Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
816 Sønder-Bork og Nørre-Bork Sogne.
mellem samtlige Eiere af forhen ufrit Hartkorn i Forhold tilHartkornsbelobet. Da
den gamle Sandflugtsanordning siger, at det Udbytte, der kan indvindes afSand-
slugt, skal tilhøre dem, der udføre Arbeidet, og Var-net rettest i Natiirtilstanden
maatte betragtes som Sandflugt, kunde det priviligerede Hartkorn ikke faae Deel i
Udbyttet, da det ikke deeltog i Arbeidet. Udbyttet af Sønder-Bork Marskeiereg
Værn deles i Forhold til Eiernes Areal, en vis Portion for hver Tonde Land.
3. Viaalund, 300 Tdr. Land foruden Klitter, tilhører Sønder-Bork Sogns
Lodseiere, mellem hvem den er udskiftet.
4. Tippesandene, c. 1000 Tdr. Land, som endnu henligge øde, men til
hvis Cultivering kun mangle de nødvendige Resourcer.
5. Værnenes Sande, c. 1900 Tdr— Land, ligeledes.
For hvert af Veemene er valgt en Comitee. Budgettet forelcegges og vedtages
for Sønder-Bork Marskeieres Vcem i en Generalforsamling een Gang om Aaret.
Norre Herreds Lodseiere anvende aarlig 100 Did. paa deres Virknz kun naar Bud-
gettet et Aar skulde overstige denne Sum, sammenkaldes en Generalforsamling. Efterat
Hr. Justitsraad Floe i endeel Aar havde besthret Tipperne for Doniainevcefenet, erkjendte
Vccmenes Eiere, at en Cultur, som den, der anvendtes paa Statens Eiendom, ogsaa
kunde gavne dem, og de opfordrede ham da til at overtage Bestprelsen ogsaa af
begge Værnene. Dette skete med Norre Herreds Vccm i 1845 og med Sønder-
Bork Marskeieres Barn i 1855. En lang Judskjaering, »Gioddelen«, blev da af-
dæmmet, paa hvilket Arbeide Sønder-Bork Marskeiere i to Aar anvendte 1500 Rd.
Et Tilbud fra Domainevirsenet om Tilskud af en Fierdedeel af Omkostningerne til-
bagevistes med den Bemærkning, at Eierne helst vilde bccre Omkostningerne alene;
saa vidste de, at de ogsaa vare ene om Udbyttet.
Hoet fra Tipperne føres til samtlige Sogne ved Ringkjøbing- og Stadil-Fjords
Lyster, hvorfor der paa Nordsiden af Tipperne er oprenset en Canal gjennem Sandet,
saa at Baadene kunne lægge lige ind til Engene for at lade«.
Sønder-Bork Marsk er en meget omfangsrig Engstrcekning med betydelig Hø-
biergning, hvori oprindelig 18 Sogne havde Parter, men nu er Mai-sken udskiftet
mellem et bestemt Antal Lodseiere. Det er disse Participanter iMarsten, som til-
lige eie det ene Værn. Det menes, hvad Naturforholdene ogsaa antyde, at Ring-
kjobing-Fjord gjennem Sønder-BorkMarsks nuvaerende Leie har staaet iForbindelse
med Filso og videre med Vesterhavet·
Nørre-Bork Sogn, Annex til Synder-Værk Sogn, omgivet af dette,
Synder-Muus og HemmetSogne samt Ringkjobing-Fjord. Kirken, vest-
lig i Sognet, 33»t4 M. s. for Ringkjobing. Arealet, 2610 Tdr. Land,
er ligesom i Hovedsognet, jevnt med sandede Muldjorder og endeel
Marskenge; mod Øst en Hedestrcekning Htk. 1281»s«4 Td. A. og E og
3,-"4 Td. Msk.
J Sognet: Byen Nørre-Bork med Kirke og Skole; Avls-
gaarden Grubbesholm, af 4 Tdr. Hthz Gdne Holmen, Tang-
sig og Magaarde. Jalt i Sognet 41 G. og 24 H., hvoraf 10 G.
og 15 H. udenfor Byen.
Indvaanere: 433, der, foruden Jordbrug, som er Hovederhvervet,
avle Sennop til Salg og drive ikke ubetydeligt Fiskeri.
Sognet hører til de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
fognet; 5te ngds. Amtets 2det Lægd. Kirken tilhører Sognebe-
boerne.
Nørre-Vork Kirke har Taarn og Hvælving i Choret og Taarnet. Den hed i
den katholske Tid St. Annae Kirke og skal have været større end nuz Taarnet har
havt 5 Spiir og været benyttet som Somcerke for Judseilingen i og Seiladfen paa
Ringkjobing-Fjord. » »
Grubbesholm var forhen en Hovedgaard, som skal have Navn af Familien
Grubbe, hvilken den har tilhørt. J forrige Aarhundrede har Gaarden ifølge D Atl.
tilhørt Henrik Flugh cs l709), senere Etatsraadinde Hein til Steensgaard i Fyen
og Cancelli-Assessor Chr. Hansen til Lonborggaard og Skrumsager, efter hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
