Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Aalborg.
2000 Bonder skulle være nedsablede, og Byen givet til Priis for Landsknægtene.
Det næste Aar bleve de af Element opførte Fæstningsværker efter kongelig Befaling
igjen nedrevne. Af et Brev af Christian lV. fra 1634 sees, at en Befæstning af
Byen dengang har været paatænktz men noget nærmere herom vides ikke. Et
Par af Byens nuværende Vandlob ere sikkert fremkomne i Anledning af dens
Befæstelse Saaledes Hasseriisaa eller Vesteraa, der indlededes af Lehnsmand Mande-
rup Parsberg 1566, for at skaffe tilstrækkeligt Vand til den vestre Fæstningsgrav.
En Gade langs dette Aalob kaldes endnu »Gravens Gadel-, og Kvarteret vest for
denne er af nyere Oprindelse. 1627 blev Aalborg udplyndret af vore egne Tropper
paa deres Flugt for de Keiserlige, og i de svenske Krige 1644 og 1657 blev Staden,
blottet for ethvert Forsvar, hjemsogt og haardt medtaget af de fjendtlige Hære.
Naar Slottet Aalborghuus først er opført, er ligesaa uvist som saa meget
andet Aalborg Vedkommende i Middelalderen Af et ældre Slot, som har ligget
paa den modsatte Side af Byen mod Syd, er nu ethvert Spor forsvundet. Efter
D. Atl. skal det være nævnt i Documenter fra 1368 og 13723 dersom den skibyske
Kronikes Angivelse om Kong Hans’s Fødsel i Aalborg er rigtig, maa han være
født paa dette Slot, og i et Brev af Christiern ll. forekommer endnu »Byens
gamle Slot.« D. Atl. bemærker, at »hvor dette Slot har staaet, ere byggede nogle
ringe Huse, men den meste Plads bruges nu til en Have, og Eieren kaldes endnu
Podemesteren paa Slottetz for nogle Aar siden fandtes der nede i Grunden mang-
foldige hugne Kampesteen og Muursteen som Rudera af dette gamle Slot.« Endnu
levende Personer have paa denne Grund seet det udgravede Kugle-Gjeinmested og
den der fundne store Masse svære Steenkugler. Slottset laae adskilt fra Staden
ved Volde og Grave; men uagtet dets Befæstelse blev det dog strar overgivet til
Skipper Element 1534 af Peder Lykke, som da havde det i Forlehning Rimelig-
viis har Slottet lidt meget i dette for Aalborg saa uheldige Aarz thi allerede
5 Aar efter, 1539, begyndte Kong Christian lil. at nedbryde det og opføre et nyt
fra Grunden as, og dette er den nuvcerende Slotsbygning. 1644 blev Aalborghuns
indtaget af de Svenske, men s. A. bombarderet af Borgermester Ginkels Spanie-
’farer, som laae i Liimfjordeu, saa at Fjenden maatte drage bort. For Souveraini-
teten var Slottet Sæde for den kongelige Lehnsmand, og det har siden været
Bolig for Stiftamttnanden. Filsted Ladegaard (nu HovedgaardenSohngaardsholm,
see denne) udenfor Aalborgs Østerport var fordum Ladegaard til Slottet.
Aalborg hørte igjennem hele Middelalderen til Viborg Vished-ømme og blev
først skilt derfra 155-sl, da Kong Christian tll gjorde den til Hovedstad og Bispe-
residents for Borglum eller, som det fra den Tid kaldtes, Aalborg Stift. J
Pavedommets Tider havde denne By 3 Klostre: Vor Frue Klpster, ,etNonne-
kloster, stiftet alleredei Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, uvist af hvilkendansk
Konge cdets Kirke, hvorom ovenfor, er endnu den ene aanlborgs to Sognektrker)z
det bestyredes af en Priorinde og en Prior eller Forstander, men efter Reforma-
tionen lagde Christian lis. dets Gods under Aalborghuns, og 1555 skjenkede han
Byen baade Klostret, der af endnu tilstedeværende Regnskabet sees at være ned-
brudt 1568, og dets Kirke; et Graabrodre- eller Franciscanerklostey
stiftet ved Midten af det 13de Aarhundrede; det bestod til 15730, da Munkene bleve
uddrevne af Lehnsmanden Axel Gjoesjz og et Helligaalldskkofkek- stsftet
c. 1434, baade for Munke og Nonner, der beskjæftigede sig med Syg·es«og Fattiges
Pleie; med dette Kloster-Hofvital blev efter Kong Hans’s sidste Villie St. Jørgens
Hospital- ogsaa kaldet St. Jorgens Gaard, der laae lige udenfor Byens Vester-
port og var oprettet til at modtage Spedalske og dem, der led af andre saadanne
Sygdoth som ikke kunde taales i Hospitalet inde i Byen, forenet lHlJZ og var
derefter Klostrets Ladegaardz ved Reformationens Indførelse blev Helligaands-
Klostret aldeles ophævet og dets Bygninger anvendte deels til Cathedralskolen,
deels til Hospitalet, til hvilket sidste de, som ovenfor anført, endnu benyttes M)
Af Kirker har Aalborg i Middelalderen havt 5, nemlig foruden de 2 nuværende
3) Graabrodreklosteret har npaatvivlelig ligget paa den lille Plads, som endnu kaldes »Gt·aabrødre-
tesrv«; ved en i Anledning af en Onidngning i Jlngnst 1837 coretagen lldgravntng paa dette
Sted er der ogsaa fundet betydelige Levninger as gamle Mure og Hvælvinger ni. m., som
tyder paa, at her engang har været et Kloster. , «
») Bircherod onttaler i sine Dagb» ndg. anolbech, S. 110 endnu ved klar 1672 ,,Pr«1oren eller
Foststanderen udi den Helligaands Kloster i ?lalboi«g«, og O. 403 en ftor hocelvet Kfelder under
Hospitalshnset sanimesteds, hvor han en Dag gik ned, ,,dens meget gamle og besynderlige
Bygning at henne-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
