Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784 Snode og Stoeuse Sogne.
væg findes et Epitaphium over Hans Steensen til Steensgaard H 1594),
hans Frue Margrete Basse og deres Søn Christoffer, død som Barn, alle afbil-
dede i Legemsstorrelsez det er indsat af Margrete Basse i levende Live. Foruden
Ovennavnte ere flere af Familien Steensen begravede i denne Kirke. Mærkværdig
gammel Dobefont af Granit.
Hovedgaarden Steensgaard ligger paa Nordeuden af Langeland paa en
Vakle, med en herlig Udsigt over Vandet til begge Sider. Den hed tidligere
Krogagergaard og var i det 15de Aarhundrede i Familien Dyres Besiddelse til-
ligemed Egelykkez men synes snart efter at have tilhørtKronen, og som dennes Vens-
1nænd nævnes saaledes 3526 Anders Røllike, og 1541 Henrik Glob, indtil 1577 da den
kom tilFamilien Steenfen Koug Frederik H., der lod sig det være meget magtpaa-
liggende at samle det over hele Riget spredte Krongods i enkelte store Masser, indgik
nemlig et Magestifie med linnd Steensen, som for den af ham oprettedeHovedgaard
Vnndbygaard i Vordingborg-Lem! og hans øvrige Gods i Sjælland skulde have Krog-
agergaard med mere af Kronens Gods paa Langeland til-Bytte, hvilket efter denne
Adelsmands Død kom tilUdforelse med hans Enke Auna Lnnge 1577. Hun afbrød
strax det gamle Krogagergaard og opførte 1578—85 i nogen Afstand derfra en ny
Bygning, som fik Navnet Steensgaard. Gaardens næste Eier var deres Søn Hans
Steeusen, over hvem det ovenomtalte Epitaphinm er opsat i Snode Kirke. Hans
Son Vincents Steensen, Landsdommer paa Langeland og Krigseonnnissair paa
denne Ø baade under Krigen med Keiseren og de Svenfle, har skaffet sig et herom-
meligt Navn ved den Tapperhed, hvormed han i Spidsen for Oens faa Soldater
og Landfolket i en Treefuing ved Andemose tæt ved Steensgaard den 7de Febr.
1659 afslog Fjendens heftige Angreb, ved hvilken Leilighed Landsdommerery trufer
af nogle og tyve llngler, bragte Livet som Offer for sit betrcengte Fædreland
Hans Enke, den smukke og nforsagte Fru Anna Holk, fortælles at have hevnet sin
Mands Dod ved et Blodbad, som hun lod sine Folk foranstalte paa de Svenske
paa Gaarden, hvorom Blodpletter i den gamle Bygning lige til den sidste Tid
skal have vidnet. Sonnen Oberst Hans Ditlev Steensen fik i den skaanfke Krig
en lignende Dod som Faderen; han blev nemlig under Christiaustads Beleiring
1677 trufer af en lianonkngle, da han sad og skrev paa et Brev til sin Forlovede.
Efter hans Dod kom Steensgaard til hans Broder Henrik Steensen, som forøgede
sine Eiendomme med Hovedgaarden Egelylke. Den sidste Eier af Familien Steensen
var Oberstlieutenant Carl Frederik Steensen, som i sit Ægteskab med Hilleborg
Sophie Kaas efterlod sig to Dottre, af hvilke den ældste, Hilteborg Steensen, blev
gift med Kammerherre og Oberstlieutenant Leth, hvem hun tilbragte Steensgaard.
Efter deres Sen Maior Carl Frederik Steensen Leths Dod 1826 fik den ældste
Son Cgelykke, den yngre Steensgaard, hvor han nedrev den gamle, ved historiske
Minder interessante, men da aldeles forfaldne Gaard, og paa det gamle Voldsted
og tildeels med Afbenvttelse af de gamle Mnre opførte den nye elegante Bygning.
Paa Steensgaard opbevares en Mængde mærkelige Sager fra den steensenske
Families Besiddelsestid, saaledes et kostbart Gnldarmbaand i Spiralform fra det
t7de Aarhundrede, det Brev, som Oberst Steensen var ifærd med at skrive til fin
Kjæreste, da han blev sindt, ufuldendt og blodbestænkt, og især en interessant Sam-
ling Familieportraiter fra det t7de Aarhundrede, deriblandt af Vineents Steensen
og Anna Holk. Den nuvaerende særdeles smukke toetages Hovedbygning i gothcsk
Stiil med Taarn og takkede Gavle er opfort 1835 og 1836 af den UUVMEUVEETETZ
i den ene Gavl over Indgangen staaer Aarstallet 1655, som antyder Det Aar- da
den ældre Bygning blev repareret.
Stoeuse Sogn, det nordligfte Sogn paa Langeland, Annex til
Snode Sogn, omgivet af dette og Store-9telt. Kirken, sydlig i Sognet,
c. Syg M. n. n. o. for Rudkjobing Arealet,-LTZ4 Tdr. Land, hvoraf
503 Tdr. Land Fredfkov (Mørkeel-Skov, Skiften og Hegle-
have), beliggende i Hsovdistrictet, er bakket, og Iordsmonnet deels
afleermuldet og deels af sandet og fandmuldetBonitet. Hovdiftrictet
(Hovland), den nordligfte Deel afLangeland, er i flere Landstrimler af
forskjellig Størrelse vexelviis fordeelt imellem dette Sogn og Hoved-
sognet Snode. Det nordligste Punkt af Landet er Frankeklint med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
