Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg. 281
ere myntede i Lund, ere de ældste bekjendte i Danmark prægede Mynter, hvilket
ogsaa er et Vidnesbyrd om Viborgs Ælde og dens Anseelse i· den tidlige Middel-
alderskJ Sveiid Estridsen, der har ordnet Stiftsinddelingen i Danmark, saaledes
som den siden den Tid i det Væsentlige har bestaaet, gjorde Viborg til en Stifts-
stad, idet han e. 1065 grundede her et af de 5 jydskeBispedominer (Slesvig, Ribe,
Aarhnus, Viborg og Vendelbo eller Borglnm Stift), og »havde Byen før været
rig paa Offersteder, Gudebilleder og Gudehuse, varede det ei længe, inden den
udmærkede sig ved sin store Mængde af Kirker og Klostre, hvilket atter tjente til
Byens Fremvart, da Mange, ogsaa Murere, Tomrere, Snedkere og slige Haand-
værkere, derved droges hertil. Viborg kunde nu igjen svare, til det Navn, det
havde faaet i Oldtiden, »det hellige Bjerg,« og med Rette siger Ælnothus, at
denne By var den beromteste i hele Jylland. Da Pilegrimsreiserne til Rom bleve
almindelige i Norden, var Byen en af Stationeriie for disse Vandringsnioendz de
kom nemlig tilføes til Aalborg og derpaa efter to Dages Reise til« Viborg, hvor
de ikke savnede Klosterbrodrenes Gjæstfrihedz sra Viborg var der atter syv Dages
Reise til Hadeby eller Slesvig.« (Ursins Beskriv. af Viborg S. 28d.) Efter
Svend Estridsens Død 1076 beilede de to ældste af hans mange Ssiiner, Harald
og Knud, begge til Kronen paa Viborg-Thingz Harald gik af med Seiren, men
da han døde allerede 1080, blev Knud (d. Hellige) uden Modsigelse taget til Konge
ogsaa paa Viborg-Thing, ligesom efter denne Konges Mord tin-C den fra sit
Fangenskab i Flandern tilbagevendte tredie Broder Olnf (Hunger). Det var ogsaa
paa et Thing i Viborg, at de Danske i Aaret ll()3 gave et smukt Beviis paa
undersaatlig Kjærlighed ved at tilbyde deres Konge Erik Eiegod at give en Tredie-
deel af deres Eiendom for at frikjobe ham fra hans Løfte om en Pilegrimsreise,
da de Intet havde udrettei ved Taarer og Knæfaldz Kongen lod sig imidlertid heller
ikke ved dette Tilbud bevæge til at asstaae fra sit Forjæt; han døde, som bekjendt,
samme Aar paa Neier langt fra Danmark, paa Cypern. Da Erik Lam havde
nedlagtKronen ll4«7,·gav et stridigtKongevalg Anledning til en tiaarig Borgerkrig
iDanmark, hvis Historie for en stor Deel er knyttet til Viborg Byes Historie.
Jyderne valgte nemlig, som sædvanlig i Viborg, Knud Magiiiissen, men Sjæl-
lænderne vare denne Gang komne dem i Forkjobet og havde ved Jsore taget en
anden Prinds Svend Eriksen (Grathe) til Konge, hvilket Valg tiltraadtes af de
andre Oboere og Skaaningerne. Den Sidste havde i Begyndelsen Overmagten og
drog i Foraaret 1151 over til Jylland, hvor han fik Borgerne i Viborg til at
slutte sig til ham og ved deres Hjelp vandt et Slag udenfor Byen over Knud, som
nødtes til at flygte og forlade Danmark; hvorpaa Sveiid lod Viborg omgive med
Volde og gav den adskillige Privilegier (Suhm mener endog en Stadsreth og da
Knud endnu samme Aar om Hosten kom tilbage med sachsiske Tropper, blev han
igjen slaaet i Nærheden afViborg, i hvilken By Svend atter havde taget sit Sæde
som en By, der nu var fast og kunde udholde en Beleiring. Det var ogsaa i
Viborg, at der næste Aar sluttedes et sved den tydske Keiser freintvunget Forlig
imellem de to Modkonger, hvorved Svend maatte overlade Knud en Deel af Rigetz
men Striden udbrød snart igjen. Da den tredie Prinds Valdemar Knudsen (den
Store), »iom tidligere havde været paa Svends Parti, havde sluttet sig til Knud,
lode de sig begge-hylde som Konger paa Viborg-Thing 1151; til Viborg begav
Valdemar flg ogiaa, da han 1157 lykkelig, skjøndt ikke ufaaret, var undsluppet
Kongeinordet i Roskilde, ved hvilket Knud faldt som Offer for Svends Herskesyge-
og sremviste paa Thinget sine Saar, hvorpaa Jyderiie flokkede sig om hamz her
holdt han nu Bryllup med sin Forlovede, Knuds skjønne Halvsoster Sophie, og ikke
langt fra Viborg gik han kort efter seirende ud as Kampen som Enekonge i Slaget
paa Grathehedefi Octbr. 1157. J Begyndelsen af denne Borgerkrig levede i
Viborg tden hellige Domprovst Kjeld ellerKetil (—s— 1150)z han blev 1189 eanoniseret
· og derefter dyrket som Helgen, til hvis Grav i Viborg Donikirke tsee nedenfor)
der gjordes hyppige Valfarter, hvilket ogsaa gav Byen Anseelse. Siden Valdemar
d. Stores Tid blev det Skik, at Kongerne i levende Live lode deres ældste Sønner
vælge til Thronfolgere, hvorved Folkets ældgamle Valgfrihed iiidskrcenkedesz
imidlertid vedblev dog Viborg, som alt bemærket, i hele Valgtiden at være Stedet,
hvor Danmark-3 Konger lode sig hylde sor Provindsen Nørre-Jyllands Vedkommende.
s) See en Afhandliii »om Mint ’ « « . ’ - sB «v.
af Viborg S. 27ogflg· ) , praget iViborg af Conserentsiaad Thonisen i Ulsill elka
–-.–-;x—«:.-;scÆkÆsk-SIZ -, ,»:..- sps . .— - ss . - . ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
