- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
677

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ry S ogn. 677

Sognet hører under Silkeborg Birks Jurisdiction , Skanderborg
Amtstuedistrict og Brædstrup Lægedistrictz 3die ngds. Amtets 43de Lægd.
Egen Continuite. Kirken tilhører Sognets Hartkornseiere Præstekaldets
Reguleringssum er 692 Rd. Præstegaardens Areal er 28 Tdr. Land
foruden en Englod og tilstrækkeligt Torbeskfaerz 37,-8 Td. ptk

Ny Kirke var i den katholske Tid en anseelig Korskirke, der var helliget St.
Soren, men hvoraf nu kun den ene Ende er tilbage. Den 7de Oct. 1176 blev et
stort Capel indviet, som -var blevet tilbygget Kirkens sondre Side. Grundstenene
til de tvende Sidebygninger foresindes endnu; Kirken havde ogsaa et hoit Taarn,
som tilligemed dens ostre Deel skal være nedfaldet i en Storm, hvorefter der er til-
bygget et Stykke ved den vestre Ende uden Taarn. Ogsaa i den svenske Krig
1658—60 skal denne Kirke have lidt meget. Den har nu, efter en foreliggende Be-
retning, et temmelig uanseeligt Ydre, men er rummelig, har gode Hvælvinger og
kunde ved nogle Forstsonnelser blive ret smuk indvendig. Her findes en ved sin
Ælde mærkelig Ligsteen over Øm-.Klosters Stifter Biskop Svend as Aarhus (—s— 119l)
og en anden over den næstsidste Altbed i Om-Kloster Peder Sorensen U- 1554),
hvilke Ligstene begge ere flyttede hertil fra Om-Klosters Kirke.

Ry er en gammel og i Middelalderen betydelig By, der af Suhm antages at
have været en Zeiobstad (Danm· Hist. Vlt. S. 41»2« 472, Vlll. S. 230), og som vist-
nok fornemmelig har havt det nærliggende Øm-Kloster at takke for sin Anseelse.
Ved Byen var i gamle Dage en hellig Kilde, der ligesom Kirken var helliget St.
Soren og var stærkt besogt af Syge, hvilket ogsaa har bidraget meget til Byens
Oykonist. Ry er bleven mærkelig i Historien ved det her foretagne ztongevalgz
da nemlig Lybetkerne iBegyndelsen af den Borgertrig, som efter deres Anforer
benævnes Grevens Feide, havde besat en stor Deel a· Landet, samlede de jydske
Viskoyper og den tydske Adel sig her d. 4de Juli 1584 og valgte Hertug Christian
til Konge tChristian tll.), og den fyenske Adel fulgte faa Dage efter Cremplet. J
Reeessen af 1536 nævnes Ry blandt Kjolsstaederne, siiondt den da hverken synes
at have havt fuldstændig Kjobstadnæring eller egen Magistrat eller at have ydet de
sædvanlige Kjobstadtyngerz den var imidlertid endnu et Sted, hvor de for Bonden
nødvendige Artikler kunde sorhandles, og i sidste Halvdeel af det lsde Aarhundrede
findes-der as og til at være forundt enkelte Personer Bevilling paa at drive Kjøb-
mandskab der med Humle, Staal, Salt, Jern og andre saadanne grove Varer
lsttt Tldssit. V- S. 27 flg.). J Asbildningerne til Refens Atlas findes Ry
ogsaa blandt kjøbstæderne« Ro Soin var ogsaa i ældre Tider et eget Virk, der
dog allerede i Aaret 1560 blev forenet med flere andre mindre Birker i Omegnen
og herefter benævnedes Emborg Virk, som imidlertid senere inddroges under Skander-
borg Nytterdistrifts Virk. Nu er Ny for længe siden reduceret til en almindelig
Landsby, da dens Anseelse var faldet med Oni-Klosters Undergang, og af sine
gamle Herligheder har Byen kun de to aarlige Markeder tilbage.

J» crmborg By findes Ruiner as Øm-Kloster. Dette beromte Cistercienser-
abbedi, om hvis Oprindelse og ældste Historie vi have udforligere Efterretninger
end om noget andet af Landets Klostre i en gammel latinst Ferouike t5ck. ret-. var-·
I. p. 235—302, kaldet »icr01·ttiuni klar-sn maaske-« og forsattet af Nikmke i Klostret,
opstod i Valdentar d. Stores, Crkebistov Eskils og Absalons Tid, Cistercienser-
nes gyldne Alder i de nordiske Lande. Begyndelsen blev gjort omtrent 1160, da
Viskop »C·stil af Aarhus aftalte med Abbed Henrik af Viisle et Klosters Stiftelse
i sit »Btsvedomme af denne da almindelig yndede Orden. Det første Sted, «Viskop-
den indrommede Munkene, kaldes i Fironiken Sahebroe (det nuværende Sabro i
Herredet af samme Navn); men da dette var mindre skikket til Munkevæsenet,
overlod Biskoppen dem 1165 Smaheng (Sminge i Tvilum Sogn, Giern Herred);
og da ogsaa dette Sted var fattigt og ntilstrækkeligt, bad den næste Biskop Svend
olong Valdemar om at overlade det gamle sorfaldne Benedictinerklosier Veng i
Hielmslev Herred til Bolig sor disse Munke, som allerede 1166 flyttede hertil.
«Men·i Veng forbleve Munkene kun to Aar til 1168, da de søgte et nyt Opholds-
sted «i et andet gammeltVenedictinerkloster Kalo paa en O (enten i Kalo-Vig eller
muligt Oen Kalvo i Skanderborg-Sø«), hvorfra de atter 1172 flyttede til OMZ her
fandt de endelig efter saa mange Omflytninger i Løbet af nogle faa Aar blivende
Sted, og opsloge sig forelobig nogle Hytter tilBeboelse, medens de byggede Klostret.
Af Navnet og den yndige Beliggeuhed imellem Soer og Aaer kaldte de Klostret










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free