysninger om Staden Kjøbenhavn, 1ste H., giver føl-
gende Meddelelser om Benyttelsen af Universitetsbibliotheket: s
- s s
1869. I 1871. ; 1873. s 1875.
Antal af Udlaansdage . . 263 265 263 i 268
— af udcaanteBind . 16,848 : 16,388 15,713 l c. 14,500
l
l
Besøg paa Læsestuen var i 1870: Dage 270, Besogende 8,535,
Bøger 20,388; 1 1872: D. 270, B. 7,288, B. 14,469; i 1875: D.
269, B. 7,154, B. 16,080.
Paa Grund af Fællesskab i videnskabelige Formaal om-
handles herefter, skjønt de henhøre umiddelbart under Mini-
steriet: det store Kongelige Bibliothek og det Kongelige
Geheime-Archiv.
Det store Kongelige Bibliothek. Christian 111. indrettede allerede
et Bibliothek og var vistnok den første danske Konge, som havde havt et
saadant. Bibliothekaren ved samme var Hans Thoinsen Guldsmed (Auri-
saber). Det nuværende Bibliothek er stiftet af Kong Frederik 111. 1665
lagde han Grunden til den Bygning paa Slotsholmen (hvori ogsaa
Kunstkammeret og Arsenalet havde Plads-M hvor samme endnu befinder
sig og som blev taget i Brug 1673. Kongens arvede Bogskat var kun
ringe, men snart udvidedes den anseeligt Rigsdrosten Joachim Gersdorfs
skjænkede 1661 ved Testamente sin Bogsamlingz snart efter kjøbte Kongen
Lauritz Ulfelds og L. Scavenius’s (5,840 Bind og 38 Haandskrifter). Den
lærde Meibom var Bibliothekar i de 10 Aar til 1663; efter ham fulgte
Peter Schumacher. Bibliotheket voxede hurtigt, deels ved Kjøb, deels ved
Gaver. Fra Jsland erhvervedes ved B. Sveinsson og T. Thorfason
gammel nordisk Literatur og 1663 kjøbtes Tyge Brahes trykte og utrykte
astronomiske Observationer; hele Bibliotheker kjøbtes ogsaa, saaledes E.
Puffendorss og Høiesteretsassessor Chr. Reitzer’s med mange historiske
Hovedværker og vigtige Haandskrister. Det angives nu til 40,000 Bind.
Da blev det 1697 befalet Alle og Enhver, der lader Noget trykke, at
asgive til Bibliotheket 5 (senere 3 nu 2) Exemplarer. A. Hoier havde
som Bibliothekar (1729—30) gjort forgjæves Forsøg paa at saae Biblio-
theket aabnet, men først den lærde Hans Gram lykkedes dette. J hans
’«) Mars, Lei-, Ars var Udtrykket sor denne farliae Forening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
