Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sønder-Bork Sogn. 815
Om den betydelige, høist mærkværdige Landtilscetning i Ringkjøbing-Fjord
«Tipperne« eller Tepperne«) soreligger efter et Besøg sammesteds i afvigte Sommer
en Beretning, hvis væsentligste Indhold er Følgende:
«Marskdannelsen i Ringkjobing-Fjord antages at være begyndt, efterat det
ældste Udlob lukkedes i Midten af forrige Aarhundrede, og er kjendeligen tiltaget,
alt som Nymindegab er rykket længere mod Syd. Dens Tilbliven viser sig frem-
deles virkende, og lader ingen Tvivl tilbage om, hvorledes Naturen udfører sin
Opgave. Sandet, der lidt efter lidt samler sig til et aldeles jevnt Lag, ligger
afvexlende tør eller overskyllet med Vand, alt eftersom Vandstanden i Fjorden er
lav eller høi. Saalænge Strømmen ved Vandets Stigen og Falden gaaer uhindret
henover Sandteppet, er dette goldt og ode, men dog saa fast, at selv svært læssede
Vogne kunne passere henover Den første Antydning af Vegetation viser sig som
smaa Tuer as en tæt, strid Græsart (agcsosiis siacsonteka), der skyde op af Sandet,
og ved sine Rødder og sit tætte Gronne danne Ujevnheder, der hindre Vandets
frie Løb. Saasnart disse Tuer ere skudte frem i nogenlunde Antal, er Marsk-
dannelsen begyndt. Det Vand, der ved Forheiningerne og de mellemliggende For-
dybninger hindres i sin frie Strømning, bliver stagnerende og afsætter under den af
Vinden afhængige Bevægelse den fede Dynd, som kaldes »Klæg«, hvormed Sand-
laget da lidt efter lidt overklædes. Saasnart Klæget er »tilslikket« i tilstrækkelig
Mængde, skyde nye Planter frem, først en kactusagtig, saftig Vandplante, som endnu
maa have den af Vand gjennemtrængte Grund at vore i, dernæst det høie, stride
Strandgræs, siden, alt som Grunden bliver tørrere og fastere, forskjellige Plantearter
med spraglede Blomster og sleerfarvede Blade og endelig det sine, blede Græs, der
danner –Tepper«, og hvormed da de ældste Tuer, der have holdt sig afsondrede og
kjendelige, saalænge Dannelsen var i Udvikling, nu lidt efter lidt forene sig og
blive ukj·endelige.
Denne Naturproees er bleven paaagtet af Justitsraad, Stiftslandinspecteur
Fløe, der administrerer Tipperne for de forskjellige Eiere, saavelStaten som Private,
og ligesom denne Mand ved en bestemt, paa Erfaring grundet, Fremgangsmaade
har vidst at gaae Haand iHaand med Naturen, saaledes foreligaer der i Resultaterne
af hans attenaarige Virken i denne Retning umiskjendelige Beviser for, at han
har truffet det Rette.
Fremgangsmaaden ved Cultiveringen er Følgende: Først anlægges Dæmninger
af Græstørv paa den jevne Havsand, saaledes at Vandet hindres i det frie Løb
med Strømmen, medens det ved Hoivande naturligviis staaer baade over Dæm-
tingerne og de nærmest tilgrændsende Bredder. Paa Dæmningens Sider afsætter
sig da Klæget, der atter fremkalder Grøden, saaledes at Dæmningen bliver bredere
og bredere og viser sig som en grøn Linie. Plainerne mellem Dceinningerne beplantes
da med Tuer af den ovenmeldtePlante, der danner Tippernes UrformationzKlæget
tilslikkes derefter med forbausende Hurtighed, og den progressive Udvikling gjennem
alle Grader fra den nøgne Sand til de græsdækkede Tipper foregaaer i Løbet as
nogle saa Aar. Hvor i detJndre Saltvandet maatte blive staaende iFordybningen
og hindre Værten, gjennemfures disse med en Plov, saaledes at Vandet kan samle
sig og ,bortløbe.
Tipperne i udstrakt Begreb o: den hele Marskdannelse bestaaer af følgende
Arealer Utr. Ringkjøbing Amts okonom. Bestriv. S. 29—30):
1. De egentlige Tipper, e. 8’)() Tdr. Land stort, tilhører Staten. Ind-
tægten afHo og Eftergræsning, der for omtrent 20 Aar siden beløb aarlig 3000 Rd.,
androg iAaret 1857 c. ll,780 Rd., hvortil dog ogsaa Conjuncturerne have bidraget.
2. Værnene —- saaledes kaldet efter den allerforste Juddæmning, stor
720 Tdr. Land, som af Sognebeboerne blev »værnet« ved et lille Hegn, hvorved der
dog ikke tænktes paa Cultivering — stor c. 1200 Tdr. Land. Værnet er deelt i to
Dele; den nordlige tilhørende samtlige Norre Herreds Lodseiere, og den sydlige
tilhørende Sønder-Bork Sogns Marskeiere. Udbyttet af Norre Herreds Værn deles
1t) Med Hensyn til Navnets Betydning maa bemærkes, at paa et Kort af 1709 staae to smaae
Sanrbolme, antydede uider Ventevnelsen ,,Tipperne«, fordi de skjode op som Tipper eller
Spidser· For de nntidige Forhold passer derimod »Tepperne«, den blode Bektcedning, bedst.
Paa Johannes Meiier»s Kort as 1661 staaer skrevet søndeu-Niugsjobing Fjerd, hvor nu Tippeine
ere: ,,Hier werden Vauinen mit Wijrzeln auf Ellenties in der Erde gesunden und aufgegraben.
Fast alle sind osthin liegend und init Wasser bedeckt««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
