Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavns Befæstning 71
Uagtet Spørgsmaalet om Kjøbenhavns Befæstning mod Søsiden
stadigt blev ved at trænge sig i Forgrunden for Enhver, hvem Landets
Forsvar laa paa Sinde — 1846 blev der endog gjort en svag Begyndelse
til Realisationen as et Projekt om fra Lynetten at føre en sammenhæn-
gende Dæmning med enkelte Batterier fydefter langs Randen af Konge-
dybet — var det dog først 1857, at Sagen førtes videre. Regjeringen
forelagde Rigsraadet et Lovudkast om hele Monarchiets Befæstningsvæfen,
og uagtet dette Udkast mødte den selvsamme seige Ulyst til at offre noget
Alvorligt paa Fæstningsanlæg, der paa en saa skjæbnefvanger Maade har
været eiendommelig for vort Fædreland i de sidste 200 Aar, fik Ministeriet
det dog ved at gjøre det til et Cabinetssporgsmaal sat igjennem, at der
under 31te Marts 1858 udkom en Lov om Kjøbenhavns Befæstning mod
Søsiden, ved hvilken det bestemtes at denne skulde iværksættes med en
Bekostning, der var anslaaet til 3,800,000 Rdlr. Planen var foruden at
forbedre Trekroners Anlæg at bygge fire nye Søforter, alle kasematterede,
nemlig et større Fort sydligst tæt ved det gamle Prøvesteens Plads, tvende
noget mindre Forter imellem dette og Trekroner og endelig et lille Fort
nordvest for Trekroner paa Grunden Stubben omtrent ud for Gamle
Kalkbrænderiz de tre Forter søndensor Trekroner langs Randen af Konge-
dybet havde naturligviis det Formaal at beherske dette Farvandz Fortet
paa Stubben ydede i Forbindelse med Lynetten Trekroner et Flankeforsvar
og tjente tillige til at beherske et Seillob for mindre Skibe tværs over
Stubbegrunden, det saakaldte Skudeløb. De ved Loven af 31te Marts
1858 besluttede Arbeider bleve det følgende Aar fatte i Gang, men den
projeeterede Søbefæstning blev aldrig fuldført i sin Helhed. Jkkun det
sydlige Fløifort, det nuværende Prøvesteen, blev bygget færdigt efter den
oprindelige Bestennnelfez dets Nabofort, det nuværende Mellemfort, lod
man staa som et aabent Batteri, og de to øvrige Forter bleve aldrig
begyndte; Sagen var den, at den imidlertid begyndte Udvikling af Ar-
tilleriet, betegnet ved Indføreler af Riffelkanonerne, førte paa den Tanke,
at man til at beherske Kongedybet ikke vilde behøve et saa stort Antal af
de nye riflede, som der var projecteret af de gamle glatlobede Kanoner,
at det derimod var ønskeligt at have Midler til at lægge et eller maaske
to tidligere ikke paatænkte Forter paa Middelgrnnden hinsides Kongedybet
for derfra at beherske Hollænderdybet, hvorfra man i Fremtiden maaskee
knnde vente et Bombardementiværksat mod Staden. Den Svækkelse, For-
svaret led ved, at de to nordligste nye Forter opgaves, bødede man paa
ved at give Trekroner en tidligere ikke paatænkt Kasetnatbygning i Snil-
lanten, hvilken blev opført 1865—67, samt ved at udvide —Anlæget paa
Lynetten noget udover det oprindeligt bestemte Maal. De bevilgende
Myndigheder gik med største Beredvillighed ind paa at indskrænke Sø-
befæstningens Omfang fra det oprindeligt fastsatte, ingenlunde overvættes
store Maal, men Regjeringen har senere ikke kunnet formaa Rigsdagen
til at bevilge Midlerne til den Udvidelse af Befæstningen ud paa Middel-
grunden, som Artilleriets og Pandserskibenes Udvikling med hvert Aar
gjør mere nødvendig, faafremt Landets Hovedstad ikke skal være udsat for
Beskydning fra en Søstyrke, som enhver af de store Somagter kan sende
hertil med faa Dages Var-sel. Det er kun lykkedes de vexlende Regjeringer
at formaa Rigsdagen til Bevillinger til de nodtorftigste For-anstaltninger
til at forøge de existerende Søforters passive Modstandskraft i Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
