- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
678

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





678 Rh og Sønder-Vissing Sogne.

»caka ingen-« (den kjære Ø). Biskop Svend Vedblev lige til sin Død 1191 at være
Klostrets store Velgjører og havde endog iSinde at indtræde i disse Munkes Sam-
fund; han blev derfor ogsaa begravet i Klosterkirken. Blandt Abbederne var den
beromte Gunner, som 1222 blev Biskop i Viborg. De følgende Visiopper i Aarhus
vare ikke alle saa venligt sindede mod Øm-Kloster som dets Stifter, og under
Abbederne Boetius og Turo udbrod 1263 en heftig Strid med Bistop Tyge
angaaende Bispens Ret til Gjæsteri af Klostret, hvilken varede i en Række af Aar
og truede Klosiret med Undergang, faa meget mere som ogsaa Kong Crik Glipping
viste sig fjendsk imod det; denne Strid er udforlig beskreven i ovenncevnte Munke-
kronike. Efter Reformationen lagde Kong Christian lll. Om-Kloster tilligemed de
andre Cistercienserklostre under Abbeden afSorø, og 1560 blev Klostret som saadant
ganske ophævet og forandret til et kongeligt Slot, som blev kaldet Cmborg- eller
Emsborg-Slot, af Kong Frederik lt., der ovholdt sig her i April og Octbr. tStiO
og i de sidste Dage af det næste Aar. Men dette Slot bestod ikke længez thi
allerede 1565 forærede Kongen Holger Rosenkrands, som havde Slottet i Forlehning,
den kongelige Stald, og ved samme Tid forrnodes i D. Atl. Bygningen at være
bleven nedbrudt; Godsei, der, som ovenfor omtalt, for en Tid dannede et eget
Birk under Navn af Emborg Virk, blev lagt under Skanderborg-Slot, og Jorden
bortfæstet til to Bønder. -

Sønder-Vissing Sogn omgivet af Annexsognet Qorladegaarw
Vinding, Grædstrup og Tonning Sogne samt Vrads og Vor Herreder.
Kirken, noget sydlig i Sognet, 21Z4 M. v. for Skanderborg. Arealet,
6976 Tdr. Land, hvoraf 823 Tdr. Land Fredskov (-A·ddit-Skov
m. fl.), er njevnt og bolgeformigt; Jordsmonnet sandmuldet, sandet
og paa enkelte Steder skarpfandet, deels med Sand og deels med
Sand-Ahl, pletviis med Leer i Underlag. Gudenaa, der her kaldes
Vorvads-Aa, danner Sognets ostlige Grændse, og et mindre Aalob,
Nørre-.Aa, i den nordlige Deel falder ud iSalten-Lang–So ved
Nordgriendsem hvilken Sø ved et Aalob langs med denne Grændse
sættes i Forbindelse med Gudenaa. J Sognets ostlige Deel findes
flere mindre Jndsoer, som BlidsSo, VengsSø, Neder-Fugl-
Sø og Leggen-So m. fl. Htk. 176 Tdr. A. og C. og Sit-« Td. Mik.

J Sognet: Byerne Sønder-Bissing med·Kirke, Præstegaard
og Skole, Addit; Gammel- og Ny-Vissingl··loster, en fælles
Benævnelse for 6 G. og 4 H., der ligge adspredte i Nærheden af
Gudenaaz Nedenskov (2 G. og 1 H.), Bilholt (2 G.); Pinds
Vandmolle Jalt i Sognet 52 G. og 57 H., hvoraf 32 G. og
53 H. udenfor Byerne.

Jndvaanere: 724. Foruden ved Jordbrug gives Erhverv for
Beboerne ved Skovarbeide, Fabrikation af Treesko og Tørveproduction.

Sognet hører under Tyrsting og Vrads Herrest Jurisdiction
. (Brædstrup), Skanderborg Amtstuedistrict og Brædstrup Lægedistrict; 3die
ngds. Amtets 46de Lægd. Med Annexsognet Vorladegaard een
Commune. Kirken tilhørerSognebeboerne. Præstekaldets Regulerings-
sum er 1264 Rd. Præstegaardens Areal er 130 Tdr. Land,»af 71xs’c·»«
Td. Hil.

Sønder-Vissing Kirke er bygget as Muursteen, med Taarn og Hvælvingen J
Kirkens Vaabenhuus opbevares en mærkelig Runesteen, som er funden 1838,
siddende i Kirkegaardsdiget ved Døren til Kirkegaarden, hvis ene Sidesteen den
udgjorde. Den er rimeligviis bragt derhen fra en Høi i Omegnen, hvor den op-
rindelig har været opreist. Jndskriften lyder saaledes paa nu brugeligt Dansk:
»Tofa lod gjøre Høien, Mistivis Datter, efter sin Moder; (hnn var) Harald den
Gode Gormsens Kon"e.« Harald Gormsen er upaatvivleligt Kong Harald Maa-
tandz en af hans Koner og rimeligviis den første, førend hanblev Konge, har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free