Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Jordbunden.
en stor Deel af Fastlandets Vestkyst, fra Liim-Fjordens Kridtdannelse af;
ligesom den ogsaa er foresunden pletviis paa Østkysten og i det uord-
vestlige Fyen og Sjælland. Conferentsraad Forchhammer nævner som
charakteriftisk for denne Dannelse glimmerrigt Leer og Nav, og til
hvis øvrige den egne Stoffer han ogsaa henregner saavel Hedens som
Klitternes Sand og Mærskens Klæg.
Over disse tvende Dannelser, som af Professor Johnstrup benævnes
med et Fællesnavn de dybere Dannelser, ligge hvad samme Forfatter
benævner de ydre Jordlag, der indbefatte Alt, hvad der er afsat
ovenpaa Kridt- og Brunkulformationens Lag, og der er da blandt disse
nyere Dannelser fornemlig en, der danner den største Deel as Landets
Overflade og som i alle sine Led indeholder Brudstykker af ældre Klippe-
masser, der fordetmeste ere afrundede og afslebne. De kaldes med et
fælles Udtryk Rulleftene og have givet Conferentsraad Forchhammer
Anledning til at betegne den hele Dannelse, hvori de charakteristisk fore-
komme, med Navnet Rullesteensformation. Snart ere disse Stene ud-
bredte uden nogensomhelst Orden i guult, blaat eller graat Leer, eller i
dertil svarende Mergel, snart findes de indblandede i Sandet, og de
danne da i Almindelighed bestemte Lag, snart ere de samlede med ringe
Jndblandinger af Leer eller Sand i særegne Bakkestrøg, og snart findes
de spredte paa Overfladen af alle vore øvrige Dannelser, med Undtagelse
af Ahlsandet, Flyvesandet, Mærsken og Tørvemoserne. Det er en nyere
Opfattelse, der er bragt til Anerkjendelse hos os af Prof. Johnstrup, at
denne Formation fornemlig skylder et fordums Jisdække over hele Skandi-
navien sin Udbredelse. Under Slutningen af Jistiden laa den skandinaviske
Halvo omtrent 600 Fod lavere end nu, liig Gronland ivor Tid, og
med det Øvrige dækket af en mægtig Indlandsiis, som ved at skyde sig
ned gjennem Dalene afskurede deres Sider og Bund.
J sin Forelæsning paa den jydske Landtnandsforsamling 1875 yttrede
Prof. Johnstrup sig nærmere om denne Jsens Skridning saaledes: Det
er h) Glitnmerlcret, der oftest har en graabruun Farve, men ogsaa kan være aldeles sort·
Det sorte Glimmerleer (Alunjorden) indeholder indspraengt Svovlkis, som giver sig tilkjende
ved at der danner sig Jernvitriol, naar det henligger udsat for Luftens Indvirkning, og som en
Følge deraf kan dette jærnholdige Gliinmerleer ikke anvendes tilJordforbedring, derimod anvendes
det, som bekjendt, til Teglsteen og Leerkar. c) Gylimmersandet er kt kjendeligt fra Rulle-
steenssandet ved at »Kvartstornene ere overordentlig sine og paa den store Mængde hvide Glimmer-
blade, der findes deri. Ligesaalidt som der forekommer Rullesteen i Skrivekridt, Faxekall,
Liimsteen eller Blegekridt, saaledes sindes de heller itte i Glimmerleer og Glimmersand. Disse
tvende sidstnævnte Jordarter danne Hovedbesianddelen af Brunknlformationen, hvortil dog komme
endnu Moleret og en Cementsteen, der danner underordnede og temmelig ubetydelige Lag i dette
Leer paa Mors, Fuur og i Thv· Stoisre Opmærksomhed fortjener derimod d) selve Brun-
kullagene, der forekomme iVesterfkoven ved Silkeborg, ved Sydsiden as Slauen So, i Doibjerg
paa den sydostltge Side af Thyholm, i Bystov i vaum Sogn nordvest for Lemvig, ved den uord-
lige Ende af Hald Sv, vest for Salten Langso, svd for Silteborg, i Skjernaadalen, ved Sandfuld-
gaarde og ved Vorgodaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
