Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bodstrnp og Snode Sogne. 783
Skadeland, Erik Pors o. Fl., indtil den iSlutningen af det l7de Aarhundrede kom
til Familien Kaas cefter Vaabenet kaldet »Sparre-Kaas«), der har eiet flere
Gaarde paa Langeland (Holmegaard, Lykkesholni, Skovsgaard), og som siden den
Tid stedse har eiet Nedergaard. Generalmajor Otto Ditlev Kaas oprettede 1775
Nedergaard (efter en Bestemmelse af den forrige Eier, hans Stiffader General-
major Christian Banner Kaas tilHiortholmJ til etStamhuus. Ved sin Død 1778
blev han efterfulgt af Viceadmiral Frederik Christian Kaas (s- 1804), som var gift
med hans Datter Edel Sophie, og fra dem nedstammer den nuvcerende Besidder.
Hovedgaarden Egelykke forekommer allerede i Begyndelsen af det 15de Aar-
hundrede og havde indtil ind i 16de Aarhundrede Eiere af Familien Dyre eller de
nye Lunger; i sidste Halvdeel af 17de Aarhundrede tilhorte den Familien Hardebo.
Gaarden kom i Aaret 1697 til Henrik Steensen, der iforveien eiede Steensgaard
(fee denne), og derpaa til den med samme nærbeslægtede Familie Leth. Efter den
sidstafdode Eier Major C. F. Steensen Leth bleve de to Gaarde 1826 skilte ad, idet
Egelykke kom til hans ældre Søn og Steensgaard til den yngre.
Den forrige Hovedgaard Heinedgaard tillægges i Danske Atlas urigtig
Familien Skeel, hvilket grunder sig paa en Forvexling med Herregaarden Hegnet i
Sallingland i Jylland. Gaarden paa Langeland tilhorte derimod i det l7de Aar-
hundrede Familien Termo og senere den med samme beslægtede Familie Hardebo
til Egelhkke Gaarden var allerede, da Danske Atlas udkom (l774), nedbrudt og
lagt under Egelhkke.
Suk-de Sogn omgivet as Annexsognet Stoense, Bodstrup Sogn
og Store-Belt. Kirken, sydlig i Sognet, 23J4 M. n. n. o. for Rud-
kjobing Arealet, 3679 Tdr— Land, hvoraf 109 Tdr. Land Fredfkov
(Priis-Skov paa Hov), er bakket og af sand- og leermuldet Bonitet.
Det saakaldte Hovdistrict, den nordligste Deel af Langeland, er i
flere Landstrimler af forskjellig Størrelse vexelviis fordeelt imellem dette
Sogn og Annexsognet Stoense. Htk 3241x4 Td. A. og E., 14 Tdr. Sksk.
og 2 Tdr. Mii.
I Sognet: Byerne Snode eller Store-Snøde med Kirke,
Præstegaard, Skole og Vindmolle, Lille-Snøde, Tressebolle,
Enriebolle med Vindmolle, i Hovdistrictet noget af Byerne Hop og
Lohals, Storstedelen af Skiften, Piben, Østrehuse og Ande-
1nosegaarde; Hovedgaarden Steensgaard, af Htk. 355»«3 Td.
A. og E. og 143t4 Td. Sksk., med 263 Tdr. Land Ager, 21 Tdr. Land
Eng og 274 Tdr. Land Skov ltil Gaarden c. 90 Tdr. Htk Fæstegods).
Ialt i Sognet 71 G. og 102 H., hvoraf 16 G. og 29 H. uden-
for Byerne
Jndvaanere: 1205. Foruden Jordbruget haves ikke ubetydeligt
Erhverv ved Sofart i den nordlige Deel af Sognet, deels med Jagter
og Deeksfartoier deels med aabne Baade, ligesom der asskibes endeel
Frugt til Kjøbenhavn og Aalborg; ogsaa drives noget Sildefiskeri.
Amtets 7Zde Lægd. Med Annexsognet Stoense een Commune.
Kirken tilhører Grevskabet Langeland. Fattigvcesenet har tvende mindre
Legater paa 300 Rd. og 100 Rd. Præstekaldets Reguleringssum er
2210 Rd., Kaldets Judtcegter af Mensalgodset ere forøgede, deels ved
Accumulation af de 3,«4 af Judfcestningerne, hvorved Kaldet nu eier
en rentebeerende Capital af 5886 Rd., deels ved senere sluttede
forhøiede Feesteaceorder. Præstegaardens Areal er 84214 Tv. Land, af
c- 9778 Td. Htk "
« Snode Kirke er meget gammel, bygget af Kampesteen, med et høit Taarn, der
tjener til Sømærke, og hvcelvet Loft, Forziringer i Rundbuestiil med tynde Pilastre
saavel indvendig som udvendigz Choret er ved senere opfort Muurvaerk sondret
fra Skibetz Prædikestolen smukt Billedskjcererarbeide i Egetræ. I Chokets SWE-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
