Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplcment til Speciel Deel l. 43
Eiendomme. Jermer kom ind i Byen paa det Sted, som efter ham
kaldtes »Iermers Gab«, og anlagde en Skandse, »Jermers Skandse«
(i Nærheden af Vesterport), hvorfra han beleirede Slottet, som han
indtog og nedbred efter Bifkoppens lPeder Bangs) egen Tilskyndelse.
thm bemærker gjentagne Gange (Danm. Hist. x. S. 377, XlV.
S. 4), at denne Slottets Nedbrydelse, ligesom ogsaa den tidligere Øde-
læggelse ved Lybekkerne 1248, og etPar følgende, 1362 og 1868, under
Valdentar Atterdags Krige, gjør det troligt, at der i senere Tider ikke
har været noget tilovers af Absalons Bygning. Kjøbenhavns første
Stadsret af 13de Marts 1254 blev stadfæstet af Biskop Peder Bang
d. 20de Febr. 1275 (ikke 1272)—og flere af de følgende Biskopper; En
af disse, Jngvar Hjort, gav ogsaa under 3die Mai 1281 sin Foged
(,,a(lvooatus«) og Naadmændene (,,consnles«) i Kjøbenhavn Magt til
at forordne og indrette Alt, hvad de fandt at tjene Stedet eller Ind-
vaanerne til Nytte og Ære, som at bestemme Maal og Vægt, at sætte
Priser paa Varer-, fornemmelig paa tydsk Ol o. s. v. (trykt i Port-
toppidans Orig. Hafn. p. 59). Under den ovennævnte langvarige Krig
mellem Danmark og Norge, der gaaer igjennem de to sidste Deeennier
af det 13de og det første Decenninm af det 14de Aarhundrede, be-
fcestede Borgerne deres By iAaret 1290 for at sikkre den mod fjendt-
ligt Overfald, for hvilket den var saa meget udsat ved sin Beliggenhed;
,,dette beviser« — siger thm — »fra hvor gammel Tid den tappre
og patriotiske Aand har hvilet over Kjøbenhavns Borgerskab, som det
siden ndviste 1658, 59 og 6(«. Den roeskildske Biskop Ingvar Hjort
tilsendte ogsaa i den Anledning Raadet og Borgerne en Skrivelse,—
hvori han, idet han gjorde dem adskillige Jndrvnnnelser, tillige takkede
for deres Troskab mod ham og Kirken; og saavel af et Par Konge-
breve (sra Aarene 1293 og 1294), som af de Norskes tilbageslaaede
Angreb 1306 fremlyser det, at Kjøbenhavns Borgere i denne Krig gjorde
Fjenden kraftig Modstand. Den 29de Jan. 1294 gav Biskop Iohan
Krag Byen en ny Stadsret. Under den norske Krig, iSommeren 1299,
førtes ogsaa i Frue Kirke Processen imellem Kong Erik Menved og
Crkebiskop Jens Grand for den pavelige Legat Jsarnns’s Forum.
Krigen endte ved en Fredsslutning i Kjøbenhavn den 17de Juli 1-’309,
ifølge hvilken den norske Kong Hukon Magnussen, som selv havde be-
givet sig derhen, fik Norre-Halland (tildeels for sin Mødrenearv), og
de fredlose Kongemordere, som havde været forbundne med de Norske,
vel ikke mere maatte vise sig i Danmark, men deres Slægt skulde have
sin Mødrenearv. J Aaret 1328 havde Ridder Jngvar Hjort, en af
den Tids meest anseete :O·iæ11d, saavel Kjøbenhavns Slot som Byen og
den føndre Gaard der, kaldet »Østergarth,« samt de to hosliggende
Bispebyer Solbjerg (ved det nnvcerende Frederiksberg) og Serretzlev (nn
en Deel af Kjøbenhavn, nord for Landemeerket og Krystalgade) i For-
lehning af den roeskildske Biskopz han lovede det næste Aar Kong Chri-
stoffer ll. at overgive ham Kjøbenhavn, men Kongens Halvbroder, den
holstenske Greve Johan, kom sin Broder i Forkjobet, og da Christoffer
kom dertil og saae Fanen med Neldebladet vaie paa Borgerl, maatte
han igjen drage bort og begive sig til Skanderborg-Slot, som var en
af de faa Partikler af Riget, der vedblev at tilhøre denne Konge.
Hans Søn Kong Valdentar Atterdag fik sig to Gange Byen og Slottet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
