Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Landboforhold.
Tilfælde tages imidlertid sjeldnere Heelbrak, men Marken benyttes til Græs
indtil midt i Juni, da den ombrakkes og behandles til Vintersæd eller
besaaes for endeel med Vikkehavre. Større Undtagelser fra dette Sæd-
skifte findes paa Lolland, Falster og Møen, hvor især hos Bønderne
Kornavlen spiller en overveiende Rolle og hvor ofte indtil 2ls af Marken
dyrkes med Korn og Bælgsrugter, og i de vestlige Egne af Jylland,
hvor omvendt Kvaegavlen er den fremherskende og ofte kun VZ af Marken
benyttes til Korn. Man finder saaledes hos de første ofte Jorden deelt
i 6 Marker, der dyrkes med Brak, Hvede, Ærter, Byg, Havre, Kløver;
hos de sidste 9 Marker med Brak, Rug, Byg, Havre i 1 eller 2 Aar
og 4 eller 5 Aars Græsleie. Paa de større Gaarde er dog over hele
Landet Drifteu mere eensformig, og man lægger nu selv i de bedste
Kornegne megen Vægt paa Kvægavlen, ligesom ogsaa Kornavlen ved den
bedre Dyrkning drives i langt større Omfang i det vestlige Jylland end
tidligere.
Besætuingen bestaaer i hele Landet sortriusviis af Malkekoerz
hvor disse sindes udelukkende, holdes paa frugtbar Jord 1 Ko paa 3—4
Tdr. Land, men da der imidlertid næsten paa alle mindre og de fleste
større Gaarde haves Tillæg af Ungkvæg, er Antallet af Malkekoer oftest
ringere. Paa mange Gaarde i det vestlige og nordlige Jylland holdes
Stude eller Ungkvceg som Hovedbescetning og ved Siden af kun de til
Huusholdningen nødvendige Malkekoer. Paa enkelte større Gaarde, dog
nu sjeldnere end tidligere, haves Faarehold af Merinosfaar og da regnes
sædvanligt 8—10 Faar at kunne holdes paa samme Areal som een Ko.
Det er temmelig almindeligt paa større Gaarde at holde en Faareslok
af Merinosfaar ved Siden af Besætningen af Malkekøer, der da bliver
forholdsviis mindre. Hos Bonderne holdes i Regelen en halv Snees
Faar for Uldens Skyld, der anvendes i Huset; disse Faar ere imidlertid
ikke fiinuldede, men sædvanlig en Blanding af danske Faar med engelske,
der giver en Uld, der egner sig godt til Huusbrug, og som tillige have en
Kropbygning, der giver kjodfulde Faar og Lam tilSlagtning. Bondernes
Faarehold er dog i Astagende, da Brugen af hjemmegjorte Stoffer af-
tager og man nu lægger mere Vægt paa Meierivæsenet. Kun hvor Jord-
buuden er meget let og Græsset ikke stærkt nok for Køer, navnlig i Hede-
egnene i Jylland, danner Faareue ogsaa paa de mindre Gaarde Hoved-
besætningen. Køerne fodres nu langt stærkere end tidligere og navnlig
gjøres en udstrakt Anvendelse af Oliekager, som tidligere hørte til Ud-
førselsartiklerne, men nu indføres i store Kvantiteter. Derfor er Mælke-
productionen forøget betydeligt og med den Udforselen af Sn1ør. Sviin
holdes paa alle baade større og mindre Gaarde, og ved det forbedrede
Meierierg er Svineholdet tiltaget betydeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
