Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Randers-
Molle eller Bruunshaab. Vareforselen op ad denne Aa til Viborg var
imidlertid for nogle Aar siden større end nu; Aiilaeget af Havnen ved Hjar-
bcek og en Vei derhen, samt den tiltagende Betydning, Liimfjorden har
erholdt som Handelsvei, have tilsammen maattet virke til at formindske
Benyttelse-« af Mørke-Aa for de vjborgskc Handlende. Det synes heller
ikke, at der er gjort Noget i de senere Aar for at forbedre denne Vand-
vei. Den foreliggeiide Beretning meddeler tvertimod, at Aaen og
Veiriini-So i den Grad er tilfandet, at medens en Kaag for 5—6 Aar
siden kunde tage en Ladning Steenknl til Bruiinshaab af 100——120 Tdr.,
har en saadan ifjor maattet iiidskreenkes til 40——50 Tdr. Ogsaa klages
der over de jamnierlige Broer, der føre over Aaen, og som baade ere
for smalle i Seilaabniiigen og for lave (11-«2 Alen over Vandfladen !).
Alle Beretniiiger gaae ud paa, at den hele Omsætning op ad Nykke-
Aa er ubetydelig. Op ad Aaen er saaledes kun fort i 1857: 50 Tylter
Brædder og Tommer, 25 Skpd. Jern og 380 Tdr. Steenkul; ned ad
Aan føres Teglvcerksprodueter, Korn og Brænde. «
Handelen med Nabobyerne skildres i de foreliggende Beretninger
paa forskjellig Maade. Vistnok have navnlig Hobro og Greuaa 1 de
senere Aar hævet sig til en Betydning og Selvstændighed, der sætte
dem istand til at- søge flere Varer direete, som de tidligere søgte·1
Randers, ja have vel endog vundet Terrain for Vondehandel paa sidst-
ncrviite Byes Bekostning; ei heller kan det nægtes, at enkelte af Liim-
fjordens mindre Byer tidligere have søgt Forbindelser i Randers, som
nu, efterat Aggercanalen er aabnet og Feerfelen paa Fjorden er lettet-
selvfolgelig have maattet ophøre; men paa den anden Side synes der
at være forskjellige Gjenstande, navnlig selvsabrikerede Artikler, som have
ikke alene vedligeholdt en god Afscetning til mindre Byer, men endog
fundet tiltagende Sogning fra disse, saaledes Tobak, Brændeviin-
Stobegods og Cichorie. Byens talrige Skomagerlaug finder paa de
omliggende Markeder en ikke ringe Afscetning for dets Varer. ·
Endeel Traiisitvarer, især Manufactur, søge i de senere Aar Veien
over Randers til Viborg. De gaae nemlig fra Hamborg over Klel lll
Kjøbenhavn, derfra med Dampskibene til Randers, og saa pl« Axe
til Viborg. . ·
Forsaavidt man af Antallet paa Kjøbmænd kan slntte tilHandelens
Fremgang, vil det kunne være af Interesse at see, hvormange der 0»l
disse til forskjellige Tider have været i Randers. J »Danniarks Speil
eller Efterretning om den verdslige Stand« for Aaret 1767 nævnes
saaledes ved Navn 38 Kjøbmænd-ij Stadfeldt angiver 1804’ Misb-
maendenes Antal til 56, Neckelinann 1830 til 82, og i Mereantilealen-
deren for 1858——59 nævnes 155 KjobnicendMX
s) Heriblandt 9 af Navnet Bad. Det er»sjeldent i de danske Kisbstceder at
finde Familier, der igjennem længere Perioder have vedligeholdt sig. Herfra
gjør den nckviite Familie en Undtagelse. Den har beviislig eristeret iRandeis
i 3—400 Aar. Anders Bay var Borgerniester Aar l-5«29, Jeiis Bay 154-3;
J Lehnsmand paa Dronningborg Eske Brok’s Dagboger nævnes Borgere i
Randers af Navnet Bad. ·
M) Randers har til forskjellige Tider havt ineget anseete Handlendez til denne
Klasse maa vistnok regnes den gamle Vises »Paasl·e· Sonner, der forbygged
alle Borge« o: byggede større Huse end Borge. Galtyen nævner Peder Anchersen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
