Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Viookg.
en saa anseelig By ogsaa har havt flere Gilder eller Calent·er, er naturligt;
af saadanne nævnes St. Kunds, de ll,0()OJomfruers eller St. Ursulas, St. Kjelds,
St. Annas eller Præstegilde, St. Virgittes o. fl. Af de katholske Biskopper
ere ogsaa flere ikke lidet niærkelige, nemlig foruden den nævnte Biskop Eskil, der
som en Tilhænger af Kong Niels blev myrdet i St. Margrete-Kirke 1133, hans
Eftermand Svend, en Broder til Erkebiskop Asker i Lund, som døde paa en Pile-
grimsreise i det hellige Land 1153 og blev begravet iPaternosterkirken iJerusalem,
den lærde og tromme forhenværende Abbed i Øm-Kloster og af sin Deelagtighed i
Jydske Lov bekjendte Gunner (s 25deAugust 1251, 100 Aar gammel, paa Asmild-
gaard), den Kong Erik af Pomniern hengivne Normand Thorlak, der senere som
Biskop i Bergen blev dræbt i Hanseaternes Opror l455, hans Efterfølger, den
lærde Jiirist og bekjendte Statstnand Ur. jus·. Knud Mikkelsen, som jevnlig brugtes
afKong Qhristiern l. i vigtige diplomatiskeForhandlinger og paa Gesandtskabsreiser,
og endelig den sidste, Jorgen Friis, hvis Forsng paa at opretholde Katholicismens
faldefaerdige Bygning strandede paa Viborgs Vorgeres kraftige Modstand, og hvis
Fald som Kirkefyrste Reforniationens endelige Indførelse medførte 1536.
Som Viborg i Oldtiden var Hedenskabets og i Middelalderen den katholske
Culturs Hovedsæde i Jylland, saaledes skulde denne By nemlig ogsaa blive Vuggen
for den forbedrede Kirkelære og Gudsdyrkelse i vort Fædreland J Viborg var
det, at Kampen for den aandelige Frihed i Danmark skulde begynde og vinde sine
første Seire, og i den Henseende er Byen især bleven navnkundig. »Her, hvor den
papistiske Overtro herskede i al sin Vælde, fremtraadte ogsaa de falske Lærdomme
med den største Dristighed, saa at der kun behøvedes et kraftigt Vindpust for at
bringe den længe ulmende Glod i Flanime»« Og dette Vindpust kom fra en fyensk
Bondeson Hans Tausen (see 1ste Vind S. 617 flg.), som sjelden begavet og fra
sin første Ungdom oplært»i boglige Kunster, paa en Tid, da der overalt var Gjæring i
Gemytterne, er bleven »Daninarks Luther,« idet han med Luthers Frimodighed og
Frygtloshed optraadte i denne By som den første evangeliske Prædikant. Vel var
det den tilfældige Omstændighed, at den unge Munk i Antvorskov-Kloster af sin
Prior blev sendt til det viborgske Johanniterkloster for at holdes i Forvaring af
dets Prior speder Jensen, som nærmest foranledigede, at Viborg blev den første
protestantiske«By i Danniarkz men en stor Deel af Æren tilkommer dog
Viborgs Borgere paa Grund af deres store Modtagelighed for Evangeliet og den
Enighed og Kraft, hvormed de, endog med Vaaben i Hænder, beskyttede deres
Prædikant mod Biskop Jorgen Friis og hans væbnede Skarer. De Steder i Viborg,
hvor Tansen suecessiv prædikede, vare Johanniierklostrets Kirke, St. Hans-Sogne-
kirke, og da denne ikke kunde rumme hans talrige Tilhørere, tilsidst Graabrodre-
kirken, hvor Munkene bleve saaledes fortrængte, at de i det sidste Aar før deres
Udjagelse aleostret maatte holde Gudstjeneste i et lille Capel iKirkens Omgangkx
Hans Virksomhed begynder iAaret 15253 allerede iOctober det næste Aar Udsiedke
Kong Frederik l. et Beskjermelsesbrev for den evangeliske Prædikant og·udnævnte
ham til sin Capellan, dog med Tilladelse og Befaling til indtil videre at pr·ædike
i Viborg, og i Sommeren 1529 blev han kaldet til Præst ved Nicolai Kirke i
Kjøbenhavn, men havde, inden han forlod Viborg, den Glæde at see Reformationen
almindelig antagen i denne By, de gamle katholske Afgudstempler nedbrudte og
Klosterkirkerne forvandlede til evangeliske Sognekirker. Han havde heller ikke savnet
dygtige Medarbeidere: hans forrige Ordensbroder Thoger Løvenbalk, den viborgske
Borgerson Jørgen Jensen Sadolin (siden 1537 den første evangeliske Biskop iFyen),
hvis Søster Tausen ægtede under sit Ophold i Viborg, og Reetoren ved BMUS
Latinskole Jakob Skjøning, som 15737 blev Stiftets første evangeliske Biskop. Aaret
efterat Tausen havde forladt Viborg satte de lutherske Præster endog Byens katholske
Yræsteskab iBan, og Borgerne bemægtigede sig Domkirken og forjoge dens Præsten
«z den under Navnet Grevens Feide bekjendte Successions- og Borgerkrig efter
Frederik 1.’s Død har Viborg, hvis Jndbyggere aldrig pleiede»at holde sig tilbage
ved slige Leiligheder, upaatvivlelig ogsaa deeltaget i den almindelige Reisning af
’) Jfr. H. Knndsen i Aiinaler for nord· Oldinndigh· og Vist-, 1847, S. 112—3·1 og i Kirke-hist.
Sainlinger l. S. 37l—83. Den gængse Fortælling, at·Tansen skal have prædiket paa en kig-
steen paa Graabrodre-Kirkegaard, hvilken .Beri-tning skammer fra Chr. Erichsen» dog sidit er
gjentager af Ursin« bekceinper Knudsen paa begge Steder; vaaaiceldende Steen har imidlertid nu
saaer Plads i »Taufens Minde«, et Haveanlceg, hvor-til Kirkegaarden og Kirkens Plads i den
iiyesteTid er bleven forvandlet, foran Tausens paaReformaiionsseiien 1836 opreiste Mindestettr.
i
s.
t
s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
