Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aalborg. 177
Tiden for Aalborgs Anlæggelse er ganske ubekjendt; skjøndt denne By ikke
indtager Plads blandt Landets ældste Stæder (Odense, Roeskilde, Lund, Slesvig-
Nibe, Aarhuus, Viborg o. fl.), nævnes den dog allerede i sidste Halvdeel af det
llte Aarhundrede af den bremiske Cannik Adam i hans lille Skrift om Danmarks
Beliggenhed, og blev tidlig en vigtig Handelsplads, der især kom i megen Berøring
med Norge. Heri er Grunden at soge til den ellers n1ærkelige Omstændighed, at
to norske Partihovdinger i det 12te Aarhundrede ere blevne begravede i denne Byes
ældste Kirke, St. Marie eller Vor Frue Kirke, nemlig Sigurd Slemmedegn» som
fordrevet fra Norge kom til Aalborg, hvor han opholdt sig en Vinter, og hvis Lig-
da han 1139 var bleven fangen og henrettet i et Slag i det sydlige Norge mod
Harald Gilles Sønner, af hans danske Venner blev bragt hertil, og Hættesvendenes
Anforer Olaf kaldet Ulykke, som, efter at være overvundet i et Slag af Crling
Skakie 1168, flygtede til Aalborg, hvor han døde det næste Aar. Under den tiaarige
Borgerkrig i Danmark i Midten af det 12te Aarhundrede flygtede ogsatl·den af
Jyderne valgte Konge Knud Magnussen, efter at være slaaet ved Viborg as Mod-»
kongen Svend Eriksen (Grathe) 1151, til Aalborg og derfra til Norgez og i
Begyndelsen af det næste Aarhundrede var det atter i denne By,· at en norsk Iron-
prætendent, Erling Steenvæg, samledes med sine Tilhængere af Baglernes Parti,
og derfra ved dansk Hjælp satte sig fast i det sydlige Norge som Konge. J Kong
Valdemar ll.’s Jordebog 1231 nævnes »Aleburgh« under Fleskum Herred, hvortil
den ostlige Deel af Byen sVor Frue Sogn) hørte, medens den vestlige cBndolphi
Sogn) hørte til Hornum Herred F. Hvilke Privilegier Aalborg i ældre Tid har
havt, veed man ligesaa lidt, soni man kjender Byens Oprindelse. J det Forlig,
som Kong Valdemar Atterdag ved sin Thronbestigelse indgik med Hertng Valdemar
af Sønder-Jylland 1340, nævnes Aalborg tilligemed Vendsyssel, Hitllmerspsseb
Thpfpssel Og Hatlhekked- sOM strax efter 4 Ugers Forløb skulde overgives Kongen,
da han begyndte at indlose Jylland, som i den sidste Tid havde været pantlat tll
de holsteenske Greverz heraf slutter D. Atl., at Byen længe for den Tid har havt
Kjøbstadsprivilegier, hvilket ogsaa synes at kunne udledes deraf, at i den sidste Halv-
deel af det 13de Aarhundrede opholdt Kongerne Erik Glipping og Crik Menved sig
oftere i Aalborg og udstedte der dreve. Sin Stadsret fik Aalborg af nysnævnte
KoUS Valdemar 13423 Privilegierne ere givne Byen af Kongerne Christiern -l.·
1462 og 1470 eller l480, Hans og Christiern ll. (de findes samtlige trykte t
Kolderup-Rosenvinges Saml. af gamle danske Love V. S. 278—93), ligetOM Ogsaa
af Christian lil. under denne Konges Ophold i Aalborg 2lde Febr. 1546 Usegs
aipi. ll. p. 75), efterat dens ældre Privilegier vare for-komne under Byens Bestri-
kelse af Skipper Element, hvorom nedenfor. Aalborgs Betydning i Middelalderen
sees Ogsaa deraf, at den, ligesom Lund, Vidorg, Odense, Hjorring, Ribe, Malmo
o. fl. St., var et kongeligt Myntstedz den skal have været dette allerede i det 12te
Aarhundrede under Svend Grathe, og i det kongelige Myntkabinet paa Nosenborg
opbevares flere Solvmynter prægede i Aalborg saavel under Kong Hans (uden
Aarstal), som under hans Broder Frederik l. med Aarene 1524 og 1525, ligesom
eU Myntmester i Aalbvrg efter D. Atl. nævnes 1492 og en Myntergaard i et
Doeument af 1506. Kongerne Hans og Christian lll. vides at have holdt Retter-
komg l Aalbokgz den førstnævnte Konge var efter den stibyske Kronike (Sc1·ipt. ret-—
Doos U- P- 564) født i deUUe Vo- som man rigtigst antager 2den Febr. l455, Og
Ilian dsdz her 20de Febr. 1513, efter Sagnet i en grundmuret Gaard paa Gammel-
orv - — .
Skjondt Aalborg igjennem Aarhundreder har været en aaben By, og det
aldeles ingen Spor sindes af ældre Fæstningsværker, skal den dog efter Documenter,
som nævnes i D. Atl., fra Aarene 1481 og 1506 dengang have VEM omgivet af
Grave, Og »1513 as Volde. 1534 blev Staden end mere befcestet af den laUgUe
Kong Christiern 1l.’s bekjendte Tilhænger Skipper Element, som satte sig fast her
i Septbr., og gjorde Aalborg til Hovedpladsen for Vendelboernes Opstand; men
allerede lsde Decbr. s. A. blev den tagen med Storm af Johan Nantzau ssom
ved denne Leilighed nær havde mistet Livet), et grneligt Blodbad anrettet, hvori
’) J de tidligste Raadstuearchiver skrives Byens Navn »Oldeborigh.« Under Boens ældste Vaaben
» var der .z blaae Baand, der skulde betyde 8 Ager, hvilke man senere har forandret tll Aal».—
) Efter flere Kildestriiter døde Kong Hans derimod paa Aalborg-Slot. De to store flsde Ørene
Uked Jnoflmtekk det eke opreiste udenfor detHuus« hvor Kongen skal være dod, staae ikke 1For-
kindelse med hans Dodsfaldz de indeholde en Paakaldelse af Christus og Helgene. (k«- M;)
M. E- Ctslevt -Gamlc Huse i Aarsag-· i ,,Danmc-kks juusik· enmccme for- 1856« S. 30—30—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
