Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jordbundem 19
2. «fristlandggrtendsen
ifølge Freden i Wien af 30. Octbr. 1864, anderledes at bestemme naar Prager-
fredens § 5 kommer til Anvendelse. Den har en Udstrækning af 12 Mile.
Den begynder ved den lille Bugt Heilsminde, der skyder sig ind fra Bille-
Belt, gaaer derpaa omtrent 2 Mile mod Vest, bugter sig dernæst omtrent
3 Mile mod Nordvest indtil den naaer Kongeaaen, som her endnu kaldes
Skodborg-Aa, følger saa denne Aa omtrent 21l2 M., forlader saa Aa-
dalen og skyder næsten lige i Syd 2 Mile og derefter lige mod Vest
21l2 Mile syd om Ribe, indtil den gjennem Mærskengene ved Vester-
Vedsted naaer Vesterhavet.
Naturlig Beskaffenhed.
Jordbundetn
Det egentlige Danmark, dog med Undtagelse af Bornholex henhører
til det nordeuropæiske Sletteland. Grundlaget, saavel for Halvoen
som Øerne, er et Kridt- og Kalklag, der flere Steder træder
for Dagen, og det navnlig i et mod Nordvest strygende Belte, saasom
paa Møen(Skrivekridt), ved Stevns, ved Faxe, paa Saltholm, ved Kolind-
sund, ved Grenaa, ved Skader og Lime s. o. for Randers, ved Mariager,
ved Davbjerg og Mønsted, Hjerm, Veirnm vest for Viborg, paa Mors,
ved Hanstholm og Bulbjerg i Thy— alle disse Steder nyere KridtM)-—
endvidere ved Mariager, Aalborg og Logstor samt nogle Steder ved den
ligeoverfor liggende nordre Liimfjordbred, paa Mors, i Øster-Hanherred
og Thy (Skrivekridt, hvilket benyttes til Jordforbedring, Skrive- og Farve-
materiale samt enkeltoiis til Cement). Foruden denne Kridtformation
afgiver en yngre Dannelse, BruunkulsormatiouenMid, Under-tag for
l) Om Bornholms naturlige Beskaffenhed, see den specielle Bestrivelse af dette Land.
") Der forekommer i Jylland, efter Pros. Johnstrnps Fremstilling, to Varieteter as nyere Kridt eller
Kalksieen, en mere grovkornet, Liimsienen, og en siinkornet, Blegekridtet, der har en vis Liigbed
med Skrivekridt, og de benyttes især til Kalkbrasnding i de nærmest liggende Egne, men kunne
dog i denne Henseende ikke maale sig med Farekalken og Saltholmskalken.
Il-") Proi. Johnsirup gav ved Landmandssorsamlingen i Viborg 1875 følgende nærmere Meddelelser
om hvilke Lag, der maatte ansees som de meest charakteristiske for denne Fotmation. Han nævnte
saaledes: a) Plastisk Leer med ildrod,. gronlig, blaagraa eller bruun Farve, der især forekommer
paa begge Sider af Lillebelt, nord for Fredericia og Striib samt paa Res;(11æs. Den er aldeles
steen- ag sandfri og som en Følge deraf i tor Tilstand saa haard som Steen oa altid i torre
Somntere gtennemsuret as Revner, der kunne være flere Fod dube og adskillige Tommer brede-
Er den derimod sorst gjennemtrængt af Fugtigbed« skyder den ned sra boiere til lavere Partier,
endog med en meget ringeHeldning, ganske som om den var en Lavaftrom, og ved Kvsterne seer man
ofte Træer, der vore paa denne Jordbund, bevæge sig med den ud i Havet. Ved Volgesxromnxen
bortsores de lavere Dele til Leerstrommen, for atter at erstattes ved nve tilstrommende Masser-
Bjornsknude, nord for Veilesiord« der sortriusviis bestod af plastisi Bruunkulsleer, er nu snart
aldeles opslugt as Havet. Denne Leerart« der er den stivestc as alle der i Landet, er det saa godt
som umuligt at bearbeide med Ploven. Den har heldigviis ikke stor Udbredelse, langt mere udbredt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
