Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavns Kirker. " 7 5
Spir oversiuede Byen og en vid Omegn· Rimeligois havde Taarnet
fra først af Gavle til alle 4 Sider, ligesom endnu Taarnet paa flere
samtidige Kirker i Nordtydskland, f. Ex. Mariekirken i Wismar, hvis
Ehor, idetmindste udvendig, har Lighed med Frue Kirkes, som det
var ligetil 1807. Taarnet fik i Aaret 1514 et høit pyramideformigt
Spiir, som skal have været over 100 Alen høit og var omgivet af 4
mindre paa Hjørnerne. Jndvendig havde Kirken, foruden Hovedskibet,
4 Sidefkibe, af hvilke de 2 yderste vare temmelig lave. J det 15de Aar-
hundrede havde Eapitlet 2 Prwlater (Deeauus og Eantor) og 12 Kanniker,
af hvilke nogle senere holdt Forelæsninger ved det 1478 ftiftede og 1ste
Juni 1479 med en Fest i Frue Kirke indviede Universitet. Endeel billed-
stormende Almuesmcend og Borgere under Anforsel af den bekjendte Borg-
mester Anibrosius Bogbinder anrettede store Ødelæggelser i Kirken, 3die
Juledag 1530z det gik iscer ud over Helgenbilleder og Altere, af hvilke
Kirken havde idetmindste 45, foruden Høialteret, som var prydet med
kunstigt Billedskjaerer-Arbeide og meget rigt forgyldt, og som kun med
«Nød og Reeppe undgik Forstyrrelsen. Efter Neformationen blev Capitlet
ophævet, og dets Jadtaegter tildeels tillagte Universitetet, som fik Pa-
tronat over Kirken. Derimod blev Sognet udvidet, da man nedlagde
de 2 Sognekirker St. Peders og St. Elemens Kirker. Sin Forrang
fremfor Landets og Byens andre Kirker hævdede Frue Kirke fremdeles; i
den kronedes samtlige Konger og Dronninger af den oldenborgske Stamme
indtil Souverainitetens Tid, fra Christian den 1ste til Frederik den 3die.
Den 2den Septer 1537 indviede 1)1—. Joh. Bugenhagen her i Kirken de
7 første evangelisk-lutherske Bistopper, og fra den Tid foretoges Vispe-
Ordinatiouer her, saavelsom Universitetsfester og andre Solenniteter. Paa
Christian den 3dies Tid undergik Kirken en Hovedreparationz Høikirkens
Hvælvinger fik »eu kunstig Maling,« adskillige Ornamenter bleve an-
skaffede af Nyt; istedetfor de mange katholfke Altere fikKirken efterhaanden
en tarvelig Erstatning i malede og forgyldte Pulpiturer, Epitaphieri
Roeoeo-Stil, o. s. v. Orgelet blev 1675 fat i god Stand og forbedret
med nye Orgelpiber, »hvoraf«, efter Jonges Bestridelse, »nogle vare saa
store, at en Mand kunde staae inden i en af dem, saa at dette Orgelocerk
nerppe havde sin Lige nogenstedsz ja, dets Lyd og Klang var saa over-
maade stærk, at Kirkemuren rystede derved, hvorfor Organisten sjelden
turde bruge det med alle sine Orgelpiber.«
Endeel i Krigen under Kong Hans, i den nordifke Syvaarskrig og
Kalmarkrigen tagne Faner og Standarter hang efter gammel Skik oppe
under Hoikirkeus Hvælvinger-, indtil Christian den 4de lod dem flytte til
Tøihuset. Samme Konge lod paa det store Taaru opsertte et nyt Spiir,
af 114 Alens Høide og tækket med 96 Sskpd. Kobberz de 4 mindre Spiir
paa Hjørnerne bleve noget efter nedtagne.
Mangfoldige udmærkede Mænd, saavel Adelige som lladelige, Geist-
lige og Professorer, vare begravne i denne Kirke. Her anføres kun de
allervigtigste.
Tilhoire fra Judgangen under Taarnet var det Danneskiold-Lanr-
vigfke Eapel (Epitaph. af Quilinus), som efter Jldebranden 1728 blev
istandsat af Grev Danneskjold-Laurvig. Deri hvilede: Frederik den 3dies
Søn: Ulr. Fredr. Gyldenlove, Statholder i Norge, —’s 1704. 3
det Danneskjold-Samføeske Capel tilvenstre fra Judgangeu: Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
