Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—7’0 Kjøbenhavns Befæstning
under en meget stump Vinkel samn1enstødende Facer og dets to kortere
Flanker overalt frembyde to Etager Kanoner, en i Kaseniatten og en
under aaben Himmel paa Platformenz begge de sidste Forter have Havne
for Kanonbaade og lignende Fartoier af indtil 6—7 Fods Dybgaaende·
Søbefæstningens indre Linie dannes af et Batteri ved NyKalkbrcenderi,
som seeunderer Trekroners nordre Face, Castellets to Søfronter med den
foranliggende Enveloppe, Huths Batteri og Langelinie, som beherske Inder-
reden, Batteriet Christianus Sextus paa Nordenden as Nyholm, hvilket
nn efter at de foranliggende Bygninger paa Revshaleoen sor en Deel
have maskeret det, egenligt kun er et Salutbatteri, og endelig Strikkers
Batteri paa Antagers Kyst noget sydligere end Prøvesteuen, hvilket Fort
det er bestemt til at understøtte mod en Fjende, som sydfra maatte for-
søge at staa ind i Kongedybet. Alle Søbefaestningens Forter og Batterier
staae i telegrafisk Forbindelse indbyrdes. Søbefæstningen i sin Heelhed er
underlagt en Chef, der tillige er Chef for den til sammes Befætning be-
stemte og paa Forterne garnisonerende 1ste Artilleribataillon.
Allerede ved Aar 1600 har der muligviis, udenfor Byens egentlige
Befæstning, ved Krabbelykken existeret et Steenbatteri til Beskyttelse for
Flaadens daværende Leie. Senere anlagde Christian den Fjerde et Blot-
hnns i Indløbet til Havnen, maaskee paa den lille Grund overfor Told-
boden,» som nu Bommens Vagt staaer paa. Da Christian 1V. i Aarene
nærmest før sin Død udvidede Kjøbenhavns Foestning mod Nord til tet
’Omfang, den har haft endnu i vore Dage, og begyndte Anlæget as Ca-
stellet, fik Havneforfvaret en Forstærkning, der forøgedes under Frederik
111. ved Omhygningen af Castellets Søfronter, under Christian V. ved
Fortsættelsen af Christianshavns Volde uden·om Nyholni, under Christian
VL ved Anlæget af det efter ham benævnte Batteri paa Nordenden af
Nyholm; fra Christian Vll. Tid skriver sig Anlæget af Huths Batteri
nord for Langelinie og Strickers Batteri paa Antager. De allierede Flaa-
ders Beskydning af Kjøbenhavn 1700 havde imidlertid, hvor virkningsløs
den end var»9, viist Otiskeligheden af en mere fremskudt Befæstning til Af-
værgelse af Bombardement. Foreløbig hjalp man sig med 1712 at danne
et Slags Forter ved at grundscette nogle gamle Orlogsskibe (deraf et
ved Navn Trekroner, et andet ved Navn Prøvestenen) paa Spidsen af
Revshalegrunden, noget udenfor det nnvcerende Trekroner, og paa Amager-
grunden, strax sønden for det nuvcerende Fort Prøvesteen, hvilke Anlæg
imidlertid snart forfaldtx endnu findes Buudstederne af de gamle Skibe
især tydeligt ved Prøvestenen. Danneskjold-Samsø foreslog Anlæget af
en Række Jordbatterier ude i Søen, men man kom ikke længere dermed
end til Indpælingen og Opfyldingen af Lynetten i Aarene 1766———67.
Et efter den Tids Forhold storartet Projeet til Anlæget af en Række Sø-
forter førte til Anlæget af Trekroner, som begyndtes 1786, men først
i Aarene 1822—28 byggedes færdigt, forsaavidt som det fik sin endnu
bevarede ydre Beklcrdningsmur af Granit og Sandsteen. 1801 maatte
man hjælpe sig med at fortøie en Række kasserede Orlogsskibe eller Blot-
fkibe i den Linie, hvor der burde have været Søforter. Aaret efter greb
man paany til den Udvei at danne et Slags Søbatteri ved at grundsætte
nogle gamle Orlogsfkibe paa samme Sted, hvor det gamle Prøvesteen
havde staaet; det sløifedes først 1828. « .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
