Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavn 17
ved Vand, laa i det 16de Aarhundredes Begyndelse en stor Grund, der
tildeels brugtes som Lysthave til Slottet; den blev for en stor Deel be-
bygget af Frederik 1., idet han anlagde Lille Kongensgade, »Kongens
lange Boder«, til Bolig for sine Betjente, og endeel as Viingaardftræde
bebyggedes ligeledes med Boliger for Kongens Skibsfolk og Tømmer-
mcend. Andre Grunde iViingaardstrcede bleve bortsolgte, og flere af
Beboerne paa dets sydlige Side fik Tilladelse til at opdæmme Grund af
Stranden bagved deres Eiendomme. J Løbet af det 16de Aarhundrede
opdæmmedes Stranden mellem Dybensgade og Holmens Canal og her
opstod en aaben Plads, der senere i samme Aarhundrede benyttedes til
Urtegaard for Slottet.
Med Hensyn til Bymarken fik denne en betydelig Udvidelse under
Frederik 1., idet denne Konge 1525 og Roeskilde Domkapitel 1527 af-
stod Byen Serridslev Mark. Denne By var bleven øde i Beleiringen
1523 og dens Mark gik maaskee lige til Sortedamssø og Peblingesø,
skjønt Kjøbenhavn fra gammel Tid havde haft Ret til Græsning paa
Fælleden indtil Rosbæk (gammel Vartov). Den egentlige Bymark havde
til den Tid deels været indskrænket til Jorden indenfor Søerne, der iøv-
rigt var af betydelig Størrelse, da hertil hørte alle Grundene Østen for
Gothersgade, der laa udenfor Voldene, deels til Vesterfælled, der havde samme
Grændse som nu mod Valby Mark. Udenfor St. Jørgens Sø laa St.
Sorgens Gaard med tilhørende Avlsgaard, men dens Jorder, der gik op
imod nuværende Frederiksberg By, det gamle Solbjerg, vare i en tidlig
Tid vistnok afstaaede til denne Stiftelse af Kjøbenhavn
H»usene vare i Byens ældste Tid vistnok for største
Delen af Træ, ligesom vi ogsaa fra Tydskland have bestemte Efterret-
ninger om, at der endnu i det 14de Aarhundrede i mange Byer næsten
alene var Træhuse. Et Dokument fra Kjøbenhavn for 1385 taler ogsaa
om at et Huus i Tydskemannegade skulde ,,tømres«. Senere bleve
klinede Vægge almindelige og disse afskasfedes først 1520, da der
kom kgl. Befaling om, at alle Huse ud til Gaderne skulde opføres af
Bindingsværk. Endnu 1549 maatte man forbyde Fjælegavle og be-
fale,. at de øverste Etager i Husene skulde være leerslagne ligesom de
nederste. Fjoeletage omtales endnu 1464, men ud til Gaden bleve mange
Huse i Løbet af det 15de Aarhundrede tækkede med Tegl, og dette tiltog
efter Reformationen saaledes, at man vel kan antage, at næsten alle Straa-
tagene vare afskafsede ved Slutningen as det 16de Aarhundrede. Alle-
rede i det 14de Aarhundrede omtales grundmurede Huse,
der kaldtes Steenhuse, men disse vare dog Undtagelser, og det
nævnes altid udtrykkeligt, naar et Huus var Grundmuur. Saadanne
vare selvfolgelig, foruden Kirkerne, Klostrene og geistlige og verdslige
Standspersoners Boliger; enkelte af saadanne Bygninger have endnu over-
levet Stadens mange Jldebrande. Nr 11 paa Graabrodretorv er saaledes
en af Graabrødreklosters Bygninger, Consistoriebygningen paa Universitetet
er et Stykke af Sjællands Biskops Gaard, Begravelseskapellet ved Hellig-
aauds Kirke er en Levning af Helligaands Hospital, og langt ind i dette
Aarhundrede stod endnu Erkebispens Gaard paa Østergade imellem Halm-
stiæde og St Jørgensgade. Af de gamle Fæstningsværker findes endnu
det ved Voldens Udgravning fremdrague »Hanetaarn« udfor Larsleistrcede,
der vistnok er en Ledning af Besæstningen 1290.
« 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
