Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement ll. Om Leire. 157
faa Steder. Men derfor at sige, at det danske Navn ligefrem er dette
Ord, og med det samme at kalde dette gotisk i den Mening, at det
ligefrem hidrører fra Goter med et Sprog som Ulphilas’s, hvilke her
havde Sæde og Bopæl, er en saa rask og saa meget overspringende
Slutning, at den bliver aldeles utilstædelig og ikke fører os videre i
Kundskab om Lejre. Ganske vist havde Lejre ogsaa sit Navn før den
ulphilanske Tidsalder.
En mere indgroet Forestilling er det, at Lejre har
været Stedet for en saakaldet Herthadyrkelse. Vore rige
Kilder indeholde intet om en saadan sormentlig Gudinde og ingen-
somhelst Antydninger om en saadan Dyrkelse. Den grundes alene paa
en Ytring af Taojtusi hans Skrift ,,Gekmanja« (fra den romerske
Kejsertid, i Begyndelsen af 2det Aarhundrede). I 40. Kap. nævnes 7
germaniske Folkeslag, om hvem det hedder, at der i det enkelte ikke er
noget mærkeligt ved dem, men at de i Fællesskab dyrke »Hertha, det
er Jorden, som Moder, — paa en Ø i Havet,« (,,Hekcliam, jd est
terkam matkem oolunt — in insula oceanj,« ifølge den en Tid-lang,
dog hverken i den ældste eller nyeste Tid, gjængse Læsemaade). Derved
menes øiensynlig et Sted i eller ved Østersøen, hvorimod der ikke er
angivet det allermindste, hvoraf noget bestemt kan vides derom, og det
er altsaa ej blot aldeles vilkaarligt, men endog imod Ordene at over-
føre disse Forhold paa Lejre. Der er ikke den mindste Grund dertil, de
maa nødvendigvis overføres paa et andet Sted, f. Ex. Rygen eller
hvilketsomhelst germanisk Sted, der ellers kan tænkes paa. Vore Kilder
indeholde som sagtikke det fjcerneste herom, og at udfylde dem med uden
videre at lade (ulphilanske) Goter bo i Sælland (jfr. ovenfor), og lade
dem dyrke »Gudinden Jord, Thors Moder-, eller, som hun paa Gotist
kaldes, Herthe (Erde«), er kun at støtte en meget løs Paastand med en
anden af samme Art. Det, der skulde være Grundlaget herfor, svigter
endog ganske, da der paa det anførte Sted iTacjti Geismanja maa læses
,,Nertl1um etc.«, ikke engang Herti1um, —— Hertliam findes ikke i nogen
Codex Ik). Man har saaledes, helt besynderlig, ophojet et sormentligt
Navn, som savner al Virkelighed, til en Værdighed og Betydning, som
maa forsvinde. O. Worm, der 1643 bragte Lesre under nærmere Om-
tale for forste Gang siden Saxos Dage, anfører paa den ovennævnte
Afbildning afStedet blot ,,Erledal, amaena vallis Her-Med deæ, ut putatuk,
oljm dicata«, (0: »som der antages forhen helliget Gudinden Hertha«)-
uden at han videre indlader sig derpaa. Det samme gjorde Stephanius
1645 i sine Anmærkninger til Saxo, kun udelader han ,,ut Putaiur«»
(»som der antages«). Efterat der efterhaanden var lagt noget til og
Resen havde sat Efterretningen i Forbindelse med Stedet hos Tacjtus,
betragtedes det som en Kjendsgjerning Hvad det kunde bringes til,
fik man dog først at vide, da Anchersen 1745 i sit Skrift »Herthedal ved
Lejre i Siceland og det gamle Dannemark 150 Aar før og efter Christi
Fødsel«i«k) ved de besynderligste Sammenstillinger og mest forvirrede
E) .,13ktbom« er ligeledes kun en Gisning indrettet efter Stedets og det tydske
Sprogs Leilighed, men den har bestemt det imod sig, at Haandskrifterne altid
have et Bogstav, navnlig N, i Spidsen af Ordet.
M) Det udkom 1747 ogsaa paa Latin — formodentlig til Bedste for Udlandet —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
