Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarhus— 583
mellem Svend Estridsen og Magnus d. Godes Efterfolger paa Norges Throne
Harald Haardraade skal Aarhus være blevenplyndxet og opbræn·dtz og iBe-
gyndelsen af Kong Valdemar d. Stores Regjering (Ouhm antager i Aaret ll59)
blev Byen udplyndret as de vendifte »Sørøv»ere. Under samme Konge levede den
hellige Niels, en uægte Son af den i Roskilde myrdede Konge Kuud Magnusfen,
i Aarhus, og døde her 1180. Forovrigt frembyder denne Byes Historie, uagtet
dens Ælde, ikke meget Mærkeligt. Aarhus’s ældste Privilegier ere af 2den Juli
1441, udstedte af Kong Chrisioffer af Bayern (Hofmans Fand. Il. S. 27—3»z
Originalen opbevares i Byens Naadstue-Archiv). Af Ulykker, som have hjemsegt
Byen, nævnes Jldebrande iAarene l472, 1541 og 1556, og Pesten l-578, som efter
D. Atl. bortrev 33250 af Byens Befolkning, ligesom Aarhus ogsaa 1853 var en
af de Stæder, der hjemsogtes af Cholera. Under de 3 fiendtlige Invasionera
Jylland i det l7de Aarhundrede holdtes ogsaa Aarhus besat af Fjenden, nemlig
1627—729 af de Keiserlige under Scharffenberg, hvilke efterlode en Skandse tæt
Udenfor Byen paa dens sydlige Side, som endnu bærer Wallensteins Navntsx
Isse-l af de Svenske og 1657—58 atter af de Svenslre under Grev Konigsinark,
efter hvis Vortgang de for deres Toilesloshed bekjendte Polakker, der vare komne
herind i Landet som Venner, her som overalt huserede endnu værre end Fienderne.
Under sidsinævnte svenske Krig blev Aarhus ogsaa iSommeren 1659 bestudt og
brandftattet af en fvensk Eseadre. J den slesvigste Krig rykkede preussiste anarer
d. the Mai 1849 frem tilAarhus, hvor de nord for Byen bleve saaledes medtagne
af de danske Dragoner, at de maatte flygte, efterat flere vare nedhuggede og fangne
(blandt de Sidste en Prinds af Salm-Salm)z først 3 Uger senere, d. 21de Juni,
blev Byen besat af Preusserne, som forbleve her indtil d. 24de Juli, men iagttoge
streng Mandstugt og i det Hele stode i venligt Forhold til Befoltningen.
Skjøndt Historien Jntet beretter derom, maa det dog forekomme rimeligt, at
en saa betydelig By, Sædet for en Bistop og mægtig Geistlighed og tilmed belig-
gende paa et saa udsat Sted ved Bredden af den aabne Strand, i Middelalderen
har været befæstetz i et Par kongelige Gavebreve fra l512 og 1513 nævnes ,,Vold
oc graffue«, og Navnene paa tre af Vyens Gader »Borgporten«, »Volden« og
,,Graven«, saavelsom den indbyrdes Beliggenhed af disse Gader, der antages at
have omgivet Byen i ældre Tid, tyder ligefrem derpaa.
Af Klostre havde Aarhus flere, men hvorom man kun veed meget lidt: et
Dominicaner- ellerSortebrodrekloster, siiftet c. l227 og saaledes et af de
ældste Klosire af denne Orden her i Landet, efter Reformationen, som ovensor
anført, onidannet til et Hospital 1552 (Klosterkirken, Vor Frue Kirke, er endnu
den ene af Byens Sognekirker); et Cartheuferkloster, hvis Bygning idet-
mindste tildeels efter Reformationen er bleven anvendt til Latinskolen (St. Nicolai (
Slloster er identisk med et af disse to Klostre,· men uvift hvilket); Vor Frue
Kloster p aa Brobjerg (den nuværende Frederiksgade) eller Marianerklostret,
og et Helligaands-Huus. St. Jørgens Gaard udenfor Byen og St. Karens
Gaard, to Hospitaler, vare ikke egentlige Klostre, skjøndt forstnacvnte ofte kaldes
saaledes. Af Kirker havde Aarhns foruden de 2 nnværende Sognetirker, Dom-
kirken og Vor Frue eller Sisrtebrodre-;filosierkirten, samt de andre Kloster-
kirter: den gamle St. Olai Kirke, en Trækirke, som skal være bygget c. 1102
paa en Hoi ved Stranden til Ære for den norste Konge Oluf d. Hellige, og hvor
den ovennævnte hellige Niels først var begravetz da denne Kirke faldt sammen af
Ælde l54t·s«, blev Menigheden lagt tilDomtirtenz 1687 lode to Privatmænd istedet-
for den gamle Kirke opbygge et Capel, hvor der blev holdt Ligprirdikener indtil
Midten as forrige Aarhundredes-M Af de katholsle Biskopper fortjener at nævnes
Stifteren ame-Kloster Bistop Svend (s— Usli, hans Eftermand, Absalons Slægt-
ning Peder Vagnsen, Domkirkens Grundlcegger ss jlele og Kirkens Restaurator
Jens Jversen Lange (—f 1482), samt den sidste katholske Bisiop Ove Vilde, som
V) Det er dog vistnok en Misforstaaelse, naar man i Almindelighed antager, at de boie Banker i
deres Heelhed skulle være frembragte ved Kunst; Hovednrasfen idetmindste er esler al Sand-
synlighed dannet af Naturen-
«) Paa den endnu erislerende St. OlaiKirkegaard findes blandt flere Ligstene ogsaa en over denne
Helgen ,· nedlagt klar 17ll7, og ved Siden deraf ei 1«tortGranik-Koi·s til hans Jhntornrnelfe, som
Paaskriften viser, «opreist Aar 1847 af Aarhns By istedetfor det ældre Mindesmcerke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
