Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Mors.
spidsen kun 48 Fod høi, men brat nedgaaende mod Fjorden. J den
sydlige Deel naaer Malhoi 210 Fod. Den største Deel af Ben inde-
holder et frngtbart, sertmuldet Jordsmon, meer eller mindre blandet
med Leer. Dette sidste findes dog mere i Jordblandingen i Landets
nordlige Deel end i den sydlige Deel, der paa flere Steder har sandede
Jorden Kalfnnderlaget træder især i Midten af Landet meget nær
frem til Overfladen, og her findes flere mindre Kalkbrnd. En skiser-
af Øen« Thisted Attits eneste Skov, der angives til 40 Tdr. Land,
findes i Øens3 sydlige Deel. Betydelige Indsoer har Ben ikke. Det
største Vandlob er Driigstriip-9la, der paa en Strækning gjor Grændsen
mellem Oens to Herreder og falder i Dragstrup Vig, som fra Vest
skyder sig ind i Landet.
Tliors danner i geistlig Henseende et Provti. J jnrisdietionel
Henseende er Jegindo under Refs Herred forenet med Morso til een
Jurisdietion. Den har een Kfobstad, Nykjobing, og 2 Herreder:
Norre-Herred, 29«’3 U I)i’.; Htk. 1873 Tdr. A. og E. og
9 Tdr. Msk.; Indvaanere 6103.
Synder-Herred, Zsz U M.; Htk. 2214 Tor. A. og E. og
39 Tdr. Mst.; Jndvaanere 6848 og med Kjobstaden Nykjobing 8594.
Undersøgelser»af Jordbundents Beskaffenhed have ladet opstaae den Mening, at
Mors har i Oldtiden bestaaet as flere Oertsj Dette h·ar dog været længe førend
den historiske Tid. Adam af Bremen nævner Morse tom en O. J den ældste
Historie er Mors bekjendt ved den Fred, som der blev sluttet mellem Keiser
Otto og Kong Harald Blaatand, og hvorved denne sidste blev nodt til at antage
Christendommen. Aar 1310, da de helsteenske Grever vare Herskere i Jylland, var
Oen patitsat til en »Rantzow» Som alt ved Thp anført, deeltoge Morsingerne i
Opstanden mod Christopher as Baiern Aar l44l. J ,·-Danmarks og Norgest frugt-
bare Herlighed« af Arent Berntsen (16·36, altsaa for Sonverainitetens Indførelse)
berettes om Mors: »Dette Land, saavidt den geistlige Jiirisdietion anlangen følger
Vendelbo Stift, men al verdslig og Herreds Tingenes Hoihed og Herlighed hen-
hører under Halds Slots Lel)11, som er i Oinmersyssel i ViborggStifh alligevel
at samme Land tvende smaa egne Lehne haver, nemlig Duelwlms Kloster og Vinds-
gaard (Herregaarden Lund).« Efter Sonverainitetens Indførelse blev Øen et eget
Amt, Duelwlni Amt, der var forenet med Orinn og Vestervig Amter under een
Amtmand, indtil disse 3de Aniter ved Frd. af 2!de Juni l79l bleve hent-agte
under Thtsted Attit.
IJ See Provst Schades Bestridelse as Mord Usli) S. 71 ss., Proost Djornps Bestridelse as
Thisted Amt S 67 si.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
