- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
893

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skibet Sogn. 893

bygges. For at faae Striden afgjort slap man to Stnde løs og bestemte, at Kirken
skulde bygges paa det Sted, hvor disse Stude den næste Morgen fandtes. Det
Sted blev da Bakten hvor Kirken nu ligger og paa denne Bakke fandt man en stor
bred Steen, af hvilken Kirken fik Navn Bredsten.

Kjeldkjær er en gammelHerregaardz allerede 1366 nævnes »Jacob Jonsson
ctcs Kvældkhær«. 1387 tilhorte denne Gaard to Brødre, Anders Pedersen af Svan-
holm og Johannes Pedersen af Hegedorp, som da pantsatte den til Jacob Villesen
(Danske Mag. 1V. S. 3), der iBegpndelsen af det 15de Aarhundrede nævnes som
Gaardens Eier. I første Halvdeel af forrige Aarhundrede tilhorte den Etatsraad
Gerhard de Lichtenbekg, som underlagde den Engelsholm, hvormed den derpaa en
Tid lang var forenet. Senere har Kjeldkjær igjen faaet sin egen Eier.

Skibet Sogn, Annex til Bredsten Sogn, omgivet af dette, Jelling
og Hover Sogne samt Jerlev og Norvang Herreder. Kirken ligger
ene, vestlig i Sognet, c. 3,-»«4 M. v. for Veile. Arealet, 4226 Tdr.
Land, hvoraf 150 Tdr. Land Skov, er opfyldt med en Mængde store
Høie, og har fordetmeste lerede Jorder, dog paa flere Steder med en
temmelig mager og tynd Overskorpe. Dog findes ogsaa endeel lette Sand-
jorder, og langs Veile-Dla, der gjennemskjcerer Sognet, nogle Enge.
Den dybe Veiledal med sine steile Lkraaninger gaaer ned igjennem
Sognet. Syd for Dalen er Terrainet meget bolgeformigt, nord derfor
mere jevnt. Hil. 308 Tdr. A. og E., 279 Td. Sksk. og 21J9 Td. Msk.

I Sognet: Skibet Kirke ved en gjennem Sognet gaaende
Landevei; Byerne Vilstrup med Skole, Rnhe, Slelde med Skole,
Jennum, Over-, Mellem- og Nedre-Knaberup, Trædballe
(6 H.); Hovedgaarden Haraldsk1ær med 574 Tdr. Land, hvoraf
460 Tdr. Land Ager, god sand- og leerblandet Muldjord, 60 Tdr.
Land Eng, 45 Tdr. Land Skov og 9Tdr. Land Mose, Htk c. 41 Tdr»
foruden c. 3Tdr. Htk Fæstegods, samt en Meel- og Grynmolle, Kvak
Molle kaldet; Gdne Kolholt, Østengaard og Sophiesniindez
et iobbervcerk ved Veile-Aa, Skibet Kro. Jalt i Sognet 57 G.
og 101 H., hvoraf 20 G. og 74 H. udenfor Byerne.

Indvaanere: 978, som finde deres Erhverv ved Agerdyrkning, For-
færdigelsen afTræsko, samt ved det i Sognet værende Kobberværk, der
i 1854 beskjæftigede 15 Arbeidere. Desuden findes sammesteds 2 mindre
Teglværker.

Sognet hører til de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
sognetx 3die ngds. Amtets 41de og 42de Lægd. Det danner et særskilt
Sogneforstanderskab, og er deelt i to Sognefogeddistricter, det nordre
og det sondre District, adskilte ved Veile-Aa. Kirken tilhører nogle af
Sognebeboerne i Forbindelse med et Par ndenfor Sognet boende Mænd.
Fattigvirsenet har en Andeel, 10· Rd. aarlig, i Chr. de Lindes Legat.

Sognets Navn skal hidrøre fra, at hvor Skibet Kirke staaer, har der i ældre
Tider været en Havn, og ikke langt fra Kirken skal der engang være fundet et
Skibsankerz Veile-Aa, som strømmer gjennem Sognet, hvorefter den ogsaa kaldes
Skibet-Aa, ud i Veile-Fiord, har nemlig fordum været langt bredere og dybere
end nu og seilbar for Baade og mindre Fartoier. Kirken er bygget af Mullksieeld
uden Taarn og Hvælvinger; i D. Atl. nævnes flere adelige Personer fra Haralds-
kjær som begravede i denne Kirke. Skibet antages for at være det »Scppetorp«
(hos Saro) eller »Scipyng« (Krøniken izSek sek.1)an. 1. p. 384), hvor Harald Kesja
blev hakshugget paa sin Broder Kong Erik Emuns Befaling 1135 og begravet paa
Kirkegaardenz man har ogsaa derved tænkt paa Skjærup i Holmans Herred. Judtil1827
udgjorde Skibet Sogn et eget Pastorat, og Præstegaarden laae fra først af i Nær-
heden af Kirken med sine Marker og sin Skov, hvorom Navnene Præstekiær og
Præsteskov bære Mindez men i det lGde Aarhundrede blev Præstegaarden med Til-








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free