Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deraf taget en perspeetivifk Tegning, som blev udgiven af S. Pufendorst
og i formindsket Maalestok af T. de HofmanMX Disse Tegninger,
jevnforte med de Grundvolde, som endnu findes as Lillohnns, give et
nogenlunde Begreb om denne Borg fra Grændsen mellem det 14de og
15de Aarhundrede: et fem Stokværk høit Steenhuus, prydet med Kam-
gavle og Buegefirnser samt forsynet med et rundt Hjørnetaarn, et mindre
Steenhnus med Kamgavle i2 Stokværk, om Bygningerne Pallisader
og Grav med Vindelbro. Medens Lillø forlængst er sjunken i Gruus,
staaer, som anført, den anden as de nævnte Fæster, Glimminge faste
Steenhuus, endnu temmelig uforstyrret, fljondtikke benyttet tilBeboelse.
Aar 1489 grundlagdes Glimminge af Jens Holgersen Ulfstand paa en
Halvo i en ved Opdcemning og Gravning dannet Soz mod Landsiden
beskyttede Ulfstand sin Borg ved dobbelte med Vindebroer forsynede
Grave. Hele Bygningen danner kun een Masse i aslang Fiirkant, i
ydre Længde 100 Fod, i Brede 40 Fod, i Høide 50 Fod. Dette har—
bemærker Borgens Vestriver Professor BruniusMH — været en uden
Tvivl ofte forekommende Hovedcharakteer ved de ældre Herregaardes
faste Steenhuse fra det 15de Aarhundrede og vel endnu tidligere indtil
henved Midten af det 16def). Af Lillø og Glimminge meddeles
her Tegninger efter Pufendorf og Vrunius.
Kort efter Reformationens Indførelse byggedes flere anseelige Borge,
der vel afvige i flere Puncter fra Spidsbuens Former, ja end ikke alle have
dennes takkede Gavle, medens deres Bygherrer heller ei endnu synes at have
modtaget nogen Paavirkning af den udenfor Danmark dengang allerede
herskende Nenaissancez til disse høre Peder Oxes«Gisselfeld, opfort 1547
(i. S.388, 1 Pl.) og Johan Friis’s Botreby, opfort 1550ff) (l. S.
356). Samtidig med disse er ogsaa den mærkelige Bispeborg Spottrup
yf) De kebus a Cakolo Gustavo geslis, S. 378·
M) Danske Adelsmænds Historie l. S. l:31.
si–«-·"-) See »Glimminge faste Steenhuus, i Christianstad Lebn iSkaane«, beskrevet af
Professor C. G. Vrunius (Med 3 architektoniske Tegninger). Hist. Tidsskr.
V. S. 565—652.
s) Jfr. Vetntnetoftes Historie som Herregaard, Slot og Klofter as C. H. Brasch
1. S. 40—4l, hvor meddeles et Skiftebrev, dateret Mandagen næst efter St.
Dionysii 15-29, mellem Niels Brock til Æstrup og Truid Ulfstand til Thorup
angaaende Veinmetofte. Naar Prof. Oluffen i »Nogle Bemærkninger om de
danske Herregaarde« i det Skandinaviske Literaturselskabs Skrifter xxlt. S·
171 har ansort, at Herregaarden Skjoldemoses Bygning er fra Aar 1400,
da er dette aldeles urigtigt, see Spl. S. 149·
H-) Sædvanligviis nævnes 1556 som det Aar da Borreby er opført. 1550 synes
dog at være rigtigere, see Judskriften paa Bygningen i Hofmans Danske
Adelsm. l. S. 25.
Pl-
——«ss«
——— v-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
