Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Supplcment ll. Om Leire·
Etymologier (og ubevidst maaske ved en misforstaaet Iver for at for-·
herlige Grev Holsteins ny Lethraborg) bragte deraf et Slags System
tilveje for den ældste danske Historie.·«·««) Disse Forestillinger vedlige-
holdtes navnlig ved Miinter til den nyere Tid. Nu har man vel ind-
skrænket dem til, at »Tacitus omtaler dog endnu den gamle Hertha-
dyrkelse i Landene norden for Tydskland,« men det hele mangler
altfors«k meget Skin af Grundvold til at kunne være endog blot »proble-
mati .«
Endnu er at omtale en anden Dyrkelse, for hvilken Lejre
skal have været Skuepladfen. Thietmar af Merseburg
(s· 1028) beretter ved at omtale Danmark i 10de Aarhundrede, at der
»i Lederun i Landskabet Selon ofredes hvert 9de Aar 99 Mennesker og
ligesaa mange Heste, Hunde og Haner« o. s. v., (,,est unus jsn hjs
partibus locus, caput istjus kegnj, Ledetqu nomine, in pago qui Selon
djcituk, ubj« etc.). Forfatterens Mening er tydelig. Jkke mindre
tydeligt er det tillige, at denne Efterretning ikke afgiver nogetsomhelst
Tilknytningspunkt til Efterretningen hos Tacitus, — ej at tale om at dennes
Anvendelse paa Lejre først skulde bevises, at der vilde ligge henved et
Aartusinde imellem og at det vilde være en aldeles forskjellig Dyrkelse.
Og dog kan man finde fra den nyere Tid angivet, at »Herthe i Dan-
mark hædredes med et aarligtOffer af 99 Mennesker« o. s. v. Betragtes
Thietmars Ord, som de maa, for sig selv, bliver det dog vistnok tvivl-
somt, om de indeholde en Kjendsgjerning vedkommende Lejre. Menneske-
ofringer fandt Sted endnu iHedendommens sidste Tid saavel paa Jsland,
som i Norge, og i Upsal især — efter de sikre Meddelelser herom,
der findes baade i Ynglinga—Saga og navnlig hos Adam af Bremen,
(af hvem det endog berettes, at hvert 9de Aar ofredes der 9 af alle
Slags Ders Men skjønt Menneskeofferet i Lejre skulde være faa
overordentlig stort og hyppigt, og først være afskaffet ved den tydske
Kejser Henrik omtrent 930 — altsaa endog i Harald Blaatands første
og Gorms og Thyres sidste Tid, saa er der dog, saavidt vides, ikke
Spor deraf hverken hos Saxo eller andensteds. Hos Saxo findes An-
tydninger om de norske og svenske Menneskeofringer, og det maa fore-
komme ubegribeligt, at de danske ikke ogsaa skulde komme tilsyne, der
havde haft et saadant Omfang, som Thietmar melder om. Undertiden
kan der vel med Sikkerhed hentes Efterretninger fra Thietmar om, hvad der
i hans egen eller den nærmest foranliggende Tid er foregaaet paa Rigets
Sydgrændse i Anledning af de tydske Angreb paa denne, derimod have
de danske Forhold i Almindelighed været ham fremmede. Dette kjendes
iblandt andet tydelig af den Maade, hvorpaa han taler om Landet i
med den noget forandrede Benævnelse ,,Valsis Hokthko ven- et okjginespaniko
ex gc·æcis et latinis nutoridus descriplaz et illustkatæ,« (,,0kiginum dantcakum
paks lcnn«).
qe) En Prøve paa, hvorledes dette virkede ud i videre Kredse, faar man ved at
erfare af Danske Atlas (7. 168), at Hjerting i Slesvig »stal have sit Navn
af Nordens Herthe.« cDet samme maatte da vel gjælde om errttng ved
Vesterhavet.)
MI Ved den Udgravning, som begyndtes 1846 i den ene af de saakaldte Konge-
hoje ved Gammel-Upfal, fandtes netop — foruden Menneskeben —- mange
Ben af Dyr, af Hunde o. f. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
