Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavn 63
Bombardement fra 2—5 September, hvorved Frue Kirke samt 305 Huse opbrændte, .
d. 20de October 1807 af Briiterne bortførtes fra Havnen. ; , ;-
ijobenhavn fik 1ste Januar 1840 af Christian thl sin nuværende Communal- l
for atnin . - . »
EftekI at pestagtige Sygdomme i henved 150 Aar havde været ukjendte, ja den — " , z-
Tanke, næsten var bleven grundfæstet, at Danmark ikke egnede sig for disse, ud- » l
brød d. 12te Juni 1853 Cholera i Kjøbenhavn og bortrev indtil 1ste October s. A. -
c. 4700 Mennesker. ! P,
Følger man særskilt Historien af Byens Udvidelse, finder man at denne «
paa den Tid da den fremtræder som Kjøbstad, begrændsedes mod S·vdvest og Nordost
af tvende Vandløb, der havde deres Udspring fra de trende norden for Bpen liggende l
Søer. Det vestre af disse Vandlob har gaaet omtrent paa det Sted, hvor Stadens ’ s:
vestre Grændse dannes af Stadsgravene indtil Halmtorvet, hvorfra det dreiede i l
Retning mod Vandkuusten og faldt ud i en Bugt af Kallebodstrand, hv.s Navn i
endnu sindes i Gaden Kattesundet. Fra denne Biig gik Frallebodstrand, omtrent ,
hvor Snarcgade nu er, tvertover Høibroplads, langs Viingaardsstræde, hvor den s -
optog det Vandlob der dannede Byens østlige Grændse. Dennes nordlige Grændse
fulgte Landemærket og Krystalgade for en stor Deel begrændset af Pustervig, der ;
var et stortog grundet Vand, der gjennemstronnnedes af det østlige Vandløb, hvilket der- ’-
efter tog Retningen forbi Vognmagergade og Gamtnelmpnt og udbredte sig mere -
eller mindre over Egnen mellem Nv Adelgade og Christenbernikowstrcrde, den øftlige :
Deel af Ostergade og lille Kongensgade, samt derefter som anført faldt ud i Stran- s
den. Imellem Byen og Amager laae flere Polme, af hvilke de største vare; det for- ;
nævnte Tvvnæs ifenere Slotsholm), Skipperhoimene, paa hvilken Laxegaden og det ;
omliggende Terrain ligger, Breinerholm, det nuværende Gannnelholm. Stigende l
Handel og Sibsfart førte bestandigt Byens Grændser nd i Havet: stattefundet samt
en Deel af det østlige Vandle opfyldtes og bebpggedes alt i det l4de Aarhundrede. » z,
Vandet mellem de fornævnte Holme opfyldtes og Sundet mellem Sjælland og l
Amager, i sin Tid et Par Tusinde Alen bredt, er nu kun lige faa mange Hundrede. «
Men ogsaa i den anden Retning indad mod Landet udvidede Bpen sig, dog deri
hindrer af Fæstningsværkerne der orngave Staden. Pustervigs tidligere Aflob lagdes
mere nordlig- hvorefter det gamle Løb udtorredes og bebpggedes. J Christian 1V’s
Tid-paabegvndtes en nv Række af Fæstningsværker. Den nordostlige Vold, der i-
gik gjennem Gothersgade, lagdes derhen, hvor den nu har Plads, ligeledes anlagdes i ,-
vaoder, Christianshavn og Børsen. J Frederik lll’s Tid blev et Parti af Stran- !
den, fra Stormgaden indtil Yipsfensteens Bastion, opfyldt og fuceessive bebpgget, . !
samtidig hermed opstod Adelgade, Borgergade, Store Kongensgade og den Kongens · «
Nptorv nærmeste Deel af Bredgade, dog med store Afstande mellem enkelte Gaarde; ,
noget senere, 1685—1692, blev Christiansban der indtil da strakte sig tildet nuværende j
Baadsmandsstræde, forstørret og Fæstningsværkerne udvidede paa den føndre Side. - l
Kjøbenhavn sik da de Grændser, som den i de sidste 150 Aar uforandret har beholdt.
J Midten as forrige Aarhundrede opstod den nordlige Deel af Bredgaden og Amalie- ;
gaden m. m» der tillige med den øvrige nordlige Deel afStaden erholdt NavnetFrederik- dsl
stqd Efter Kong Frederik V. J Begyndelsen af dette Aarhundrede anlagdes Krom »!s··-"J»
prindsessegade— J de seneste Aar har den egentlige Bp modtaget en Udvidelse ved Tsfi
at der er indromrnet en Deel af Nyboder til Gaders Anlæg, medens der paa dens i
Grund udenfor Voldene iligesom og paa den nærmest liggende Deel af Frederiks- j ;
berg Sogn) er opfort flere Hundrede nye og tildeels elegante Bygninger, hvori- »i« i
blandt af Stadens Lægeferening flere Arbeiderboliger. Men ligesom Kjøbenhavn f!;-«
har udvidetsig i Areal og ngningernes Antal, faa har den og fulgt den almindelige iki
Udvikling ved at dens Bygninger snccessive ere blevne af bedre Coustruction. Pon- i
toppidan giver følgende Skildring fra det13de Aarhundrede: ,,Husene vare gemeenlig .-·-
smaa, af Vindings-Værk, til en Deel med klinte Leer-Vægge, men et grundtnuret sc«z·s
Huus ganske rart at sinde, saa vare Tagene og for den største Deel af Straa. flit-
Mange Gader bestode mere i Plantevoerker og Torngjcerder end i Huse, og midt i · -
Qvartererne vare store Kaalgaarde og Frugthaver.« Bindingsværkshuse, med Tage ss i
af Steen, bleve dog vistnok allerede i det l4de Aarhundrede detAlmindelige og ved- - ».
bleve at være det, indtil de efter de store Jldebrande i det forrige Aarhundrede : ·,j»-’
fortrængtes af grundmurede Bygninger, saa at kun enkelte af hine nu ere tilbage. , n-
i
vandsessyswwss——’·’spq
-
ssfs
De talrige»Ga·arde, som Adelen i Christian den Tredies og Frederik den Andens
Tid befad i Kjøbenhavn, og som af Politoppidan i Origines Hastijenscs angives til
over 100 (hvoraf Familien Bille 6 og Roseukrantzerne 5) ere nu alle forsvundne,
MM
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
