Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Snpplement til Speciel Deel l.
nemlig i Aaret 1043, da den, som Suhm formoder, rimeligviis kun
har vceret en Havn med nogle saa Fiskeryytter, er i Anledning af en
lille Sotrcefning imellem Kong Magnus den Gode og Svend Eftridsen,
der blev dreven paa Flugt (Knytlinga-Saga Cap. 22). Som By fore-
kommer den først paa Valdemar den Stores Tid, og kaldes derefter
stadig i Sagaerne Kanpmannanofn (d. e. Kjobinaendenes Havn), lige-
som hos Saxo ,,mercatorun1 Portus« og ,,Pui)licns negotiatornm
portus«, hvilket viser, at den allerede da har havt Betydning som
Handelsby, og hvoraf den nyere Form as Navnet er kommet. 1165
forføgte den norfke Erling Skakke paa sit Tog til Danmark at gjøre
Landgang ved Kjøbenhavn, men forhindredes derfra af Absalon. Kong
Valdemars Gave af Byen og Borgen (,,castrum de- Hafn«) tilligemed
de omliggende Landsbyer til Abfalon og Roeskilde Stift blev stadfæstet
ved Pave Urban den lll.’s Bulle af 21de October 1186, som endnu
er til og opbevares i Geheime-Archivet. Allerede 1238 (ved samme
Tid sont-Roeskilde, Lund, Kallundborg og Nestved) fik Kjøbenhavn et
Francifcaner- eller Graabrodrekloster, hvortil Jacob Snnesens Datter,
den rige Grevinde Inger af Regenstein, skjenkede Grund, og hvorefter
Graabødre-Torv (en Tid lang kaldet Ulfelds Plads, fordi hans Gaard
og, efterat den var nedrevet, hans Skanistøtte stod her) endnu bærer
Navn; Helligaandsklostret, der her, som i alle andre Stæder, tillige
var Sygehnns, skal have været endnu ældre, uden at Stiftelsestiden
dog nøiere kan angives; Byens to andre Klostre derimod, St. Claræ
Kloster og Carmeliterklostret, havde kun en ganske kort Tilværelse, da
de først bleve stiftede henimod Slutningen af den katholske Periode: det
første, et Nonnekloster af Francifcaner-Ordenen, 1497 af Kong Hans
og Dronning Christine, der interesserede sig meget for denne Orden
(Nonnerne bleve først indførte 1505), det sidste, hvis eneste Prior
var den i Reformationshiftorien saa bekjendte Ponl Eliesen (kaldet
Bendekaabe), tidligere Munk iCarmeliterklostreti Helsingør, 1517.
Udenfor Byen var, ligesom ved flere Kjøbstæ«der (jfr. Aalborg it. S. 178,
Ribe S. 935) et St. Jørgens Hospital for Spedalske (Scr. ret-. Dan.
Vil. P. 86, thms Danm. Hist. XilL S. 633 ved Aar 1368) med
tilhørende Capel indtil 1526; Navnet bevares endnu i St. Jørgens
So. I Aaret 1248 blev Kjøbenhavn indtaget og opbrcendt af Lybek-
kerne. Under Vondeopstanden 1256 ødelagde Bonderne Fæstningen
»Refshaleborg«, som forsvarede Indlobet til Havnen og af Suhin an-
tages at have ligget der, hvor i den nyere Tid Eobatteriet Prøve-
steen blev anlagt; og under en mellem Kongerne Christoffer l. og
Hakon d. Gamle af Norge opkommen Strid ankom den norske Konge
den næste Sommer med en stor Flaade i Refshaledyb, men sluttede
dog inøbenhavn Fred og Venskab med sin Nabo, ved hvilken Leilighed
det Giftermaal blev astalt mellem den norske Prinds Magnns (siden
Kong Magnns Lagabæter) og Christoffers Vroderdatter Jugeborg, som
senere paa Grund af den tilbageholdte Medgift havde en langvarig
Krig mellem Nigerne til Følge Kjøbenhavns Jndtagelse af den rygiske
Fyrfte Jermer (Jarimar ll.) fandt Sted i April 1259 (et Par Maane-
der før Slaget ved Neftved); Grunden til dette Angreb var, at Byen
og Slottet dengang vare i Kongens Hænder, da denne under sin Strid
med Rigets første Prælater havde lagt Veslag paa den roeskildske Bifkops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
