Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roeskilde « 135
Sted kunde kun Fagter, 3 Si 4 Fod dybtgaaende, feile igjennem Fjorden,
og der havdes ingen Havn. » ,
Roeskilde har et Borger- og Brandcorps famt Politivagt-
corps. De forskjellige Brandeorps-Afdelinger (Brandcorps, Vand-
corps, Nedbrydiiingscorps, Redningscorps), tælle tilsammen omtrent
300 Mand, Politivagtcorpset omtrent 60 Mand.
Ved Roeskilde To ldv ce fe n er anfat en Toldforvalter, en Controlleur
og 4 Assistenter, Byens Poftniefter har tillige Opsin med Befor-
dringsvaesenet. Byen er Gl. Roeskilde Amts 8de og 57de Lægd.
Leeg en i Roeskilde Lægedistrict, til hvilken Byen hører, boeri
denne, ligeledes er her Roeskilde Amtftue, til hvilken Byens Afgifter
af Øvrigheden indbetales. Byen har et Apothek. "
Roeskilde er Valgfted for Amtets 3die Folketlyiiigs-Valgkreds,
samt for 2den Landsthingski«eds.
Byens Overformynderimidler udgjorde den 1ste Jannar1854
en Sum af 143,740 Rd» (den 1ste Januar 1844 kun 57,976 Rd.)
J 1838 blev her oprettet en Sparekasse for Roeskilde og
Omegn. J denne indestod i Slutningen af 1854 920,434 Rd. Til
samme Tid havde Kassen et opfparet Fond af 51,173 Rd., der tjener
som Sikkerhedsfond. Renten af det halve Belob isplcegges til Fondets
Forogelfe, hvorimod Renten af det andet halve Belob uddeles fom
Legater til treengende Enker og ugifte Døttre af Middelklasfen. I
afvigte Aar (1854) blev der nddeelt 21 Portioner Ti 50 Did. Interes-
fenterne erholde 3 Sk. pr. Rd· eller 399 Proeent. Kasfens Midler
udlaanes mod Rente 4 Procent og Sikkerhed i faste Eiendomme, mod
Selvfkyldnercantion eller Hypothek i Statspapirer. —
Hvitfeldt mener at Roeskilde opstod ved Nedlceggelsen af en ældre Kjobstad
Hagekjobing, der skal have ligget i Norud Sogn. Dette synes ikke antageligt. At
den skylder den sidste Deel afsit Navn til dens rige Kilder, er vel neppe tvivlsomtz hvor-
imodKong Ro eller Roe, efter hvem dens Navn ogsaa skal bære Minde, ikke er nogen
historisk Person. Allerede i det 10de Aarhundrede var Byen en Havneplads, der
vandt i Betydning derved, at Kong Harald Blaatand der anlagde en Kongsgaard
og at den derefter blev valgt til Bisperesideiits. Ogsaa den betydelige Domkirke
og de store Gaver assordegods, som Kongerne alt tidligere skjænkede denne. bidrog
til at hæve Byen. J det 12te og 13de Aarhundrede havde Roeskilde fin meest
glimrende Periode og var dengang maaskee med Undtagelse af Slesvig, Danniarks
betydeligste Stad. J Aaret 1104 opbyggede Harald Kesia taet nordfor Roeskilde
paa en Banke ved Fjerden det faste Slot Haraldsborg, af hvilket der nu kun er
svage Spor ved Landeveien til Frederiks-sund Først i Midten af det 12te Aarhun-
drede blev Byen selv beseestet, da Venderne adskillige Aar i Forveien havde over-
faldet og opbrcrndt den- Omtrent paa denne Tid grundede her en Borger ved
Navn Wethemann et Broderskab for Sokrigen mod Slaverne(nsaires Hoskildenses), -
af hvis strenge Love man kan slutte sig til den treeiigselsfulde Tid. Det var ogsaa
paa denne Tid, Aar ll!)6, at Knud Magnussen her blev dræbt af Svend, siden
kaldetGraihe. Fra denne Periode skrive sig de fleste as de talrige Kirker og Klostre,
der nævnes i historiske Skrifter og senere Beskrivelser som beliggende i Roeskilde,
men som nu for største Delen ere udslettede indtil sidste Spor. Af Kirker nævnes
foruden den nuvaerende Domkirke folgendet Allehelgenc3, St. Botulphi, St. Nieo-
lat, St. Boels, St. Laurentii (af hvilken Taarnet ved Raadhnset endnu er tilbage),
St. Johannis Baptistoe, St. Michaelis, St. Peter og Pouls, St. Olai, St. Mor-
teus, Graabrodrexi Begyndelsen Klosterkirke, efter Neformationen Sognekirke, først
nedlagt 16725; dens Kirkegaard benyttes endnu af Roeskilde By, paa denne hviler
vor fortjente Componist Prof. Weyse), Vor Frue ldengang i Byen, nu udenfor
denne og Sognekirke for Landsognet) og St. Jbs isom tildeelsj endnu existerer og
benyttes som Pakhuus). Aleosire nævnes iBiskop DangaardsSkrift om de danka
— —j -,....-’.
–«–. —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
