Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Østersøen
(omtrent 11J2 M. langt), Sjællands Rev (1 M.), Nevene ved Anholt og
Læsø, og Skagens Rev, vel langt fra det længste (1!2 M.), men ved sin
Beliggenhed paa en saa befærdet Søvei af den største Betydning for
Søfarten. —
Ved den specielle Beskrivelse af de det danske Monarchies Hovedland
begrændsende Have, bliver at skjelne mellem:
Østersøen med dens 3 Udløb, Sundet, Store-Vest og Lille-Velt;
Kattegattet;
Nordsoen.
Østersøen
med Sundet og Belterne.
Østersøen omsluttes af Sverrig, Rusland, Tydskland og Danmark.
Den har et Fladeindhold as c. 6,500 U M.
Geognostiske Forskninger have ledet til den Anskuelse, at Østersøen,
der i de ældste Tider gjennem det hvide Hav synes at have staaet i For-
bindelse med Jishavet og ved dettes Jis tilsørt vort Klima en Kulde,
vi nu ikke kjende, ved en Vandflod, man har kaldt den baltiske, i en
forhistorisk Tid gjennem Sundet og Belterne har brudt sig en Forbindelse
med Nordsoen, og derved givet de danske Øer samt Nøierejyllands Østkyst
i det Væsentlige deres nnvcerende Omrids.
Adskilt fra Oceanet ved flere Mellemled har Østersøen i mange
Henseender Charakteren af et Jndrehav. Kun enkeltviis opnaaer det en
Dybde af 100 Favne og i vore Farvande ikke over 20 Favne. Dets
Vand har kun UZ Deel af Verdenshavets Saltholdighed, der omtrent er
31x«2 Procent. Ebbe og Flod, der kun er ringe i Kattegattet, findes næsten
aldeles ikke her, hvorimod vel en Forskjel mellem Høivande og Lavvande
som en Følge af Vandets Jndstrommen eller Udstrømmen.
Blandt alle Europas Have modtager Østersøen i Forhold til sit
Areal den største Tilstronining af serskt Vand, hvilket, i Forening med
dets, i den nordlige Beliggenhed grundede, ringe Fordampning, forklarer
saavel dets mindre Saltholdighed som de særegne Forhold, der finde Sted
med Hensyn til Udstroniningerne gjennem Snndet og Belterne, hvilke for-
holde sig til Jndstromningerne gjennem disse som 7: 23).
V) J Justitsraad J. Hjorihs Bestrivelfe over Østersøen og Finskebugten, udvidet, rettet og forbedret
af Capitain af Seetaten V. Hansen 1875, gives S. 366 fig. Oplysninger om Veir- og Iis-
forhold, Stromsretning m. v. i Ofterfeem Tidsstrom eller Ebbe og Flod, der netop kan spores
i Kattegatket, ophører saa godt som fuldstændig i Østersøen; dog er dennes Vandstand ingenlunde
eonstant» men der er ofte meget betydelig Forskjel mellem Osiersoens og Verdenshavets Overflade
Der fremkaldes herved meget ofte nregelmaessige Stromninger, navnlig ved langt fremskydende
Pynter og i snevre Sunte mellem større Fjerde. En anden Aarsag til de ofte heftige Strømsæt-
ninger iOsiersoen er selvfolgelig den Mængde Vand, der tilfores det af de mange Floder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
