Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 8 « Kjøbenhavn
Medens Byens Tiltagen omtales i Tidsrummet før Resormationen,
skulde det dog ei heller forbigaaes at- nævne Begivenheder, der have virket
i modsat Retning uden at det dog næppe vil være muligt at paavise den
Tilbagegang, som de have fremkaldt. Aar 1248, under Kong Erik
Plovpenning, blev Staden i Krigen med Hansestcederne bestormet og
indtaget af Lybækkerne. De afbrændte Byen og bortsorte meget Bytte,
hvoraf Kongen, der ilede til Undsætning, dog tilbagetog en Deel tillige-
med 4 Skibe. Kjøbenhavns Judtagelse af den rygiske Fyrjte Jermer
(Jarimar 11) fandt Sted i April 1259. Han kom ind i Byen paa
det Sted som senere kaldtes »Jermers Gab« og »Jermers Skandse« og
indtog Slottet, som han nedbrød; 1368 indtoge og ødelagde Hansestæ-
derne Byen til Hævn for Erobringen og Ødelæggelsen af Visby. Det
skal ogsaa tilføies som Ulykker, der have ramt Byen og sat dens Udvik-
ling tilbage, at den i Aarene 1511 til 1654 ikke mindre end 19 Gange
hjemsøgtes af Pest og pestagtige Sygdomme De to Beleiringer, Hoved-
staden udholdt i Følge dens Vedhængen ved Christian 11.1523—24 af
Frederik 1. og 1535— 36 af Christian 111» hvor begge Gange kun
Hungersnoden tvang til Overgivelse, maae heller ei glemmes, naar der
er Tale om hvad der i Perioden før Reformationen kan have hæmmet
Kjøbenhavns Udvikling.
Der gives her et Kort over Kjøbenhavn ved- Aar 1500 efter l)r.
O. Nielsens Kjøbenhavn i Middelalderen.
J Tiden nærmest efter Resormationen er den stærkt begyndte Udpar-
cellering af Rosengaarden og af Hovedstrækningerne langs Voldene fortsat,
saaledes at der ved det 16de Aarhundredes Slutning næppe fandtes mange
Haver ud til Gaderne, men selvfølgelig nok bagved Gaardene; det var
dog oftere Tilfældet, at Husene laa noget tilbage med en Havepladssoran
ud, til Gaden iHusets Brede, men desstørre Havepladser til Gaderne
forsvandt. Ligeledes blev den store Grund, der tilhørte St.Klare Kloster,
ogsaa efterhaanden bebygget, meest med Smaahuse, og Gader som
Gammelmont og Regnegade opstod. Endvidere opdæmmedes af Stranden
betydelige Stykker af det Sund, der var imellem Bremerholmen og Viin-
gaardstraede og Nikolai Kirkegaard, som det ovenfor er omtalt; 50 Aar
efter Reformationen var der opdæmmet saa meget, som der indtilHolmens
Canals Udfyldning for faa Aar siden var fast Jord, altsaa al Jord mel-
lem Dybensgade og Holmens Canal. Denne Grund vedblev imidlertid
til-ind i Christian 1V’s Tid at være en aaben Plads, men den blev først
1608 og følgende Aar omgivet af Fæstningsværker, hvis Vold stod paa
samme Sted som nu Hunsrækken ved Holmens Canal.
J Christian 111. og Frederik 11’s Tid opdæmmedes Stranden ogsaa
iHavnens vestlige Deel, og Gader som Magstrcede og Snaregade op-
stode paa den opfyldte Grund. 1581 lod Christosser Walkendorf »opmure
det skjønne Veierhuus, som er bygget udi Stranden, som ingen havde
tænkt eller troet, at der skulde have nogen Tid kunnet staa Huus derpaa«.
Denne Bygning, der blev nedreven 1857, er ikke den eneste Bygning,
Walkendorf lod opfore som Statholder i Kjøbenhavn Han omfatte Hav-
nen og Volden mellem Øster- og Nørreport med store Kampesteen, byggede
Hvælvinger i Vester- og Nørreport, opførte Stadens Værtshuus, »Lækker-
bidsken«, paa Amagertorv, Taarne paa Nikolai- og Helligaands Kirker,
lod Kirkerne række med Kobber o.«s. v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
