Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3- 4s—kksrj s Tys-: : »- 11-
- Axe-Isse-
894— Skibet og Gadbjerg Sogne·
liggende lagt under Hovedgaarden Haraldskjær, hvorimod der blev anviist Præsten
en almindelig Bondegaard i Vilstrnp til Bolig. Efter den nuværende Benefieiarii
Afgang skal Skibet Sogn igjen udgjøre et eget Pastorat saasnart den fornødne
Capital til en Præstegaard er samlet.
Haraldskjær skal have været en gammelKongsgaard og opbygget afHarald
Blaatandz dog har den maaskee snarere Navn af Harald Kesia, der opholdt fig
meget i denne Egn og, som anført, blev dræbt i det iicerliggende Skibet. Sagnet
om dens Atilaeggelse af Harald Blaatand hidrører vistnok fra, at det nærliggende
Jelling var et gammelt Kongesæde, hvor, som bekjendt, denne Konges Forældre
Gorm den Gamle og Thyre Danebod jevnlig opholdt sig og ligge begravne. J
Middelalderen og noget ind i den nyere Tid kaldes denne Gaard ogsaa Harilds-
kjær og Haritskjær. Skjøndt Sagnet tillægger Haraldskjær en saa høi Ælde,
forekommer den dog først med historist Sikkerhed i første Halvdeel af det 15de Aar-
hundrede, som tilhørende Familien Friis ide efter Vaabenet saakaldte Skaktavl-
Friis’er), som i et Par hundrede Aar havde den i Eie. 1436 forekommer Niels
Friis til Haritskjær, som skal have faaet Gaarden med sin Hustru Ellen Moltekez
i Slutningen af Aarhundredet tilhørte den hans Søn Anders Friis, Lehnsmand
paa Lundenæs, Fader til den bekjendte Jørgen Friis, den sidste katholsle Bistop i
Viborg, og til Jver Friis, som arvede Haraldskjcer efter fin Fader og igjen efterlod
det til sin Søn Albert Friis. Denne Familie havde langvarige Stridigheder med
Johan Brokkenhuus, som eiede Nabogaarden Leerbæk, angaaende Grændseskiellet
mellem begge Gaardene, hvorom findes udforlig Beretning i C. E. Sechers’ Ve-
skrivelse af Haraldskjær ved Richardts Prospecier af danske Herregaarde. Albert
Friis var Rigsraad og Lehnsmand paa Riberhuusz han døde 1601 og efterlod kun
Døttre, af hvilke Sophie Friis blev gift med Frederik Munk til Krog·sgaard, hvor-
ved Haraldskjær kom til denne Familie. Anna Munk, en Datter af Ovennævnte,
solgte 1677 Haraldskjær for 3500 Spee. til Oberst Conrad v. d. Brincken. ,De
næste Eiere vare Sønnen Ritinester Godske v. d. Brincken, Oberstlieutenant Pierre
d’Andischou, Etatsraad Gerhard de Lichtenbetg, som 1769 solgte Gaarden til Malpk
Luttichau. J det Hele har Haraldskjær efter at være kommet fra Familierne Friis
og Munk hyppigt stiftet Eiere. En af disse, S. L. Lautrup, sik 1799 af Rente-
kammeret Tilladelse til at udstpkke Gaarden iParceller og bortsolgte derefter næsten
alt Godsei, hvorpaa han 1806 solgte Hovedgaarden for 68,500 Sid. Cour. til Johannes
Rahr, under hvis Besiddelse det gik stedse meer og meer tilbage, indtil han JSJLS
solgte Gaarden for l-2,500 Daler Selv til Agent Nyholm, som allerede 1827 igien
afhændede den for 40,000 Daler. Sidste Gang er den bleven solgt 184»2 fot
84,000 Rd. til sin nuværende Eier. Hovedbhgningen synes i det Væsentlige at
Værk fra det l7de Aarhundrede og bestaaer af 2 Etager svær Gruiidmuur med
FwivfedletKjeldere Den har været omgivet med Grave, men de ere for faa Aar
en y d e.
J en Tørvemose i Nærheden af Haraldskjær blev i Oetbr· 1835 fundet et
qvindeligt Lig i en mumieagtig Tilstand, som især er·mærkeligt derved, at det har
tildraget sig en vistnok ufortjent Opmærksomhed og frenikaldt vidtløftige og,lærde
Afhandlinger (Annaler for nord. Oldkpnd. 1836—37 S. 159——73» Hist; Tidsfkks
Ul. S. 249—92, Ann. f. nord. Oldt. 1842—4:z S. 262—326, Hist.»Tidsskr. lV.
S. 253——72), idet man har villet føre det tilbage til den fjerne Oldtid og anseet
det for Liget af den norske Dronning Gunhild Kongemoder, som skulde-være lokket
herned til Danmark af Harald Blaatand under Ægteskabsløfte, og derefter myrdet.
Det opbevares i en aaben Begravelse i Veile Kirke.
Efter D. Atl. skal der i Skibet Sogn have ligget en Herregaard ved Navn
Bommergaard.
Gadbjerg Sogn, Annex til Ringgive Sogn iNorvang Herred, omgivet
af dette Herred, Jelling og Norup Sogne samt Lindballe Sogn, der
ligeledes er Annex til Ringgive Sogn. Kirken, omtrent midt iSognet,
c. 2 M. v. n. v. for Veile. Arealet, 6281 Tdr. Land, der hører til
det Strog, som danner Landets Hoideryg med Fald mod Øst og Vest-
er bakket, og har som oftest Underlag af graat Sand eller Ahl leU Dybde
af 2 Tommer indtil 1 Fod. Sognet har imidlertid ogsaa nogen frugtbar
leerblandet Jord, især ved Hovedgaarden Refftrup, hvor ESUEU l det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
