Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642 Horsens.
i Tidens Løb er blevet forandret til Assens, saaledes ogsaa Horsnæs tilHorsens.
Denne By hører til Landets ældre Stæderz en Sølv-Bracteat med Ordet Hors
antages iD. Atl. at være præget i Horsens paa Svend Estridsens eller hans
Sønners Tider, altsaa i Slutningen af det llte eller Begyndelsen af det 12te
Aarhundredez og i det 13de Aarhundrede havde den allerede sin Stadsret, som var
tagen af den gamle flesvigsie (Suhms Danm. Hist. tv. S. 59). Horsens By er
iValdemar lt.’s Jordebog, Sor. ree. stan. vil. p. 520 henfort under Hatting
Herred, hvis nordostlige Hjørne begrændses af Byens Jorderz og fra dette Herred
blev Byen forst adskilt Ved kgl. Resul. af 14de Juni 1799 og henlagt tilligemed
Nim Herred under Aarhus Amt, istedetfor som ved Attits-Onidelingen i 1794 egent-
lig bestemt Under Veile Attit, hvilket imidlertid ikke kom til Udførelse; ved Skander-
sborg Amts Gienoprettelse i 1824 blev Horsens Kiobstad endelig lagt til dette Amt.
Vyens gamle Privilegier ere ubekjendtez de ere stadfæstede af Chrisioffer af Baiern
1442 og de følgende Kongen J Begyndelsen af den langvarige Krig imellem
Danmark og Norge i Slutningen af det 13de Aarhundrede blev Horsens 1285
plyndret og opbrændt af den uorske Soresver Alf Erlingsen, som nogle Aar efter
blev fangen og radbrækket ved Helsingborg Under et Ophold i Horsens sluttede
Kong Erik Menved d. 9de Ang. 1313 etForlig med Hertug Erik af Sønder-Jylland,
samt lod nogle fornemme jydske Adelsmænd tiltale som aabenbare Forrædere, fordi
de havde opaegget Bonderne til Oprorz efterat Oproret var dæinpet, lod han
Bonderne til Straf og for bedre at kunne holde dem i Ave for Fremtiden opbygge
befcestede Slotte, hvoriblandt et, som Hvitfeldt er uvis om har været Bygholin
udenfor Horsens eller etSlot i selve Byen. D. 22de Aug. 1432 sluttede Kong Eer
afPommern i Horsens en Vaabenstilstand paa 5 Aar med de holsteenske Grever og
Hansesiæderne. Under Grevens Feide modtog Christian lll., da han var bleven
valgt tilKonge baade af den jydske Adel iNye og af den fyenske iHiallese,Hylding
af de jydske og fyenske Stænder udenfor Horsens d. tsde Aug· 1534, og udsiedte ved
denne Leilighed et Forsikkringsbrev til Danmarks Riges Adel og Judbyggere» J
Kong Hans’s Tid, ligesom ogsaa under Kong Christian Ul. 1540, led Horsens
meget af Jld’ebrand, og l-627 blev Byen haardt medtaget af de keiserlige Tropper.
J Sommeren 1849 var Horsens ligesom de andre sydlige Byer i Jylland besat
af tydske Forbundstropper. ’ , ,
«Et Vidnesbyrd af Vigtighed til at bestemme Stædernes Anseelse i Middel-
alderen er Antallet af Kirker og Klostre. Af Klostre nævnes iHorsens 4:» et
Franciscaner- eller Graabrodrekloster, stiftet 1261, hvortil Ridder Nico-
laiis af Barritskov, som selv gav sig ind i Klostret, skienkede sin Gaard i Horsensz
ved et Brev af l7de Novbr. 1532 tillod Kong Frederik l. Byens Borgere at tage
Klostergaarden i Besiddelse til Skole, Hospital og Bolig for deres Prædikaiiter, og
Kirken, der endnu er den ene af Byens 2 Kirker (see ovenfor), til en Sognekirkez
et endnu ældre Dominicaner- eller Sortebro·drekloster,· der nævnes ved
Aar 12463 et St. Hans-Kloster, der nævnes 1390 (Suhms Danm. Hist. le.
S- 265) og et Hellig-Aands Huus, der tillige var Hospital og, som ovenfor
anført, blev nedlagt 1552. Af Kirker havde Horsens foruden de to nuværende,
Klosterkirken og St. Jbs eller, som den nu hedder, Vor Frelsers Kirke,
endnu en tredie: Vor Frue Kirke, som Christian tll. 1540 tillod Borgerne at
nedbryde og benytte Materialierne til deres Sognekirkez den har ligget tæt ved St.
Jbs Kirke, og dens Kirkegaard blev, som alt omtalt, 1575 udlagt til Torv. Peder
Borgsmed Ryanus (see N. M. Petersens Bidr. til den danske Literat. Hist. ll.— S
210) var den første evangeliskePrædiker i Horsens, hvor han dode 1572. AfLatink
skolens Rectorer bør nævnes den fortjente Skolemand Professor Oluf Worm i
det lange Tidsrum t787——t829 (s— 1835)). » , »
Flere mærkelige Mænd ere fødte i Horsensz saasom den ved Soiiverainitetens
Indførelse bekjendte Erkebiskop Hans Svane (s. 1606, —s— 1668); den lsOeJt l russisi
Krigstjeneste berointexPoul Vendelbo, adlet under Navn af Lovenør-n, General og
Elefantridder if. 1686, —s— 1740 som Stiftaintmand i Aarhus)z den samtidige ogsaa
i russisksTienefte af sine Opdagelsesreiser bekjendte Vitus Beting, efter hvem »Strædet
mellem Asien og Amerika kaldes Beringstrædet (s 1741« paa den øde O Avatscha,
siden kaldet Beringsosz den iforrige Aarhundredebekjendte Godseier Etatsraad
Gerhard dis- Lichtenberg, der ogsaa har gjort figfortjent afsin Fødeby ved forskjellige
Stiftelser og Donationer til dens Opkomst og Forskjønnelse (s. 1697»T 1764),
Geheimeraad Ove Høegh-Guldberg, derstyrede det danske Statsskib i Perioden
17773—84 (s. 1731, s 1808)z og-Jubeloldingen Stephan Tetens, Bistop over Als
og Ære (s. 1773, ss 1855). ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
