Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Roeskilde. Roeskilde Domkirke.
Klostre i Middelalderen følgende 6 iRoeskilde: St.Mariæ-Nonnekloster, St. Claræ
Nonnekloster, i hvilken Erik Menveds Dronning Jngeborg af hendes Gemal blev
indfat da hun paa Reisen fra Abrahamstrup havde havt det Uheld, at tabe det
sidste as deres Børn, en 16 Ugers gammel sprinds udaf Vognen, hvorefter Barnet
døde. St. Agnetes Nonnekloster- stiftet af Prindsesse Agnes, Erik Plougpennings
Datter, der ligesom og hendes, Søster Jutta indtraadte iKlostret, men senere begge
fortrode dette Skridt og atter undvege derfra,Franciscaner- eller Graabrodre-Kloster,
Dominicaner eller Sortebwdre-Klofter, (see Roeskilde adelige Jomfrukloster), Hel-
ligaandskloster (see Duebrodre Hospital).
Hvilke Rettigheder Roeskilde har havt førend Erich Glippings Tid vides ikke,
derimod er det bekjendt, at denne Konge 15de Juni 1268 gav Roeskilde en ny
Stadsret, som senere flere Gange stadfæstedes. 1319»7, den 13de Novbr. døde Kong
Erik Menved iRoeskilde 1534 hærsede Grev Christopher af Oldenborg Staden samt
odelagde Haraldsborg og Bidstrup Slotte. 1658, den 26de Febr., sluttedes her den
Roeskildske Fred mellem Danmark og Sverrig.
Roeskilde har været hjemsogt saavel af betydelige Jldebrande (1310, l443,
15523, 1599, 1647, 1733 og 1735) som af Pest (1350, l484, 1592 og l711). Disse
talrige Ulykker og Forlaggelsen af Resitentsen og senere Bispescedet til Kjøbenhavn
samt denne Byes succesfive Tiltagen tilligemed Klostrenes Nedlaeggelse efter Refor-
mationen have bevirket, at Byen successive har aftaget, indtil den nu i den senere
Tid, fornemlcg deri understøttet ved Jernbanens Anlæg og Havnens Forbedring,
i ikke ringe Grad atter har hævet sig-
kloesliilde Domkirke.
Harald Blaatand havde bygget en til den hellige Trefoldighed ind-
viet Kirke i Roeskilde, som efter 70 Aars Forløb afløstes as den nuvæ-
rende Domkirke, en as de ældste, største og skjønneste Kirker i ·Norden.
Den blev grundlagt af Kong Svend Estridsøn for meer end 800
Aar siden, eftersom dens Opforelse falder imellem 1047 og 1084, i
hvilket Aar den blev indviet af Biskop Svend Norbagge, der havde
bygget Choret, hvorimod det Øvrige var bygget under Tilsyn af Kong
Svends Ven, Bisp Vilhelm. Kirkens Skytspatron blev St. Lucius,
en Biskop i Rom, der 254 blev Martyr, hvis Hjerneskal blev forvaret
i Domkirken som en kostbar Relique.
Kirken, som er bygget as store røde Teglsteen, med en Granit-
Sokkel, tilhørte oprindelig ganske den rene Rundbuestiil.
Den bestaaer af et treskibet Langhuus med Tværskib eller Korssloie
(som dog ei springe længere frem end Lavkirkens Sidemure) og et halv-
rundt Chor; til Lavkirken slutte sig i Vest 2 siirkantede Taarne, i Øst
fortsættes den i en Rundbygning (Sacristiet) omkring Hvichoret
Det Overste af de 2 Taarue har Spidsbuestilens Kjendemcerker,
og maa være opført efter de 2 Jldebrande, som 1282 og 1443 overgik
Domkirken. Efter den sidste Jldebrand antages ogsaa Hvikirkens vest-
lige Gavl at have mistet sine 5 rundbuede Vinduer, og faaet det ene
store istedetfor, som den nu har (men atter med nyere uheldige For-
andringer). Gavlen er maaskee ogsaa ved samme Tid bleven aftrappet.
Det er at beklage, at den gamle Hovedportal er under Christian den
4de bleven ombyttet med en Indgang i Renaissance-Stil. Den samme
Konge har prydet Taarnene med de høie slanke Spire. Lavkirken,
hvis Ydermure nu, med Undtagelse as den østlige Ruudbygning,
-
; - s- -».
O- cws »-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
