Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—26—
(ll. S. 315, 1 Pl.) med sine hvælvede Rum, sin Vægtergang samt
dobbelte Volde og Grave. Ligetil henimod Slutningen af det 16de
Aarhundrede ja endnu senere opførtes derhos rundtonikring i Landet,
uagtet at nyere Former samtidig gjorde sig gjældende, Herregaarde, der
havde baade takkede Gavle og Rulidbuefriser’3). Da disse Herregaarde
imidlertid paa en eller anden Maade erindre om nyere Indvirkninger,
saasom ved Taarne med gjennembrudte Spiir, ville de blive omtalt i
det næste Afsnit. «
Gaaer man over til at betragte de øvrige Bygninger i Landet,
da indeholder Pontoppidans Origjnes hafnjenses S. 71 følgende Skil-
dring af Kjøbenhavns Tilstand, forinden den af Christoffer af Bayern
blev hævet til Residentsstad: »Hnsene vare gemeenlig smaa og af
Bindings-Verk, til en Deel med klinte Leer-Begge, men et grundmuret
Huus ganske rart at finde, saa vare og Tagene for den største Deel
af Straa.« »Mange Gader«, tilføier han, »bestode mere i Plank-
verker og Torngjærder end i Huse, og midt i Ovartererne vare store
Kaal-Gaarde og Frugt-Haver«. Det turde dog maaskee være sandsyn-
ligere, at Kjøbstadhusene endnu til den Tid fornemmelig vare af Træ alene.
J Erik af Pommerns Privilegier for Helsingør indeholdes nemlig en
Opmuntring for Nybyggerne til at bygge af Steen, idet der for Steenhuse
gives 20 Aars Skattefrihed, medens der for Træhuse kun gives 10 Aars M);
at opføre Huse af Træ var altsaa dengang endnu ikke ualmindeligt.
Omtrent 100 Aar senere seer man derimod af et Brev (()kjgines S. 125)
fra Kjøbenhavns Magistrat til Hr. Anders Bille, at Kongen 1520 har
befalet, at de som eie Gaarde og Huse ud til Gaden, der ere klædte
med Leer, skulle lade nedtage Leer-Vægge og Leer-Gavle og mure dem
op igjen med Muursteen mellem Stolper (Bindingsvcerk). Aar 1524
bestemmes i et Document, at-endeel Borgere inøbenhaVn, der havde
nogle af Frue Kirkes Jorder, skulde beholde disse, »dog at de skulle
bygge og forbedre formevnte Gaarde og Jorder med et Steenhuus ud
ad Gaden eet Loft høi, eller hvo det ikke formaaer, med et andet Huus,
bygt mellem Stolper og udi Gaarden med god Kjøbstadsbygning med
Steentag.«
7) Denne Anvendelse as rundbuede Zirater paa Bygninger var heel almindelig i
Slutningen af Perioden. Brunius seer heri en Yttring as en Overgangsstiil,
samt gjør opmærksom paa, at det i Reglen er meget trykkede Buer, der paa
denne Tid anvendtes. See Skaanes Kunsthistorie S. 25-
«) Naar Hovedgaden i Helsingsr hedder Steengaden, da minder det vistnok om
de Steenhuse, som der i sin Tid bleve opførte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
