- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
280

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





280 Viborg.

over Viborg Amt, og Biskoppen over Vibng Stift boe i Viborg.

Lands-Overretten forNorre-Ihlland (oprettet ifølge Frdn.
af 25de Januar 1805 med Sæde i Viborg) bestaaer af en Justitiarius
og 6 Assessor-er samt en Justitssecretair.

J Viborg Bhes Overformhnderi indestod ved Slutningen af
Aaret 1855t 24,522 Rd. (ved Slutningen af Aaret 1845: 14,525 Rd.)

For Viborg By og Omegn (Amtet) blev enSpare- og Laane-
kasse oprettet 1828; de indestaaende Capitaler ndgjorde ved Udgangen
af Aaret 1856 c. 678,056 Nd·, hvoraf opsparet Fond 35,0—-l7 Rd.
tved Udgangen af Aaret 1854 c. 343,535..Rd., hvoraf opsparet Fond
26,621 Lid)

De jhdske Kjobstæders Brandforsikkring for rorlig
Eiendom, der har sit Contor i Viborg, havde d. the October 1856
en Forsikkringssum af 20,518,322 Rd» med en Grundfond af 85,201 Rd.

Kreditforeningen for jydske Landeiendomsbesiddere
(stiftet 1851) har ligeledes sit Contor i Viborg.

Viborg hører baadetilDanmarks ældste og til dets mærkeligste Stæder.
Navnet skreves i’ældre Tid Viberg ti latinske Skrifter Vitnskga eller thekgunn i
Valdemar ll.’s Jordebog ,,Wibiærgh«), og udledes af det oldnordiske ve, som
betyder hellig og navnlig bruges om Offersteder i den hedenske Oldtid, saa at det
betegner en hellig Hoi eller Offerhoiz ogsaa er det af Oldskrifterne bekjendt, at her
var i Hedenold Hovedofferstedet for Mørke-Jylland og tillige Hovedthingstedet, hvor
Kongevalg et for Jylland, ligesom senere for hele Danmark, fra ældgammel
Tid gik for sig. Hertil bidrog Stedets Veliggenhed midt i Jylland, og herved
foranledigedes atter Vyens Anlæggelse, hvis Alder saaledes taber sig i Fortidens
Mørke Hvad Ringsted i gamle Dage var for Sjælland, det var Viborg for
Jylland: Midtpunktet og Samlingsstedet for Provindsens Vefolkning ved vigtige
Leiligheder; og ligesom før Souverainiteten Kongerne, efter at være valgte, pleiede
at modtage Hylding afSiællænderne paa Landsthinget iRingsted, saaledes hyldedes
de anyderne paa Viborg-Landsihingz den sidste Hylding i Viborg var Christian V.’s
tsom den sidste ndvalgte Tl)ronfølger) d 20de Septhr. 1655. Landskabet, hvoriViborg
laae, hed i Oldtiden Omunger- eller Ommer-Syssel. Sagnet sætter allerede Kong
Dan s Hylding i Forbindelse med Viborgz ogsaa det ved Shakspeare forevigede Broder-
mord med paafølgende Hevn over Kong Fengo (eller Fegge) af den myrdede Konges
Søn Amlet i den dunkle Fortid, hvorom læses i thms Danm. Hist. l. S. 391—
95, skal efter vore gamle Annalister være forefaldet i Viborg (hvorimod Shakspeare,
som bekjendt, henlcegger Scenen tilHelsiiigør). J sidste Halvdeel af det lode Aar-
hundrede under Harald Blaatands Regiering var Viborg allerede en betydelig By,
hvor Jslirnderen Gisle Snrsen, der paa Handelens Vegne var kommen hertil,
blev omvendt til Christendommen, som der berettes i hans Sager. Man kan for-
øvrigt vistnok med Ursin i hans Viborgs Beskrivelse antage, at denne Byes Ind-
vaanere neppe have været meget modtagelige for Christendommen, da de havde
ikke liden Fortjeneste ved den især paa dette Sted blomstrende Afgndsdyrkelse, og
at de christne Missionærers Virksomhed i Jylland derfor fornemmelig har·vceret
rettet paa denne Stad, saa at her, ligesom paa andre Hovedoffersteder i Norden
(Leire, Upsa·la, Sigtuna) ethvert Minde om Hedenskab og Afgudsdyrkelse tidlig er
blevet Udryddet. J det llte Aarhundrede fandt flere mærketige Kongevalg Sted i
Viborg. Under Knud d. Stores Fraværelse 1027, da Danmark truedes med Angreb
af den norske og den svenske Konge, fik Ulf Jarl, som styrede Riget, Folket til paa
Viborg-Thing at udraabe Barnet Hardeknud, som siden fulgte sin Fader paa
Thronen, til Kongez og efter Hardeknuds Død blev den norske Konge Magnns
den Gode ifølge Forliget ved Gothaelven taget til Konge over hele Danmark paa
Viborg-Thing 1()-12; men allerede det næste Aar gave Jyderne Svend Estridsen,
der havde sammenkaldt dem til et nyt Thing i Viborg, Kongenavn, hvilket han
atter fik sammesteds efter Magnus’s Død 1()-t7, begge Gange ved Hjelp af den
mægtige Hovding Thorkil Geisa. Af Knud d. Store og Hardeknnd har man
Mynter prægede i Vihorg (med Myntmesternes Navne), som tilligemed dem, der



IO
Jt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free