Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,s
64 Kjøbenhavn-
sog kun 3 eller 4 af de Familier, der da nævnes som Eiere, existere endnu, medens-
mærkeligt nok, de e. 50 øvrige Slægter, der dengang eiede Gaarde i Kjøbenhavn,
forlængst ere uddøde, saasin Familierne Grnbhe, Trolle, Walkendorf, Gyldenstjerne,
Parsbjerg, Gøpe, Krumpen, Lykke, Thott« Glob, Ulfeld, Ore, Skram, Friis, Bryste,
Rud, Pors, Basse, Hvitseldt, Marsvin, Lunge, Glambek, Skcnkel, Nønnov, Daa,
m. fl. Cn ny Række af Adelsgaarde opstod imidlertid, og det af en langt over-
veiendespragh iBegyndelsen og Midten as forrige Aarhundrede. Disse pryde endnu
Staden og navnlig dennes nyere Deel, men deres Opforelse og den Lurus, der,
opmuntret as Datidens Hoffer, deri udviklede sig, oversteg Opbpggernes og deres
Efterkommeres Ressourcer, og næsten alle have de maattet afhænde disse altfor
kostbare Bopæle: saaledes de 4Staten tilhørende Palaier paa Amalienborg, opført
af Familierne Moltke, Schack, Brockdorss og Levetzau; det Vernstorfske Palais nu
H. K. H. Arveprindsensz det Dehnske, senere Reventlowske, Palais, nu Prinds
Frederik af Hessensz det Danneskjold - Laurvigske Hotel, senere Enkedronning
Juliane Maries, Geheimeraad Bruns og Fleres, nu Grev A. W. Moltkes;
det Desmercieresske Hotel, nu oinhhgget til Hotel Phoenirz det Berientinske
Palais, nu det Schimmelmannske; Kammerherre Lindenerones Gaard, senere
Grev Nahens faf Kridtsteen fra Stevns) paa Hjornet af Bredgaden og St.
Annce Plads; det Danneskjold-Samsøske, bygget af Grev Chr. Gyldenløve, siden
onihhgget as Thott, nu Reedtz-Thottske Palais; Geheimeraad Grams Gaard, nu
Hotel d’Angleterrez det Holstein-Holsteinhorgste, nu Hotel du Nord; det ældre
Reventlowske, hvor nu Kronprindsensgade er anlagt; det Lercheske, nu en Deel af
Ministerialhhgninnerue; det Knuthske Ved Frederiksholms Canal, nu omhygget; det
Holstein-Ledreborgske Palais, nu Museum for Naturvidenskaberne, m- sl. J Slut-
ningen as forrige Aarhundrede og Begyndelsen af dette sremstode ogsaa en Række
af Pragthygninger, som Datidens rige Handelshuse lode opfore tildeels ved
den fortjente Prosessor Harsdorss, men ogsaa disse have maattet tilsalde andre
Besiddere», saaledes t. Ex. det saakaldte Erichsens Palais paa Kongens Nvtorv,
prergs Gaard i Store-Kongensgade, senere Prindsesse Julianes Palais, nu
ontbygget, Pesehiers Gaard ved Holmens Canal.
Af ældre Bygninger,der nu ikke mere eristere, skal her kun nævnes: St. Nieo-
lai Kirke, først kun et Capel for de Søfarende, senere en stor og anseelig Kirke
grundlagt af Christopher af Bayei«n, 1447, indviet lsie Marts 1509· Taarnet
er bygget i Slutningen as det 16de Aarhundrede, tildeels paa Rigshofmester Chri-
stopher Walkendorsss Bekostning. Da Spiret var nedblæst, opfattes iAarene 1666—69
et høit og smukt paa ZSteder gjeimeinbrudtSpiir. Dette og Kirken brændte i den
store Jldehrand 1795, Taarnet benyttes nu som Vagttaarn. Blandt de beromte
Mænd, der hvilede under Kirkens Gulv, vare den kjække Generallieutenant Niels
Rosenkrantz, som faldt for Helsinghorg 1676, Generallieutenant Johan Rantzau,
der udmærkede sig ved Ramilliers og Ondenarde, samt Christian den Fjerdes Byg-
mester, Hans Steenvinkel den Yngre, paa Kirkegaarden Hans Egede; St. Clemeus
Kirke, der laa ved Kattesundet, nedlagt 1530; St. Annæ Capel udenfor den
gamle Ostervort; St. Sorgens Kirke ved St. Jørgens Sø; St. Gjertruds
Kirke ved St. Giertrudsstræde, hørte til et Hospital af samme Navn; en Kirke
uden for Norreport fra Christian den Tredies Tid, paany opfort af Christian
den Fjerde, laa mellem Sortedams-Sø og Farimagsveien, ødelagdes i Kjøben-
havns Beleiring; St. Annce Kirke, opført»16r30 og de nærmest følgende Aar af
Christian den Fjerde, paa en Plads ved nordre Side af Rigensgade i Nærheden
af Sølvgaden, i rund Form med 12 høie Gavle; denne af Samtiden beundrede
(dog aldrig fuldførte) Kirke lod Frederik den Tredie nedrive i Aarene 1662—63,
fordi, som det hed sig, at den laa for nær ved det nye Citadel. Endvidere nævnes
i Daugaards Klosierhistorie 4 Klostere i Kjøbenhavn iCatholieismens Tid, nemlig:
Graab1«ødre-Kloster med Kirke paa det nuværende Graabrødre-Torv; Hellig-
-aands-Kloster eller Helliggeistes Huus ved den nuværende Helliggeist Kirke;
St. Claræ Nonnekloster, hvorefter endnu Klarehoderne benævnes og et Car-
meliterkloster i St. Pedersstræde, senere af Christopher Walkendorff indrettet
til en Studenterbolig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
