Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O
Østersøen Sundet. 9
J Østersøens Hovedbasin ligger Bornholm, 5 Mile fra den
nærmeste svenske Kyst og 123x«4 M. fra den pommersie, samt 181-«2 M.
fra Møen.
Den Deel af Oftersoem der stoder til Danmark eller dette Have
vestligste Biig, deler sig omtrent 15 Mile vest for Bornholm i flere
Sande og store-Bugter. Den gaaer saaledes op i en Havsncevring
mellem Skaane og Sjælland, og danner i denne Faxe eller Præst-o
Bugten med Præst-o Fjord og Kjoge Bugt, fra hvilken Kallebod-
strand gaaer op mellem Sjælland og Amager og i sin rordligste smalle
Deel danner Kjøbenhavns Havn.
Imellem Amager og Saltholm gaaer Løbet Drogden, der igjen af
Middelgrunden dele-S i 2 mindre Løb: Kongedybet, der gaaer ind til
Kjøbenhavn, og Hollcenderdybet.
Mellem de mindre danske Øer indskyder Østersøen, syd for Sjælland,
følgende Sande:
Ulv-Sund mellem Sjællands Sydspids og Møen, ved hvis Indlob
Øen Nt)ord.
Grøn-Sund mellem Møen og Falster.
Guldborg-Sund mellem Falster og Lolland.
Imellem disse 3 Sande, der alle støde til Bordingborg-Bugten,
hvilken senere bliver at omtale, ligge de 2 Bugter: Hjelms-Bugten
og Bugten ind mod det nu inddcemmede Bøtø-Noer.
Fra den her beskrevne Deel as Østersøen udgaaer Sundct og bcggc
Belterne.
Slikldct. Fra Drogdens Fyrskib, imellem Antager og Saltholm,
begynder atter det Stræde, der mod Øst forbinder Østersøen med Katte-
Vandlob, der falde ud deri. De hastige Veirforandringer, Havbundens lliaevnhed og den ofte stærke
Stromning virke iForening til at gjort Sogangen iOstersoen særdeles krap, saa at Haveti
Stormvrir oste viser sig som opfyldt med Brændinger overalt. Deraf folger, at Fartoierneri
Bevægelser da blive meget voldsommere, hvilket ofte kan være meget farligt for mindre Fartoier.
Ved Nordpynten as Bornholm og den derliggende vidtløftige Banke forvolder Soens bestizie Be-
vægelse i Stormveir en Malstrom. Allerede i Begyndelsen as October begynde Vigene i den
bvtniste Bugt at blive bedækkede med Iis, og i den egentlige Ofterso samt den sinske Bugt i Be-
gyndelsen as Januar. Under stærke Sneesald og Storme ianimenhobe Jisntasserne sig og danne
store Marker, som straekke sig langt tilsoes udenfor Skeergaardene, hvorved der opstaaer en For-
bindelse mellem Stockholnt og Alands Skeergaarde og stundum bedaktes Finstebngten af en Iis-
mark« som rækker lige til Dago og Osel Kalmarinnd er da ligeledes lukket af Jis Og Af og Til
ligqer M store Jksflslgkk Mellele Oland og Gotland. Om Foraaret losne Jismasierne sig ira
Kvsierne og drive omkring, indtil Stormene knuse dem og"de begynde at smelte. Det hænder sig
da ogsaa undertiden, at langvarige nordlige og nordrstlige Vinde sildigt sore Jismasserne ned til
den egentlige Østersø, hvorved Temperatnren vedbliver at staae meget lavt heeltitxd iMidsotnmereU
tiden, ikke alene i den bothniske Bugt men ogsaa dybt ind i selve Otterfoem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
