Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Himlen onbenlmvn
111.
Stadeng offentlige tZyguinger og Institutioner
Stadens Kirker og tilhørende Kirkegaarde.
Vor Frue Kirke er den første af de Kjobenhaonske Kirker-, hvis Til-
værelse kan bevises af sikkre Docnmenter og da navnlig ved et Brev,
Absalon udstedte som Erkebiskop (altsaa imellem 1177 og 1201)’l«). Det
synes endog at fremgaae af Brevet, at Vor Frue Kirke paa den Tid var
Byens eneste Sognekirke. Som Kirkens Stifter nævnes i Eapitlets
Necrologium Absalons Efterfølger paa Roeskilde Bispestol fra 1191 tii
1214 Peder Suneson, hvilket har Hentydning til at han gjorde Kirken til
en Collegiat-Kirke ved at stifte et saakaldet Collegiat-Capitel (eller et mindre
Domcapitel), der noget senere bestod af 6 Kanniker med en Prælat, som var
Decanus. Kannikerne nøde Judtcegterne af de dem tillagte Præbender (Gods
eller Tiender), men besørgede saa Gudstjenesten i Frue Kirke og i Stadens
øvrige Sognekirker (St. Nicolai, Peders og Clemens Kirker), samt Bronshoi
og Rødovre, for det meste dog ved Hjælp af Vicarer (hvoraf senere de
residerende Capellaner opstode). En Indskrift udenpaa Kirken før 1728
niaeldte om en Kirkens Ombygning i 1316, efterat den 4 Gange tilforn
var bleven odelagt af Jldebrand, altsaa er vel da den store Mursteens-
Kirkebygning opført, hvis ærværdige Udseende (i det Væsentlige) blev
bevaret i henved 500 Aar, og som med sit mægtige Taarn og hoie
«) Dette Brev lyder saaledes: Absalou Vei gratia Archiepiscopus Lundensjs, svecise Ptimas,
apostolicæ seeijs Legemv- nnivetsis compakoclijanis de Hakujs salutem de djlectionesm patoknam;
Relatu pater vestri Spiritualis de pastoris lecilli videlicet pekoepimus uuanimi conseusu ese pja
deeotiooo» tektiam partem vestrao deciinxk eics annona vos omnes contulisse ecolesise beattk Maria-
ad constrnotiouem de decorem domus Dei. Ne jgsitur a voto pietatis de bono proposjto cuquam
kesiljre liceat, bane pagiuam sigillo nostro corroboramus prkecipientes, qvatenlls de endte-to nul-
lus vestkum decimam pkædiotam subtkahere præsnmat»» nisi prkelegerit a catholjca communiom
IsrivarL Tale-to Pastor, Dr.H.F. erdam siger i Vor Frue Kirkes Historie S. 8flg. (Kjobenhavns
slkrker og Klostre i Middelalderen): Dette Brev er i flere Henseender mærkeligt, det viser os
.·»iiobenhavn som en agerdnrkende By. da det er Kirketienden, hvorom der er Tale, det giver Op-
lysning om hvorledes Tienden blev indført i Danmark, nemlig ved mindelige Overrenskomsten
Præsten Cstil, der giver Ertebiskovpen Underretning om Tiendeforeninaen, er den forste kjøben-
bavnske Præst vi ktrnde og vi qiensinde i ham uden Tviv den Cschillns Presbvter, hvem Absalon
i si: Testamente skicenlede sin sorede Kappe (cappa torata qvae est in oastro de Haikn).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
