Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg 285
Jyderne ved Skipper Clemens og hyldet den afsatte Konge, ligesom det ogsaa var
i Viborg, at bemeldte Oprorsstifter tilligemed hans Tilhænger Adelsiiiandeii Jens
Hvas til Kaas iSalling blev henrettet paa Gamnieltorv 1536, efterat de ved
Viborg-Landsthing vare dømte fra Livet. J Tidsrummet fra Neforniationens til
Souverainitetens Indførelse opholdt Kongerne sig, ligesom i Middelalderen, ofte i
Viborg, og navnlig Christian lll. holdt ofte Retterthing der; de iidvalgte Thron-
følgere vedbleve at hyldes i Jyllands gamle Hovedstad — iAnledning af Christian
lV.’s Hylding fik Byen, som ovenfor anført, sit store Torv (Nytorv) — og den
var i denne Adelsaristokratiets Periode Samlingsstedet for den mægtige
jydske Adel, som her holdt aarlige Sammenkomster for at forhandle om Standens
Tarv, om Privilegiernes Overholdelse og Bilæggelse af opkomne Tvistigheder, til
hvilke Forsainlinger den havde sin egen Gaard, kaldet »Adelens Gaard-« ligesom
ogsaa mange Adelsmænd havde Eiendomsgaarde i Byen, hvor de opholdt sig for-
nemmelig paa Snapsthings og Landsthings Tider-W og valgte deres Gravsteder
i Domkirken. Snapsthing et eller, som det fra først af kaldtes, Snapslands-
thing, der var den ældre Benævnelse paa det første og fornemste Landsthing efter
Juul og den dermed forbundne OinsætningsterniinM), var af største Vigtighed for
Viborg; det var Pengeomscetningsterminen for Jylland, der holdtes een Gang om
Aaret, først i Jaiiuar, men siden rykkedes længere ind i Aaret, tilsidst til Juni, og
som samlede en stor Mængde Mennesker i Viborg, ikke blot af Proviiidsens Befolk-
ning, ·nien endog Udlændinge, hvilket var en væsentlig Jndtcegtskilde for Byen.
Men i den nævnte Periode begyndte dog allerede Viborgs Tilbagegang, hvortil
kunne paavises flere Aarsager. Først et Par betydelige Jldebrande, d. 16de Mai
1567 og 27de April lile, som lagde store Partier af Byen i Aske og forarmede
mange Familier, hvorfor der begge Gange maatte tilstaaes de Skadelidte flere
tjettelserz dernæst og fornemmelig Krigens tunge Tryk, da Viborg, under den tre
Gange med korte Melleiiirum gjentagne Jnvasion i Jylland i det 17de Aarhundrede
af Vandets Fjend·er, i længere Tidsrum holdtes besat af fjendtlige Tropper og var
sammes sædvanlige Hovedqvarteer, først 1627 af de Keiserlige under Tilly, Schlick
og Caniillo Strozziz derpaa 1644—45 af de Svenske under Gustav Horn, Helmuth
Wkatlgel og Totftensom og endelig 1657-—58 af de Samme under Generalmajor
Hans Beddeker. Da Fjenderne sidste Gang havde forladt Byen, blev den besat
af »Venner«, Bran»denborgere, Keiserlige, Polakker o. fl., der som Hielpetropper
vare komne herind «i Landet, men forøvrigt i Henseende til Udsiigelser neppe stode
tilbage for hinez »den store Kurfyrste« og den berømte keiserlige General Monte-
eneuli residerede saaledes i nogen Tid i Viborg. »Byens Tab ved at huse og
bespise»i lang Tid baade Venner og Fiender har upaatvivlelig været meget
betydeligt; dog er det rinieligt, at Voldsonihederne mod de enkelte Jndvaanere
have været færre·, eftersin Hovedqvarteret var her; Comniunen maatte for at
rede sig ud af sin Gjæld fra Feidetiden sælge adskillige af sine Eiendomme og
optage Laan.« 1659 eller 1660 holdt Jyllands Adel sit sidste Møde iViborgz
i fidstnaevnte Aar foregik, som ·bek·iendt, den mærkelige Statsomvæltning, hvorved
Adelens Magt blev knæklet, ligesom tidligere Geistlighedens ved Reformationens
Jndforelfez ogsaa derved leed Viborg betydeligt Skaar i sin Velstand, thi Adelens
Sammenkomster havde jo været en vigtig Jiidtægtskilde for Byens Nærings-
drivendeMZX hvorfor D. Atl. Uv. S. 5950 ogsaa antager, »at Viborg før Søn-
verginiteten skal have langt overgaaet de andre tydske Kjobsieder baade i Formue
og Hndbyggernes Antal-I men den var dog, som sagt, allerede dengang begyndt
gt gaae tilbagesp D. lsde April 1667 blev atter en Deel af Byen ødelagt ved
dldebWUD og l Aarene 1676——79 under den skaanfke Krig skal Byens Tilstand
have været saa slet, at Gaardene, hvoraf mange stode ledige og vare øde, solgtes
for en Trediedeel af Tagstenenes Værdi, og alligevel, hvad der vel maa kaldes
en medvirkende Aarsag tilElendigheden, maatte Byen betale 6000 Rb. i Krigsstpks
Yien hvad der endmere bragte Byen i en sørgelig Tilstand, var dog den store
Jldebrand, som udbrød Tirsdagen d. 25de Juni 1726 Kl. 4 Eftmidd. (to Aar
.- . .
») COUdeel af disse adelige Gaarde i Viborg findes nævnte i Ursins Bestr. S. 33·
Jk prindelsen iil Navnet ek antydet i Ursins Bestr. S. 267, hvor ogsaa forskjellige Andre For-
»— laiinger ere paaviste som vilkaarlige og grundlose «
) «Hkt var uden Tvivl ogsaa et Sted, hvor hen jyosie adelige Ungdoms Opdragelse fuldendtes,
foifaavidt det kunde skee hertillaiids; thi der var i hiin Tid bosiddende i Viborg baade en
Fægtemester« en Dandsemester og en italiensk Skoleinester« (Ursin S. 811).
—— — –– » -———-—«–5—LMILMÆM,— s , z- ,; » - , - - k-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
