Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Horsens. 643
Det forrige saakaldte P alai s i Horsens bestod af to Kjøbmandsgaarde, beliggende
paa Torvet ligeoverfor Vor Frelsers Kirke, hvilke bleve kjøbte af den danske Reng-
ring i Løbet as Aarene l775—80 for at afgive Bolig for 4 Sosiende af den russiske
Keiserfamilie, 2 Prindser og 2 Prindfesser, ifølge en Overeenskomst imellem det
russiste og det danske Hof; de vare nemlig Broderbørn af Enkedronning Juliane
Marie. Ved den Throiirevolution, som bragte Peter d. Stores Datter Elisabeth
paa Thronen 174l, var deres ældre Broder, deneenaarige Keiser Jvan, bleven
styrtet, og hans Forældre forvifte til en ødeØ ved Archangel, hvor disse af Skjebnen
saa haardt behandlede Fyrsteborn vare fødte og opdragne. Den ældste as disse
Søstende, Prindsesie Catharine, overlevede de øvrige, som døde endnu i forrige
Aarhundrede, indtil 1807 (1fr. Klosterkirken). Senere har Horsens Palais været
beboet i en Række af Aar af vor nuvcrrende Konges Moder Prindsesse Charlotte
Frederike af Mellenborg, indtil hun begav sig til Nom, hvor hun døde 184(). Ved
kgl. Resol. af 12te Ang. 1848 blevejpalaiets Bygninger, som ovenfor anført, overladtc
det lærde Skolevæsen uden Betaling til Opforelse as en ny Skolebhgning, og 1851
bleve de overleverede samme efter at have under Krigen været benyttede som Felt-
lazareth. Til Fordeel for en nh S»kolebhgnings Opførelse bleve de derefter 1852
med kgl. Tilladelse afhændede ved offentlig Auction. Den ene af Gaardene er nu
indrettet til Byens anseelige Klublocale.
Indtil den nugiceldende Armee-Organisation af 1842 garnisonerede Slesvigske
Cuirasseer-Regiment i Horsens
Horsens fordeelagtige Beliggenhed for Handelen har stadig fremmet Byens
Opkomst. J dette Aarhundrede er Folkemængden steget fra 2400 til imellem 7 og
8000 (i Decenniet 1845—55 forøget med 22i10·), saa at denne By indtager den 7de
Plads blandt samtlige Landets Kiobstæder. Havnens betydelige Udvidelse og For-
bedring i de sidste Aar vil give Byens Handel et endnu større Opsving.
Lige udenfor Horsens ved Jiidlobet tilHavnen har liggetStiernholm-Slot»
Efter Tegningen i Resens Atlas 1677 har det været ret aiiseeligtz men allerede,
da D. Atl. udkom, var ikke det mindste Spor af saminetilbage, ikke engang Grund-
stenene, som efterhaanden vare bortforte til Bygninger og Steeiigjirrdek. Paa
Slotspladsen, som horte til Bygholm Hovedgaard, stod da et Bondebuus, som
endnu kaldtes Slottet, og Bondem som boede der,Slotsinaiiden; nu staaer der en
anseelig Bygning, der er en selvstændig Privateiendom Stiernholm har ikke været
noget gammelt Slot; i Christian llt.’s og Frederik ll.’s Tid var det i Adeliges
Eie. Otto Christoffer Rosenkraiids ttl Boller solgte 1616 «sin Hovedgaard Stjern-
holni udi Horsens med tvende Haver og tvende Lykker« til Kong Christian lV.
Denne Konge lagde thholiwLehn under Stjernholni, og forflyttede Lehnsmandens
Residents dertil fra det tætved, paa den modsatte Side as Hckchs ligge-sye Byg-
holm (Hatting Sogn i Herredet af samme Navn, Veile Amt), som nu blev Lade-
gaard til Slottet. Strax efter Souverainitetens Indførelse afhændede imidlertid
Kong Frederik llL 1661 begge med underliggende Gods til Peder v. Ufelen i Ham-
borg, men et af de ældre Ainter vedblev indtil Amternes Oindeling isl794 at
benævnes efter Slottet, Stiernholms Aint, der indbefattede foruden Kjgbstadm
Horsens Nim, Hatting og Bjerge Herreder. 1670 kom saavel Stjernholm som
Bygholm iFamilien Biilows Besiddelse, som ogsaa eiede Lundences i Ringkjobing
Amt, og nogen Tid efter lod Landraad Joachim Werner v. Vulow Stiernholm
Slot, som da var ganske forfaldent, afbryde og en Deel af Materialierne bringe
til Bhgboliii, der igjen blev oprettet til en Hovedgaard. Ved Pladsens Planering
skal i Grunden være fundet en stor Mængde Menneskebeen, hvoraf man har for-
modet, at der forduni her har staaet et Feltslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
