Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landboforhold. 75
i 1873 paa Grund af Jord afgiven til Jernbaneanlæg afgaaet 1,3 Td·
Htk» ligeledes fra Hjørring Kjøbstad 1 Td. Det paa Randers
Kjøbstads Jorder hvilende Htk. er ifølge Jndenrigsministeriets Refolu-
tion fra 1ste April 1876 blevet forøget med 10,3 Tdr» der hvile paa en
Deel Eiendomme, hvoraf Skatter og Afgifter hidtil ere blevne opkrævede
af Randers Amtstue, men som rettelig høre til Randers Kjøbstad. Under
Aarhus Kjobstads Commune er ifølge Kongelig Nesolution af 19de Mai
1873 indlemmet et District af Viby Sogn, som ligger mellem Aarhus
Kjobstads sydlige Grændse og Hovedgaarden Marselisborgs Hovedparcel
(Frederiksbjerg District c. 9 Tdr. Htk.).
d. Om ngrbrugei.
J ældre Tid dyrkedes sædvanlig kun de nærmest Byerne liggende
Dele as Mai-ten, medens de fjernere Dele, der dannede Oredrev og
vare bedækkede af Træer, Krat og Stene, benyttedes til Græsgang. Mod
Midten af det forrige Aarhundrede begyndte Kobbeldriften fra Holsteen
at vinde Indgang paa de større Gaarde, hvorved den hele eller idet-
mindste den største Deel af Marken afvexlende benyttedes til Kornavl og
Græsgang, og da Udskiftningen i Begyndelsen af dette Aarhundrede havde
fundet Sted over den største Deel af Landet, kom de fleste Oredrev
under Ploven og en Art Kobbeldrift fandt ogsaa Indgang paa Bønder-
gaardene, dog aldrig i det Omfang som i- Holsteen, da Jorden her ikke
giver saa godt Græs, og Korndyrkningen i de frugtbare Dele af Landet
altid har været langt vigtigere end Kvaegavlen Selv paa de større
Gaarde, hvor den rene Kobbeldrift var indført, følte man Ulemperne af
de mange Kornmarker efter hverandre, ligesom ogsaa Jorden ved at hen-
ligge for lang Tid i Græs gav et ringe Udbytte. Nu for Tiden har
man overalt forladt den rene Kobbeldrift og nærmet sig mere til et
Vexelbrug Med Undtagelse af Lyngheder og Kjær er nu næsten Alt
bragt under Dyrkning og drives i en regelnicessig Drift, der, omendskjønt
den er forskjellig i de forskjellige Dele af Landet, dog mere og mere
nærmer sig en vis Eensformighed. J Almindelighed er Agerjorden ind-
deelt i 8 Skifter, hvoraf den ene Halvdeel benyttes til Korn, den anden
til Græs og Brakz dog bevirker et større Tilliggende af Eng mange
Forandringer heri. Et meget almindeligt Swdstifte er: Brak, Vintersæd,
Byg, Blandfæd (Ærter, Vikkehavre, Kartofler og Roer), Havre og
3 Aars Kløver, hvoraf det første Aar ganske eller tildeels benyttes til
Hoslet og de to sidste Aars Kloder til Græsgang for Kvæget. Hos de
mindre Besiddere tages ofte en Kornafgrode mere, og saaledes er det
almindelige Sædskiste paa Bondergaarde i Sjælland: Brak, Vintersæd,
Byg, Ærter og Rodfrugter, Byg, Havre og 2 Aars Kløver; i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
