Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers 415
Mænd have med velvillig Jmodekommen meddeelt følgende Oplysninger,
til hvilke er knyttet flere andre Bemærkninger om den hele Handels-
virksornhed og Udvikling i Randers. Paa den egentlige Enden-Aa med
Endestation Silkeborg beskjæftiges c. 80 Kaage af Størrelse fra 200 til
300 Tonders Nnm, der uafbrudt befare Aaen, saalænge Vandet er frit
for Iis. Kaagene føre i Almindelighed næsten alle Slags Colonialvarer
og alle grove Artikler op ad Aan, af hvilke de sidste for Størstedelen
udelukkende exporteres fra Randers. Foruden denne directe Omsætning
føres der med Kaagene ogsaa meget Speditionsgods til Silkeborg Handels-
plads, hvilket Gods meest hidfores fra Kjøbenhavn og thek, ogsaa
enkeltviis fra Flensborg og England. I Retour tilsøres Randers Korn
og andre Prodncter, Tørv, Teglværksfrembringelser og Brænde samt
Papiir fra den Drewsenske Papiirfabrik, hvilket sidste i stor Mængde
udsøres til Hovedstaden og mange inden- og udenrigske Stæder. Ved
Kaagfarten beskjæftiges 3——400 Mennesker direete og ligesaa mange
indirecte. J 1857 er paa Enden-Aa udført til Silkeborg, Ans, Aabro,
Kongensbro, Tvilum og flere mellemliggende Ladepladse c. 11,000 Thlt
Bræder, 1200 Tylt Lægter, 1500 Thlt Tømmer, 100 Skpd. Jern,
350 Tdr. Salt, 52 Kister Glas, 6500 Potter Brændeviin, 9500 Tdr.
Steentnl, meest til Silkeborg, samt endvidere til Silkeborg 4468 Skpd.
Klude, 11,050 Pd Brunsteen, 36,0()0 Pd. Svovlst)re, 50,000 Pd.
Soda, 38,000 Pd. Harpix, 73,000 Pd. Chlorkalk, 46,000 Pd. Almi,
4061 Pd. Bomolie. Efter Toldopshnets Calcule i Silkeborg udgjøre
de dertil i 1857 bragte Varer, foruden e.1200Clst. til Papiirfabrikken,
talt c. 2000 Læster. Det bemærkes slnttelig, at der nu aarlig »gaaer
mindst 10 Gange saa mange Kaage mellem Randers og Silkeborg, som
for 15—20 Aar siden.« Commnnicationen paa Nørre-Aa tog, som
soranført, sin Begyndelse i det første Decennium af dette Aarhun-
drede; omtrent 1828 blev der anbragt Forhalingspæle i den af Aan
dannede Veirum-Sø og Kaagsarten ad samme Aa udvidet til Aa-
en Commission til Undersøgelse af Gaden-Aa under Forsirde af Etatsraad
Holm til Dalsgaard. Ved dennes Foransialtning blev soretaget forskjellige
Forbedringer-; Trckkveien blev saaledes forbedret, Steen optaget, lavvandede
Steder uddybede; men de fornødne Midler manglede, og disse Foranstaltninger
vare derfor uden gjennemgribende Virkning. I Aarene 1851—57 er nu med
en Udgift af ll4,809 Rdx under Justitsraad, Vandbygningsdirecteur Carlsens
Bestyrelse foretaget væsentlige Forbedringer af Aalobet og Trækveien fra
Silkeborg til Taage. Paa 49 Steder er Aalobet rectificeret, en Længde af
tilsammen Uh Miil. Ved 26 af disse Partier er anbragt 82 forskjellige Værker,
nemlig 62 Jndbygninger, 5 Paraleldaemninger og 15 Couperingsvcerker. Der
er optaget 2—30» store Stene-. Trækveien, der er gjort bredere og ligere,
har en samlet Længde as 472 Miil.
En mindre Aaes, der nordfra ved Tingbeek falder i Rette-Aa, staaer
i Forbindelse ved et Engdrag med den saakaldte Stor-Aa (Kousted-, Hersom-,
Skals-Aa). Davaerende Borgermesier i Randers Justitsraad Neckelmann
tndgav i 1832 et allerunderdanigst Forslag til en Vandsorbindelse ad denne Vei
mellem Liimfsorden og Randers-Fiord, navnlig ved en Udgravning af det nævnte
Engdrag og ved Udvidelse og Fordybning af Aalobene m. m- Det blev i
Aaret 1835 paalagt daværende Oberstlieut. Prangen og Major Dau at under-
søge ,Forslaget, der i høi Grad interesserede Kong Frederik Vl. Denne Under-
søgelses Resultater, der skulle have været gunstige, ere imidlertid aldrig komne
til offentlig Kundskab.
. - "x-.-: ?
s.
«- Y-
is-
i
HK «
—:« r(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
