Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 Aar-hus.
mester, der tillige har Tilsyn med Befordringsvæsenet, samt en Expe-
diteur for de kongelige Postdampskibe. Telegrafstation.
J Aarhns garnisonerer 3die Dragon-Regiment.
J Sparekassen for Aarhus By og Omegn, oprettet 1839,
indestod ved Afslutningen af Regnskabet i 1854: 463,728 Rd. (hvoraf
16,516 Rd. var Overstad); i 1855: 588,730 Rd.; i 1856: 632,385 Rd.
J Aarhus Overformynderi indestod iBegyndelsen as 1854t
214,856 Rd. (i Slutningen af 1844: 178,431 Nd.)
Byen har en god Br«olcegning og Gasbelysning (siden 1855); her er
en paa Actier grundet Søbadeanstalt. J Byen er fnnderet en Kunst-
samling, bestaaende deels i flere Malerier fra den Kgl. Malerisamling,
der her ere deponerede, deels i Afstobninger as Thorvaldsens Arbeider.
Opbevaringsstedet er et dertil i det nye Raad- og Domhuus indrettet
Locale (jfr. dette). Aarhus har ogsaa en Miisiksorening, en Haand-
værker-Sangforening og en Læseforening (Athenceum).
Udenfor Byen paa dens sydvestlige Side er den smukke Kirkegaard;
her ligger Dyrmaleren Gebauer R 1831I) begravet. Ruudt om Byen
løber en Vei med Spadseregang, der i de senere Air er meget for-
skjoniietz i Nærheden ligger det Byen tilhørende Lystan æg »Vennelyst«
og- som alt anført, den smukke Riis Skov, ligesom ogsaa Marselis-
borgs og Moesgaards Skove, samt i henved 1«,-tc·-· Miils Afstand fra
Byen Helbredelsesanstalren for Sindssyge (i Veilby Sogn).
Byens Navn skreves i gamle Dage Aros og Arus, længere hen i Tiden
Aars (Aarhss, Aarss), og udledes af Ar (Aa) og Os (osiinn-,Munding), hvilket
stemmer med dens Beliggenhed»). Aarhus er en af Danmarks ældste Stceder og
den tredie By her iLandet, hvor en christen Kirke blev bygget allerede under fGorm
d. Gamles Regjering ved den hamborgske Erkebiskop Unnis Bestræbelser, ligesom
ogsaa de første danske Bispedommer stiftedes i Slesvig, Ribe og Aarhus i Aaret
948· Senere styredes vel hele Norre-Jyllands kirkeiige Anliggender a»f Blskoppen
i Ribez men da Svend Estridsen c. 1065 grundede den Stifts-Inddeling i Dan-
mark, som siden i det Væsentlige har bestaaet, blev Aarhus atter et eget Stift.
Efter Hvitfeldts Beretning skal Aarhus ikke oprindelig have ligget paa samme
Sted som nu, men omtr. M Miil nordligere inde iLandet ved Lisb·1erg (1fr. dette),
og først i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede under Kong Erik Eiegod være
bleven opbygget paa det nuværende, for Handel og Skibsfart beqvemmere Sted.
Herimod strider dog Adskilligt: først Byens Navn, hvis den anførte Etymologi,
hvad der maa ansees for ntvivlsomt, er rigtig; dernæst omtales et Soslag ved
Aarhus lsde Decbr. 104t3, som Magnns d. Gode vandt over Svend Esittdsenz
og endelig findes hos Adam af Bremen, der skrev c. 1070, Intet, som tyder her-
paa; tvertimod omtaler denne Forfatter gjentagne Gange Aarhus som en Sostad,
hvorfra der var Overfart til Sjælland, Fyen og Skaane. Under den fortsatte Krig
qe) Navnet bør derfor skrive-S Aarhus, ikke Anrhnus efter den nriqtige Forklaring »as·91arer og Hnnsii
som ogsaa ligger tilGrnnd for Byens nnvcerende Vaaben men naa hvir- Urigtighedodei gioie
opmærksom i D. Atl. 1V. S 67 fig. J Byens ældste chlsra 1421 sees heller ikke .tarer, knen
derimod oveniil en Pen, hvori staaer St. Clemeno og Ot. Piinliis·» og nedenYnder en kla,
Aarerne ere forft i1581 komne i Seglet iifr· Erstev: »Danske Kiobitadnavnes Forklaring og
Skrivemaade i Jllusircret Almannk for 1858.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
