Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jegindo Sogn. Mors. 145
Jegindo Sogn, for Tiden Annex tilSøndbjerg og Odby, bestaaer as
en O, 3,4 M. lang og 1,-«9 M. bred, beliggendeØst for Thhholni, hvorfra
den skilles ved et smalt Stræde. Kirken, paa Oens Sydvestside, 1 M.
n. o. for Ottesund og 31,"9 M. n. o. for Lemvig Arealet, 1401 Tdr.
Land, har jevne, muldsandede Jorder, temmelig frugtbare, men meget
udsatte for Oversvommelse. Htk. 83 Tdr. A. og E.
J Sognet: Kirken, shdvestlig paa Landet (ndeu Taarn og Hvæl-
vinger) og Præstegaard; Skolen omtrent midt paa Øen; Byerne
deh og Norbyz forøvrigt adspredt liggende Gaarde og Huse.
Jalt i Sognet 28 G. og 49 H» hvoraf 20 G. og 37 H. udenfor Byer-tie
Indvaanere: 371. Foruden Agerdyrkning drives noget Fiskeri,
om hvilket gjælder hvad foran er anført under Søndbjerg og Odby
Sogne. Oens Indvaanere eie et Par Fartoier med Deel, som feile
paa Fjerdens Kjobstirden
Jegindo hører under Morso Herreders Jurisdietion og Lægedistrict
(Nykj·øbing), Thisted Attitstuedistriet; 4de ngds. Amtets 80de Lægd.
Sognet danner en egen Co1111n11ne. Kirken tilhører Lde af Sognets
Beboere.
Judtil18—27 dannede Jegindo et særskilt Pastorat, men blev da annecteret
Sendbjerg og Odby. Ifølge Kgl. Resol. af lsde November 1842 vil dette Pastorat
dog ved itidtrcedende Vaeanee atter blive deelt saaledes, at Jegindo igjen faaer
fin egen Præst At der tilforn har været megen Skov vaa Oen, derom vidne
Mange Af Skedmles Navne (Senders’kov, Sondertostskov, Nørretoftskov, Norskov).
Det er heller ingen nrimelig Formodning, at Oens Navn har sin Oprindelse af
Egeskov. Det nævnes som en Mærkelighed, at man paa Jegindo kan hore tre
Stifters Kirkeklokker ringe.
Mors,
den største O i Liimfjorden, 6·1»«c·» U Miil stor, med en Længde fra
Feggeklit mod Nord til Hesterodde mod Shd af c. 5 M. og en Vrede
af indtil 21-«2 M. Ben adskilles mod Nord ved Feggesund fra Vester-
Han Herred, mod Nordvest og Best ved Vilsund og Ncessund fra Thy
og mod Sydost ved Sallingfnnd fra Skilling-M Mors er temmelig
høitliggende, i Regelen med høie steile Brinker ud mod Liii«nfjorden;
men da dens Overflade løber i en langstrakt Bølgegang, er den for
største Delen jevn og kun paa enkelte Steder bakket, dette især mod de
nordlige og sydlige Grændser. Blandt de høiere Puncter i Landets
nordlige Deel mærkes Salgierhøi, 282 Fod, og Feggeklsit paa Nord-
3) Disse 4 Sunde nævnes fra gammel Tid som Landets Grændser. Det hedder
saaledes i et Doeument af 1435 om Levering af Korn, at det skulde pdes
,,inden fire Sunde i Morse.«
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
